De fleste foretrækker nok, at deres børn boltrer sig mellem grønne træer og blødt græs frem for gråt beton.
Nu mener forskere fra Aarhus Universitet også, at grønne omgivelser i barndommen kan have betydning for vores psykiske velbefindende som voksne, skriver universitetet i en pressemeddelelse.
Forskerne har lavet et nyt studie, hvor de kan se, at folk, der har det godt psykisk som voksne, oftest er vokset op tæt på grønne områder.
Det betyder dog ikke nødvendigvis, at »grønne omgivelser i barndommen giver færre psykiske lidelser i voksenlivet«, som Aarhus Universitet ellers direkte skriver i deres pressemeddelese.
For studiet kan ikke konkludere, at der er en årssagssammenhæng – altså at adgang til grønt giver færre psykiske lidelser, erkender forskeren Kristine Engemann, der har stået i spidsen for studiet.
»Det er ren korrelation, så vi kan ikke definitivt sige, at opvæksten i grønne områder reducerer risikoen for psykiske lidelser,« siger postdoc Kristine Engemann fra Institut for Bioscience og Center for Registerforskning ved Aarhus Universitet til det amerikanske medie NPR.
LÆS OGSÅ: Korrelation eller kausalitet: Hvornår er der en årsagssammenhæng?
Men der er altså tilsyneladende et sammentræf, som forskere har brugt satellitdata til at opdage.
Forskerne har ved hjælp af satallitfotos fra 1985 til 2013 kortlagt mængden af grønt omkring barndomshjemmet for knap en million danskere og sammenholdt disse data med beboernes tendens til at få 16 forskellige psykiske lidelser senere i livet.
Undersøgelsen konkluderer ifølge Aarhus Universitet, at de børn, der har haft de grønneste omgivelser i barndommen, har op til 55 procent mindre risiko for at udvikle en psykisk lidelse, fortæller Kristine Engemann i pressemeddelelsen.
»Med vores datasæt kan vi vise, at risikoen for at udvikle en psykisk lidelse bliver mindre, jo længere tid man har været omgivet af grønne omgivelser fra fødslen og op til 10 års alderen. Grønne omgivelser er altså vigtige under hele opvæksten,« siger hun.
En lignende vurdering fremlagde de samme forskere i 2018 i en artikel på Videnskab.dk om sammenhængen mellem opvækst i grønne områder og risikoen for at udvikle skizofreni.
Det er dog værd at holde sig for øje, at selv om forskerne mente, at risikoen for at få skizofreni steg med 50 procent blandt folk, der ikke var vokset op tæt på grønne områder, så er risikoen stadig meget lav. Under én procent fik skizofreni, uanset om de var vokset op tæt på asfalt eller i en skov.
LÆS OGSÅ: Manifest: Få styr på tal og statistik
Ifølge forskerne har tidligere undersøgelser peget på, at støj, luftforurening, infektioner og dårlige socioøkonomiske forhold øger risikoen for at udvikle psykiske lidelser.
Omvendt har andre studier vist, at mere grønt i lokalområdet giver mere socialt sammenhold, øger folks fysiske aktivitetsniveau og kan forbedre børns kognitive udvikling.
»Vi er blevet klar over, at vores omgivelser har større betydning, end man tidligere troede. Derfor er vores studie vigtigt, da det giver os en bedre forståelse for årsagerne til psykiske lidelser,« forklarer Kristine Engemann i pressemeddelelsen.
I studiet, som er publiceret i PNAS, har man også justeret for kendte faktorer, der øger risikoen for at udvikle en psykisk lidelse – eksempelvis socioøkonomisk status og tidligere psykiske lidelser i familien.
Og forskerne er derfor overbeviste om, at der er en tæt sammenhæng mellem byliv og psykiske sygdomme, står der i pressemeddelelsen.
Men studiet kan altså ikke fastslå en årsagssammenhæng, for i registerstudier som dette vil der altid være være usikkerhed om, hvor meget andre kendte og ukendte faktorer spiller ind, hvilket du kan læse mere om i Videnskab.dk’s manifest.
LÆS OGSÅ: Nyt studie: En psykiatrisk diagnose kommer sjældent alene
LÆS OGSÅ: Børn med psykisk sygdom har oftere haft infektioner
fghs
