»Den yngre generation gror horn i baghovedet,« lyder overskriften i det australske medie news.com.au, og »Horn gror på unge menneskers kranie. Telefonen bærer skylden, antyder nyt studie,« skriver den hæderkronede amerikanske avis The Washington Post.
I Danmark er samme historie formidlet videre af B.T., og man fristes næsten til at tro, at unge mennesker i fremtiden kommer til at ligne omvendte enhjørninger.
Overskrifterne er blot et udpluk af dusinvis af artikler, der er blevet skrevet på baggrund af et australsk studie fra 2018, hvori det fremgår, at unges protuberantia occipitalis externa – en knogle på bagsiden af kraniet – har vokset sig større end hidtil set blandt unge i aldersgruppen 18-30 år.
Ifølge studiets hypotese kan årsagen findes i, at brugen af mobiltelefon blandt unge er steget gevaldigt, hvorfor de i højere grad bøjer nakken, så knoglen – eller ‘hornet’ – i nakken vokser sig større.
Studiet har fået nyt liv, efter Washington Post skrev en længere artikel herom, og koblingen mellem teknologi og knoglevækst har fået flere til tasterne.
Svært at se sammenhæng
Den amerikanske avis levner ikke meget plads til nuancer, men i bunden af artiklen får Michael Nitabach, professor i fysiologi, genetik og neurovidenskab fra Yale Universitet, lov til at levere et par linjers kritik af det ensidige billede af, at mobilen direkte er koblet til, at unge gror ‘horn’, som australske medier har døbt det.
»Når man ikke kender til mobilforbruget af de mennesker, hvis røntgenfotografi er analyseret, er det umuligt at drage konklusioner mellem en korrelation af mobilforbrug og en ændring af kraniets struktur,« fortæller Michael Nitabach i et enkelt citat i den lange artikel i Washington Post.
Og Jesper Lier Boldsen, der er professor fra Retsantropologisk Afdeling ved Syddansk Universitet, finder det heller ikke bevist, at øget brug af mobil har noget at gøre med knoglevækst i nakken.
»Man kan ikke sige en pind om, hvorvidt der er en sammenhæng mellem unges protuberantia occipitalis externa og deres brug af mobiltelefon med det her studie,« lyder det fra Jesper Lier Boldsen, der har kigget studiet igennem for Videnskab.dk.
\ Korrelation eller årsagssammenhæng
Vi har tidligere skrevet en længere artikel om forskellen på korrelation og årsagssammenhæng på Videnskab.dk
Korrelation betyder, at der er et statistisk sammenfald mellem to størrelser. D.v.s., at forekomsten af begge dele stiger eller falder på samme tid, men det ene er ikke nødvendigvis årsag til det andet.
En kausalitet eller årsagssammenhæng betyder derimod, at den ene størrelse forårsager den anden.
LÆS OGSÅ: Er digitale medier usunde?
Kigget på røntgenbilleder af tidligere patienter
Men hvordan er studiet egentlig sammensat?
Det er David Shahar og Mark G.L. Sayers, der begge er begge ansat på universitet i Sunshine Coast i Queensland i Australien, som står bag studiet. Shahar har en doktorgrad i biomekanik, mens Sayers arbejder som assisterende professor i biomekanik.
Forskerne påbegyndte deres forskning for tre år siden, hvor de kiggede på røntgenbilleder af kraniet på 218 personer i alderen 18-30 år. I studiet blev knoglevæksten observeret hos 41 procent af de unge og var mest udbredt blandt mænd.
i 2018 udvidede forskerne imidlertid deres undersøgelse til 1.200 personer i alderen 18 til 86 år. Shahar and Sayers undersøgte røntgenbilleder af de 1.200 individer, som var blevet fotograferet hos den samme kiropraktor – på samme klinik – og flere af dem havde allerede rapporteret om nakkesmerter.
Her målte forskerne således forsøgspersonernes protuberantia occipitalis externa på baggrund af røgtenbillederne og fandt en knoglevækst hos 33 procent af gruppen, plus at det især var unge mennesker, som udviklede den. I nogle tilfælde helt op til to cenctimeter (se billedet over artiklen).
I studiet fra 2018 opstiller de to forskere flere hypoteser i diskussionsafsnittet, hvor en af dem lyder:
»Vores hypotese er, at forstørret protuberantia occipitalis externa kan være forbundet med vedvarende afvigende stillinger, som er forbundet med fremkomsten og den omfattende brug af håndholdte og nutidige teknologier såsom smartphones og tablets. Vores resultater rejser bekymring om det fremtidige muskuloskeletale helbred for den yngre generation, og der kan være brug for at forebygge og undervise unge i at forbedre disse stillinger,« skriver de to forskere i studiet, som er udgivet i tidsskriftet Scientific Reports.
De kobler således den stigende brug af mobiltelefon sammen med knoglevæksten, og det er netop den hypotese, der har fanget an som en steppebrand i flere medier, herunder Washington Post, hvor de to forskere selv anerkender præmissen.
Men skal man som forælder være bekymret for, at ens barn gror et horn i nakken, hvis man ikke tager mobilen fra dem? Næppe, hvis man spørger andre forskere.
LÆS OGSÅ: Gorm den Gamle printet i 3D: Havde mærkelig gevækst i nakken
Blandet modtagelse rundt om i verden
Hypotesen om de potentielle djælvehorn i baghovedet på yngre mennesker har fået en noget blandet modtagelse blandt andre større medier, hvor artikler i både The New York Times og Forbes samt en klumme i The Guardian peger på flere problematikker.
Blandt flere ting nævnes, at de to forskere har kigget på ældre røntgenbilleder og mangler en kontrolgruppe, plus at sammenhængen mellem mobiltelefon og djævlehorn ikke kan laves, fordi det ikke er, hvad studiet reelt er designet til.
»Det forholder sig sådan, at dette studie aldrig målte på forbruget af mobiltelefon. Det er umuligt at vide, på baggrund af informationen i dette studie, om denne beskedne forøgelse af risikoen for en voksende knoglevækst af protuberantia occipitalis externa for yngre mennesker har noget at gøre med mobiltelefoner overhovedet,« skriver Gideon Meyerowitz-Katz, som er ph.d.-studerende og forsker i befolkningsstudier ved det australske University of Wollongong, i klummen i The Guardian.
Jesper Lier Boldsen understreger ligeledes, at studiets design ikke kan vise noget om, at mobilbrug fører til øget knoglevækst i nakken.
»Det er vel det, man kan kalde en økologisk sammenhæng, hvor man fremviser nogle resultater og efterfølgende har observeret, hvordan unge agerer i dag med hovedet nede i mobiltelefonen. Der er måske nogle associationer, men det er ikke det samme, som at der er en årsagssammenhæng,« forklarer professoren.
Den manglende kontrolgruppe, som ville gøre det muligt at sammenligne flittige mobilbrugere med knap så mobilbrugende unge, gør det heller ikke bedre.
»For at et eller andet skal være en årsag, skal man jo finde virkningen, og så skal man finde personer, der bruger mobiltelefoner i vekslende grad. Det er ikke tilfældet i dette studie.«
Vi er mere stillesiddende i dag
Jesper Lier Boldsen forsker til daglig i kroppen og knoglerne. Han mener i højere grad, at det giver mening at fokusere på knoglebygning og måden, vi som mennesker bevæger os på i dag.
»Generelt er vores knoglebygning blevet svagere med årene, fordi vi er mere stillesiddende, og det er klart, at hvis vi bevæger eksempelvis vores nakke mere, vil vores sener blive strukket yderligere ud, og det kan være, man med tiden vil se mere udvækst,« forklarer professoren.
Jesper Lier Boldsen har ikke den store tiltro til studiet, og for ham giver det ikke mening at snakke om et ‘horn’.
»Jeg hæfter mig ved, at jo længere man kommer hen i studiet, jo mere fantastisk bliver det, men det er altså en trekant i nakken. Tappen er ikke noget problem i sig selv, og det jo ikke et horn, der krummer indad, så et horn er en meget, meget dårlig beskrivelse af det. Og det er jo ikke noget, der i sig selv er generende,« siger Jesper Lier Boldsen.
Hans kollega på Syddansk Universitet professor Jan Hartvigsen maner ligeledes til besindighed i en artikel på TV 2’s hjemmeside.
Han mener, at det er noget sludder at konkludere en sammenhæng ud fra studiet, og selv hvis hypotesen skulle vise sig at holde, er den lille bule ikke noget at være nervøs over.
LÆS OGSÅ: Skader mobilen vores sundhed? Flertal i Folketinget vil undersøge det
LÆS OGSÅ: Frygten for 5G spreder sig på et uvidenskabeligt grundlag
\ Videnskab.dk’s manifest
Videnskab.dk har eksisteret i over 10 år. Vi er selv blevet meget klogere på forskning og videnskabsjournalistik undervejs, og nu deler vi vores viden i et manifest med fem artikler.
Hver artikel giver gode råd til, hvad du skal kaste et kritisk blik på, hvis du vil vurdere troværdigheden af en historie om forskning, som du er stødt på i medier eller på Facebook.
De fem artikler finder du her:
- Find medier, du kan stole på
- Vurder, om forskningen er solid
- Få styr på tal og statistik
- Tjek altid, hvad den øvrige forskning viser
- Læg mærke til, hvor pengene kommer fra
Du kan også læse manifestets intro, hvis du er i tvivl om, hvorfor de her artikler er lavet.
LÆS OGSÅ: 10 års erfaring har gjort Videnskab.dk’s artikler særlige på 10 punkter