'Gruble-terapi' virker mod depression i nyt studie
»Grubleri er et gennemgående symptom ved depression,« forklarer forsker bag.

Grubleterapi handler om at flytte fokus fra uproduktive tanker. Når de kommer kan du forsøge at beskæftige dig med noget andet, eller tænke på en situation, hvor du følte dig motiveret, fortæller Morten Hvenegaard. (Foto: Shutterstock)

Grubleterapi handler om at flytte fokus fra uproduktive tanker. Når de kommer kan du forsøge at beskæftige dig med noget andet, eller tænke på en situation, hvor du følte dig motiveret, fortæller Morten Hvenegaard. (Foto: Shutterstock)

Evidensbarometer
Hvor meget kan jeg umiddelbart stole på denne forskning?
Evidensbarometer
Hvor meget kan jeg umiddelbart stole på denne forskning?
Peer reviewed
(Peer review betyder, at andre forskere har kvalitetssikret den videnskabelige artikel før udgivelse. Læs mere)

Videnskab.dk har vurderet forskningen ud fra 4 kriterier:
  • Videnskabelig publicering
  • Undersøgelsens metode
  • Forskerens erfaring
  • Særlige bemærkninger

Forskning bliver udgivet, ofte i tidsskrifter, som bliver rangordnet. Kun ganske få tidsskrifter opnår 3 BFI-point. Nogle af de mest anerkendte er Science, Nature og New England Journal of Medicine.

En BFI-score på 2 er også høj. En række gode tidsskrifter gemmer sig i denne kategori.

En BFI-score på 1 er normal. Forskningen har været igennem peer review og er troværdig.

Solid sundhedsvidenskabelig forskning er altid peer reviewed. Det betyder, at uvildige forskere har læst og sagt god for indholdet. Uden peer review indgår tidsskriftet ikke i rangordenen, og konklusionerne er i bedste fald usikre.

Det har stor betydning for konklusionerne, hvilken metode forskerne har benyttet.

Nogle undersøger ting på mus eller måske blot på enkelte personer, mens andre kigger på data fra hele befolkninger eller de sammenligner måske data fra en hel masse forskellige undersøgelser.

Selvom alle typer forskning kan være lige godt udført, så er vægten af resultaterne større, jo længere oppe i dette evidenshieraki, forskningen ligger. 

Jo længere oppe i hierakiet – desto mere kan vi basere behandlinger, politik og livsstilsvalg på forskningen.

H-index er et mål for, hvor meget en forsker fylder i det videnskabelige landskab.

H-index er antallet af gange, forskeren har udgivet videnskab i f.eks. et tidsskrift, parret med antal gange hvert stykke videnskab er blevet refereret af andre forskere.

Kun de mest refererede – citerede – stykker videnskab tæller med for hver forsker. Jo mere forskning, du har udgivet, des større vil chancen være for at have et højt h-index.

Urutinerede forskere med lavt h-index kan dog sagtens lave solid forskning. Derfor vægtes h-indexet mindre end de øvrige parametre i Evidensbarometeret.

Der er ingen særlige bemærkninger til dette studie.

Man kan i høj grad stole på konklusionerne i dette studie

Læs mere

I Danmark er der årligt 11.000 nye tilfælde af depression.

Og 32.000 mænd og 59.000 kvinder lever allerede med depression, ifølge en rapport fra 2015 af Statens Institut for Folkesundhed.

En af de mest udbredte behandlinger er kognitiv adfærdsterapi. Det er en terapiform, hvor man sammen med behandleren blandt andet taler om indholdet af de negative tanker, der opstår under en depression.

Men nyere forskning viser, at det virker ligeså godt mod depression at beskæftige sig med formen end indholdet af de negative tanker.

»Det her er et af de største studier, der er lavet på området. Vi viser, at terapien har mindst lige så god effekt som den kognitive adfærdsterapi i det nye studie,« siger Morten Hvenegaard, der er Ph.d. og psykolog ved Psykiatrisk Center København og førsteforfatter på studiet.

I det nye studie bruger man såkaldt ruminationsfokuseret kognitiv adfærdsterapi (RFKAT), der handler om at standse unødige grublerier.

»Grubleri er et gennemgående symptom ved depression. Det er en mental vane, og i RFKAT arbejder man med at bryde den uhensigtsmæssige vane og erstatte den med en hensigtsmæssig vane. Forskning viser, at når man har en depression, er det ofte hjælpsomt at benytte en konkret og problemløsende tænkestil og for eksempel spørge sig selv: ”hvad er det næste skridt, jeg kan tage i forhold til et givent problem, frem for det mere abstrakte: ”hvorfor har jeg det så dårligt?”,« siger Morten Hvenegaard.

Studiet er udkommet i det videnskabelige tidsskrift Pscyhological Medicine.

‘Grubleterapi’ virkede ligeså godt som udbredt kognitiv adfærdsterapi

I det nye studie er 131 patienter med depression i alderen 18-65 år blevet tilfældigt inddelt i 12 forskellige terapigrupper: 6 grupper med kognitiv adfærdsterapi og 6 grupper med ruminationsfokuseret kognitiv adfærdsterapi, der hver fik 3 timers terapi om ugen i 12 uger. 

Deltagerne fik målt deres symptomer på depression og symptomer på rumination umiddelbart efter terapiforløbet og igen seks måneder efter.

»Begge grupper får det bedre. Det, vi kan sige, er, at der i studiet her var signifikant bedre reduktion af depressionssymptomer i den terapi, der fokuserede på rumination, men der skal flere undersøgelser til for at sige, om det er bedre,« siger Morten Hvenegaard.

I studiet havde RFKAT en lidt bedre effekt lige efter forløbet, men man kunne ikke finde samme fordel, da der blev fulgt op på patienterne seks måneder senere.

Depressionssymptomerne blev målt af en behandler ved hjælp af Hamilton-skalaen for depression, der består af 17 spørgsmål om symptomer og tegn, der kan være til stede under en depressiv tilstand - som for eksempel skyldfølelse eller selvmordstanker.

Forskning søger løsninger

Videnskab.dk fokuserer i et tema på forskning, der skal gavne velfærdssamfundet. Følg med i temaet her.

Temaet støttes af TrygFonden, som dog ikke har indflydelse på, hvilken forskning vi skriver om, og hvordan artiklerne skrives. 

Læs om aftalen her.

»Træner folk til at være i stede i nuet«

Rumination er en samlet betegnelse for, når man grubler og har negative tankestrømme, som kører i ring og er svære at afbryde.

RFKAT går som sagt ud på at hjælpe patienten med at standse tankestrømme, der ikke er produktive.

»Det handler om at reducere den tid, folk bruger på at gruble og bekymre sig. For det er en slags undgåelsesadfærd at gruble på den måde, hvor man forsøger at løse problemerne i hovedet i stedet for at løse dem i virkeligheden,« siger Morten Hvenegaard.

Det kan man for eksempel gøre ved at bede patienten forsøge at lægge mærke til, hvornår tankestrømmen opstår og få dem til at beskæftige sig med noget andet.

»Man kan kigge på, hvad der sætter gang i vanen, og om man kan foretage sig noget mere konkret end at gruble over problemet. Vi træner patienter til at være mere til stede i nuet, men vi har også visualiseringsteknikker, som man kan bruge til at huske på en rar oplevelse og fremkalde samme fornemmelse for at komme ud af tankespindet,« siger Morten Hvenegaard.

»Måske skal patienten være mere medfølende overfor sig selv og tænke på, hvad man ville sige til sin bedste ven i samme situation,« siger Morten Hvenegaard.

LÆS OGSÅ: Mennesker med angst skal lære at gruble mindre

Forsker: Det ser lovende ud

RFKAT beskæftiger sig altså i højere grad med, hvornår de negative tanker opstår, end hvad de indeholder. I den mere traditionelle kognitive adfærdsterapi er det omvendt:

»Hvis en patient for eksempel spilder salt på bordet derhjemme og begynder at tænke: ‘Hvorfor gør jeg altid det. Jeg kan heller ikke finde ud af noget,’ så beder vi dem tænke over, om det nu virkelig er rigtigt? Hvad er beviset for det?« forklarer Sidse Arnfred, der er professor MSO og overlæge i Psykiatrien i Region Sjælland om den kognitive adfærdsterapi.

Hun har læst den videnskabelige artikel igennem for Videnskab.dk og synes, at resultaterne ser lovende ud, men er enig med Morten Hvenegaard i, at der skal laves flere undersøgelser.

»Det er et rigtig fint resultat, og det peger i den retning, at grubleterapien måske er en anelse bedre end den traditionelle. Men hvis man skal indføre det alle vegne, er der nødt til at blive lavet flere studier af uafhængige grupper, der viser det samme,« siger hun.

»Det er ikke fordi, måden, de har undersøgt det på, fejler noget, men det er et såkaldt fase 2-studie. Her viser man, hvordan en mekanisme virker sammenlignet med en anden. Det har de nu gjort på én psykiatrisk klinik. Ved næste studie skal behandlingen bredes ud over flere klinikker,« siger Sidse Arnfred.

LÆS OGSÅ: Mindre grublen virker mod depression 

Forskere: Det er ikke etisk forsvarligt at have kontrolgruppe uden terapi

Det nye studie viser altså RKAT's effekt sammenlignet med effekten af den traditionelle kognitive adfærdsterapi i to grupper.

Men hvordan kan forskerne vide, om patienterne ville have fået det bedre uafhængigt af behandlingen, når der ikke var en tredje gruppe, som ikke modtog nogen behandling?

Det kan de dybest set heller ikke, men det er ikke etisk forsvarligt at lade patienter med depression gå uden behandling, siger forskerne.

»Det ville simpelthen ikke være etisk forsvarligt at have sådan en kontrolgruppe, når man har en behandling, som virker,« siger Morten Hvenegaard.

Sidse Arnfred er helt enig.

»Etisk set ville det ikke være okay. Det ville betyde, at patienterne skulle gå og vente i 3-4 måneder, når de kunne få kognitiv adfærdsterapi, som man ved virker,« siger hun.

LÆS OGSÅ: Grubler du så meget, at det går ud over dit helbred?

RFKAT er en forholdsvis ny terapiform

Grubleterapi-formen er blevet udviklet af den engelske professor i Experimental and Applied Clinical Psychology ved University of Exeter i Storbritannien, som har forsket i den i mere end 10 år, og som også står anført som en af forfatterne på det nye danske studie.

Sidse Arnfred, der er professor MSO i Psykiatrien Vest Slagelse, fortæller også, at der efterhånden er opbygget nogen evidens for terapiens effekt.

»I en ny bog fra 2018, Evidence-based Psychotherapy opgøres evidensen for forskellige terapiformer, og mens kognitiv adfærdsterapi ligger højest i kategori 1, så var grubleterapi nu i kategori 3 ud af 9, og det er muligt, at den i næste udgave også kommer i kategori 1 efter studiet her,« vurderer hun.

Bogen Evidence-based Psychotherapy er skrevet af forskerne Daniel David, Steven Jay Lyn og Guy H. Montgomery.

LÆS OGSÅ: Traumatiserede krigsveteraner har godt af haveterapi

LÆS OGSÅ: Depression: Kun én behandling virker bedre end placebo

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.