Guide: Sådan undgår du en vinterdepression
Hvorfor bliver man mere deprimeret om vinteren? Og hjælper det at komme ud i naturen? Vi har samlet forskernes tips til dig, der vil undgå at blive vinterdeprimeret.
Vinterdepression Mørke Psykologi

Op mod ti procent af danskerne føler sig mere trætte og triste om vinteren. Tilstanden er kendt som vinterdepression, der kan behandles med psykoterapi og sollys. (Foto: Shutterstock).

Op mod ti procent af danskerne føler sig mere trætte og triste om vinteren. Tilstanden er kendt som vinterdepression, der kan behandles med psykoterapi og sollys. (Foto: Shutterstock).

Frem mod den 21. december, der er årets korteste dag, bliver det hurtigere mørkt dag for dag.

For nogle danskere er denne tid ekstra hård, og omkring 5-10 procent af danskerne oplever symptomer som søvnproblemer, tristhed, mangel på energi og tendens til overspisning.

I den medicinske verden kalder man tilstanden for ’vinterdepression’.

Men hvorfor opstår vinterdepressioner, og hvad kan man gøre ved dem?

Igennem årene har Videnskab.dk skrevet et væld af artikler om emnet, og vi har samlet nogle af de bedste i denne artikel.

Hvis du er interesseret i at læse de originale artikler, skal du klikke på overskrifterne over hvert afsnit.

Psykoterapi vs. lysterapi

Ifølge et amerikansk studie er psykoterapi markant mere effektivt til at forebygge vinterdepression end lysterapi.

177 personer med vinterdepression deltog i et studie, hvor 89 fik lysterapi, mens 88 gik i kognitiv terapi hos en psykolog.

To år senere var 47 procent af de vinterdeprimerede i lysterapigruppen igen ramt af vinterdepression. Kun 27 procent af dem, der fik kognitiv terapi, var ramt af vinterdepression igen.

Der er ifølge forskerne bag studiet flere årsager til, at terapi virker bedre end sollys:

  • For at lysterapi skal virke, skal behandlingen gentages hvert år.
     
  • I de mørke måneder skal man gå ud mindst 30 minutter om dagen, og man skal bruge sin lyslampe hver dag. Det kan virke uoverkommeligt og får måske nogen til at droppe behandlingen. Ligesom medicin stopper lysterapien med at virke, hvis man ikke tager den.
     
  • Kognitiv terapi lærer derimod den vinterdeprimerede at standse depressionen, før den for alvor får fat.

Effekten af lys og lysterapi

Lys har dog stadig en markant effekt mod vinterdepressioner.

»Man bliver vinterdeprimeret, fordi man får for lidt lys. Lys påvirker niveauet af stoffet serotonin i hjernen, og det er manglen på det stof, der ofte spiller en afgørende rolle, når man bliver deprimeret,« fortæller Klaus Martiny, der er professor på Psykiatrisk Center København, i en tidligere artikel på Videnskab.dk.

Ifølge Martiny hjælper lysterapi med at stabilisere døgnrytmen, det giver mere energi, og det får niveauet af signalstoffet serotonin i hjernen til at stige.

Man skal dog være opmærksom på at bruge lysterapi om morgenen, da man risikerer ikke at kunne sove, hvis man for eksempel bruger en lysterapilampe om aftenen.

Øjnene spiller stor rolle for vinterdepression 

Lys får som nævnt ovenfor niveauet af serotonin i hjernen til at stige. Lyset får en særlig type celler inde i øjet til at give besked til hjernen om, at der skal produceres mere serotonin.

Man ved, at serotonin påvirker humøret, og øjnene spiller i det hele taget en stor rolle i udviklingen af vinterdepression.

Et dansk studie fra 2015 viser, at risikoen for at få vinterdepression som meget svagsynet er næsten tre gange så stor som hos en almindeligt seende.

Forskerne sendte et spørgeskema ud og fik svar fra i alt 1.647 blinde og svagsynede. Derudover blev samme spørgeskema besvaret af 2.275 danskere uden synsproblemer.

I studiet var det mest opsigtsvækkende, at svagsynede var de mest vinterdeprimerede af alle.

17,3 procent af de svagsynede var vinterdeprimerede mod 13,2 procent af de helt blinde og 7,6 procent af de almindeligt seende.

Naturen er din ven

Vinterdepression, der i den videnskabelige verden er kendt som ’Seasonal Affective Disorder’ (SAD), kan ifølge britiske forskere forebygges ved tilbringe tid ude i naturen.

»Vores sanser bliver aktiveret på en anden måde, vores opmærksomhed ændres, vi bliver mere eftertænksomme, humøret stiger endnu mere, hvis vi er opstemte, eller vi bliver opmuntrede, hvis vi er nedstemte eller deprimerede. Vores fantasi bliver vakt til live, og vi får en ny indfaldsvinkel til livet, projekter og problemer,« har Alan Kellas, der er psykiater og ph.d., tidligere udtalt til The Telegraph.

Udendørsarbejde hjælper på humøret

I det hele taget hjælper det at være udenfor, lød det ifølge en dansk undersøgelse fra 2011:

Personer med jobs som vejarbejdere eller pædagogmedhjælpere, der arbejder udenfor mere end to timer om dagen, har 40 procent mindre risiko for at være i dårligt humør, end folk der arbejder indendørs.

Undersøgelsen byggede på spørgeskema-besvarelser fra næsten 3.000 offentligt ansatte i Aarhus, hvor 650 af deltagerne blev udvalgt til nærmere undersøgelser.

Vil du høre mere om vinterdepression, og hvordan du klarer dig igennem de mørke måneder uden at gå ned mentalt, så lyt til vores podcast Brainstorm, der for nyligt behandlede emnet:

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk