Håndboldspillere træner forkert
De danske håndboldspillere er blevet højere og stærkere, men træner for ens, påpeger forsker.

Den fysiske træning af håndboldspillere bør målrettes den enkelte spiller, mener Lars Bojsen Michalsik, der er ved at afslutte sin ph.d. afhandling om elitehåndbold. (Foto: Colourbox)

Den fysiske træning af håndboldspillere bør målrettes den enkelte spiller, mener Lars Bojsen Michalsik, der er ved at afslutte sin ph.d. afhandling om elitehåndbold. (Foto: Colourbox)

Håndboldspillerne i den bedste danske herreliga er i gennemsnit 13 kilo tungere end dem, der spillede i 1975. Det skyldes, at Danmark i den seneste halve snes år har fokuseret betydelig mere på styrketræning, så vi nu er lige så fysisk stærke som vores modstandere.

Men skal vi udvikle os yderligere, er det nødvendigt, at den fysiske træning bliver målrettet til den enkelte spiller. Det er nemlig forskelligt, hvad man skal præstere, alt efter hvilken position på banen man har.

Sådan lyder det fra cand.scient. Lars Bojsen Michalsik fra Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet. Han er ved at skrive de afsluttende linjer på landets første ph.d.-afhandling om de fysiske krav i elitehåndbold.

Undervejs har han i syv sæsoner fulgt herrerne hos GOG og Virum samt kvinderne i FCK og GOG, og han har blandt andet filmet 85 kampe samt foretaget en række fysiske målinger og tests af spillerne.

»Når man tænker på, hvor udbredt håndbolden er, eksisterer der tankevækkende få undersøgelser af de fysiologiske krav til spillet,« fastslår Lars Bojsen Michalsik, der har fået støtte til sin forskning af Team Danmark.

Har indhentet muskelefterslæbet

SDU-forskeren var i 15 år håndboldspiller i den bedste række samt atletikudøver på eliteplan, og han har været fysisk træner i håndboldligaen og i SAS-ligaen i fodbold.

Fakta

VIDSTE DU

Kvindelige håndboldspillere løber sammenlagt en smule længere i en kamp end deres mandlige kollegaer, og de ligger på lidt større procent af deres kondital. De står mindre stille og spiller mere i samme tempo. Der er altså betydelig færre temposkift og eksplosioner hos kvinderne, idet det kun er 2,5 procent af deres samlede distance, som foregår ved meget intenst løb

»Så man kan vist godt sige, at jeg både har den praktiske og den teoretiske erfaring,« konstaterer Lars Bojsen Michalsik.

»Førhen blev danske klub- og landshold ofte slået på fysikken af hold fra det tidligere Østeuropa, selv om vi var taktisk bedre. Men vi indhentede muskelefterslæbet omkring årtusindskiftet, og det var også der, at de gode resultater begyndte at komme,« siger Lars Bojsen Michalsik.

Han påpeger imidlertid, at den øgede muskelstyrke også giver nye udfordringer.

»Det nytter ikke, at man er brølstærk, hvis man kun er i stand til at løbe få minutter ad gangen. Så når en spiller tager ti kilo på, skal hans kondital, sprintevne og bevægelighed følge med. Ellers udvikler vi nogle muskelbundter, der ofte skal ud på bænken og have en pause, og så vil det være i meget korte sekvenser, at træneren kan stille med stærkeste opstilling på banen,« tilføjer han.

Men noget af det, som Lars Bojsen Michalsik finder mest interessant, er at det viser sig, at der er forskellige fysiske krav til de enkelte positioner.

I sine analyser har han inddelt markspillerne i tre grupper - fløjspillere, stregspillere og bagspillere. Fløjspillerne er ligaens letvægtere og vejer næsten 15 kilo mindre end stregspillerne, der med deres knap hundrede kilo i gennemsnit suverænt er den tungeste gruppe.

Differentier spillernes træning

Der er ifølge Lars Bojsen Michalsik tankevækkende stor forskel på, hvordan mænd og kvinder spiller håndbold. (Foto:SK Aarhus, skaarhus.com)

Det er der en vis logik i, eftersom de lettere fløjspillere ifølge Lars Bojsen Michalsiks optællinger har færre tacklinger, parader, screeninger og andre fysiske nærkampe, mens de til gengæld er den gruppe med flest intense løb i form af kontraer. Bagkædespillerne tilbagelægger flest meter i en kamp, og stregspillerne har de fleste fysiske konfrontationer.

»Når de tre grupper skal præstere forskelligt, bør deres træning også differentieres. Nogle har brug for mere eksplosiv træning, mens andre skal være udholdende,« påpeger SDU-forskeren.

Men ifølge ham træner alle markspillerne typisk på samme måde, fordi det bygger på traditioner, og fordi det er lettere.

Derfor håber Lars Bojsen Michalsik, som sidste år var inviteret til Portugal for at deltage i en europæisk sportskonference, også at få lejlighed til at præsentere sine resultater for Dansk Håndboldforbund.

»Jeg erkender, at det er meget komplekst, fordi håndboldspillere i dag skal kunne mange ting. Efter at der er indført hurtigt opgiverkast samt skærpede regler for henholdende spil, er der kommet yderligere krav til spillerne. Tidligere kunne de jo lunte hjem efter en scoring eller køre et langt angreb for at restituere, men det er ikke længere muligt. Det har medført en forøgelse af den samlede løbedistance, ligesom der er kommet flere hårde sprinter,« siger Lars Bojsen Michalsik.

Det er derfor vigtigt, at konditions-, sprints- og bevægelighedstræningen hænger sammen med spillernes styrketræning. Og det hele skal sættes i forhold til den enkelte spiller og dennes position på banen.

Det nytter ikke, at man er brølstærk, hvis man kun er i stand til at løbe få minutter ad gangen. Så når en spiller tager ti kilo på, skal hans kondital, sprintevne og bevægelighed følge med.

Lars Bojsen Michalsik

»Udgangspunktet bør være, at træneren skal kunne spille i længere tid med de bedste på banen,« siger Lars Bojsen Michalsik og nævner som eksempel eks-landsholdspilleren Joachim Boldsen, der især under sin seneste slutrunde i 2008 tilbragte meget tid på bænken.

»Hans form var ikke god nok, og det var ærgerligt for så god en spiller,« mener forskeren.

Kvinder spiller anderledes

Hans analyser af kvinderne viser i øvrigt, at der er tankevækkende stor forskel på, hvordan de to køn spiller håndbold.

»Kvinderne løber sammenlagt en smule længere i en kamp og ligger på lidt større procent af deres kondital. De står mindre stille og spiller mere i samme tempo. Der er altså betydelig færre temposkift og eksplosioner hos kvinderne, idet det kun er 2,5 procent af deres samlede distance, som foregår ved meget intenst løb,« fortæller Lars Bojsen Michalsik, og tilføjer, at der også er betydelig færre fysiske konfrontationer hos kvinderne.

»Det har overrasket mig, at der trods alt er så stor forskel på de to køn. Mændene er eksplosive, mens kvinderne er udholdende, og det er jo en viden, som er meget relevant, når man som træner skal beslutte, hvilke øvelser de enkelte spillere skal igennem. Men hvis jeg skal være ærlig, så tror jeg, at begge køn bliver trænet ens,« siger Lars Bojsen Michalsik.

Han hører til dem, som finder det relevant at debattere, hvorvidt herrehåndbold de senere år trods alt er blevet for fysisk voldsomt, og om den stigende seer-interesse for kvindehåndbold er et udtryk for, at publikum i stedet foretrækker deres spillestil. I den sammenhæng har han en pointe, som han gerne kaster videre til håndboldforbundet:

»Med vores nye viden kender vi de fysiske krav og kan i virkeligheden beslutte, om kvinderne skal spille mere eksplosivt som mændene eller udholdende som hidtil. Men det kræver, at vi tager en diskussion om, hvilken stil vi foretrækker og derefter målretter træningen efter det.«

Lavet i samarbejde med Magasinet Ny Viden, Syddansk Universitet

 

Om ph.d.-afhandlingen:

Lars Bojsen Michalsiks ph.d.-afhandling er Danmarks første om håndbold og de fysiske krav i spillet. Den bygger på tre undersøgelser:

1. Videooptagelser af kampe.

2. Fysiske målinger som pulsbelastning samt blodprøver af blandt andet mælkesyrekoncentrationen hos spillerne.

3. Forskellige tests af spillernes fysiske formåen.

Sådan er videooptagelserne foregået:

Lars Bojsen Michalsik har igennem syv sæsoner optaget 85 kampe fra den bedste danske håndboldliga. Hos herrerne har han fulgt GOG og Virum, hos kvinderne FCK og GOG. Hvert kamera fokuserede udelukkende på én spiller i hele kampen.

Når Lars Bojsen Michalsik efterfølgende analyserede spillernes præstationer, havde han på forhånd inddelt dem i tre grupper, alt efter om de var stregspillere, fløjspillere eller backs. Ud fra i alt 24 parametre har han registeret deres bevægelser (sprint, baglæns løb, hop osv) samt den tekniske side som skud, gennembrud, parader, fejl osv.

Individuel træning

Afhandlingen viser, at der både teknisk og fysisk er forskel på de forskellige spillepositioner, og det betyder, at træningen bør differentieres i forhold til den enkelte spiller og dennes plads. Eksempelvis er fløjspillerne lettere og lavere og har færre fysiske konfrontationer i forhold til resten af holdet.

Forskel på kvinder og mænd

Kvinder spiller mere i samme tempo, mens mændene både går og eksploderer mere i løbet af kampen.

Samlet løbedistance: Kvinder: 4,0 km Mænd: 3,7 km

Så meget står de stille: Kvinder: 11 procent Mænd: 37 procent

Intense løb: Kvinder: 2,5 procent Mænd: 8,0 procent

Aktivitetsændringer: Kvinder: 700 Mænd: 2000

Konditionel belastning: Kvinder: 79,5 procent Mænd: 71,0 procent

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om, hvordan forskerne tog billedet af atomerme.