Hårsækmider er ved at smelte sammen med mennesket
Hårsækmide symbiose parasit symbiont talg evolution udvikling genom sekventering mide

90 procent af verdens befolkning er værter for denne lille fætter - en hårsækmide med det latinske navn Demodex folliculorum. Nu har forskere kortlagt dens genom, og det viser sig, at miden gerne vil være mere end bare venner... (Illustration: Shutterstock)

90 procent af verdens befolkning er værter for denne lille fætter - en hårsækmide med det latinske navn Demodex folliculorum. Nu har forskere kortlagt dens genom, og det viser sig, at miden gerne vil være mere end bare venner... (Illustration: Shutterstock)

Kilde: 
24 juni 2022

Du er aldrig rigtig alene.

Nej, her taler vi hverken om stærke menneskelige bånd, om din underbo, der kan høre dig støvsuge, eller om at nogen følger med i, hvad du laver på internettet.

Vi taler om mider. Mikroskopiske hårsækmider af arten Demodex folliculorum, der lever hele deres liv i din hud og mæsker sig i talg, en olielignende substans, som din hud udskiller.

For første gang har forskere nu kortlagt den praktisk talt usynlige parasits genom, og resultatet peger på, at vores tro følgesvend er ved at udvikle et endnu tættere forhold til os; et symbiotisk forhold. 

Det skriver The Guardian.

det nye studie har forskerne sekventeret midernes genom, hvilket afslørede, at miderne klarer sig med et meget begrænset repetoire af proteiner - og dermed gener.

Disse data peger på, at midearten er ved at udvikle sig fra at være ektoparasitter - snyltere, der lever uden for værtsdyret - til faktiske symbionter.

Med andre ord: Miderne er i gang med gradvist at blive ét med os.

Udviklingen kan dog vise sig at have en slagside for hårsækmiderne; jo mere, de tilpasser sig mennesker, jo sværere vil de have ved at tilpasse sig et liv uden os. Og hvis de ikke kan springe fra vores fedtede ansigter til andre områder for at parre sig med andre midearter, så kan indavlen i sidste ende føre til, at miderne uddør.

Og til den tid vil vi måske, for første gang i vores liv, være ganske mutters alene.

Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Molecular Biology and Evolution.

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.