Gravide med natarbejde får oftere spontane aborter
To eller flere nattevagter om ugen øger tilsyneladende risikoen for spontan abort markant, viser ny dansk forskning.
spontan abort natarbejde nattevagter graviditet

Ofte er der ingen kendt årsag til spontane aborter, men høj alder, alkoholindtag i starten af graviditeten og natarbejde øger risikoen. (Foto: Shutterstock) 

Ofte er der ingen kendt årsag til spontane aborter, men høj alder, alkoholindtag i starten af graviditeten og natarbejde øger risikoen. (Foto: Shutterstock) 

Natarbejde har længe været mistænkt for at øge risikoen for, at gravide kvinder aborterer spontant.

Nu bliver mistanken bestyrket i et nyt dansk studie: Kvinder, som har to eller flere nattevagter om ugen, aborterer oftere efter 8. graviditetsuge, end kvinder der kun har en nattevagt om ugen eller slet ikke arbejder, efter mørket er faldet på, viser studiet.

»Det tyder på, at natarbejde har en akut effekt på graviditeten. Ikke kun gravide, der udelukkende arbejder om natten, men også gravide, der skifter mellem dags- og natarbejde, har øget risiko,« siger en af forskerne bag studiet, Paula Hammer, der er ph.d.-studerende på Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik ved Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

Jo flere nattevagter en gravid kvinde har i træk, desto højere er risikoen for spontan abort, viser studietsom netop er publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Occupational & Environmental Medicine 

30 procents øget risiko for abort efter natjob

Tidligere forskning har også fundet sammenhænge mellem natarbejde og risiko for spontane aborter. Men hidtil har forskerne ikke vidst, hvor mange nattevagter der skal til, for at risikoen stiger.   

Det nye studie finder, at risikoen for abort stiger, hvis en gravid har to eller flere nattevagter om ugen.

I studiet har forskerne haft adgang til et landdækkende register med oplysninger om, hvornår 22.744 gravide kvinder har været på arbejde i de danske regioner.

Langt de fleste af de 22.744 gravide kvinder arbejdede som sygeplejersker eller læger.

Forskerne sammenholdt oplysninger om kvindernes arbejdstider med registerede oplysninger om, hvilke kvinder der aborterede mellem 8. og 21. graviditetsuge. 

Resultat: Kvinder, der arbejdede om natten to eller flere gange om ugen, havde 30 procents øget risiko for at abortere.  

Det svarer til, at der er 1,3 flere aborter blandt 100 kvinder, der har nattevagt to eller flere gange om ugen, i forhold til 100 kvinder der har kun har haft en nattevagt om ugen eller slet ikke har natarbejde.

30 procent er meget

Anne-Marie Nybo Andersen, der er professor i epidemiologi på Københavns Universitet, har gennem mange år forsket i graviditet og årsager til spontane aborter.

»30 procents øget risiko er rigtig meget. Hvis resultatet er korrekt, skal man tænke på, at det er 30 procents risiko for noget, som i forvejen er ret hyppigt,« siger Anne-Marie Nybo Andersen, der ikke har været involveret i det nye studie.

Omkring 10 procent af alle gravide kvinder aborterer spontant mellem 8. og 21. uge, oplyser Anne-Marie Nybo Andersen. Jo ældre kvinden er, desto højere er risikoen. Alkohol i de første uger af graviditeten, tunge løft, uheld og natarbejde er andre kendte risikofaktorer. 

Melatonin kan være forklaringen

Paula Hammer og hendes kolleger formoder, at den forstyrrede døgnrytme, som natarbejde fører med sig, får risikoen for spontan abort til at stige.

Deres hypotese er, at et hormon kaldet melatonin spiller en rolle.

Melatonin kaldes også ‘søvnhormonet’, fordi det regulerer vores døgnrytme.

Om natten, når det er mørkt, producerer vi mere melatonin end i dagslys, forklarer Paula Hammer.

»Moderkagens udvikling ser ud til at være reguleret af melatonin, så vi formoder, at den øgede risiko for spontan abort kan skyldes den ændrede melatoninudskillelse,« siger hun og tilføjer:

»Der er dog stadig meget, vi ikke ved om melatonin, døgnrytme og graviditet. Det er en meget kompleks regulering, og der er mange forskellige hormoner indblandet,« fortsætter hun.

Tidsmæssig sammenhæng styrker mistanken

I den type studie, Paula Hammer og kollegerne har lavet, er det umuligt helt at udelukke, at det er andre faktorer end natarbejde, der forårsager flere spontane aborter blandt kvinder, der arbejder efter mørkets frembrud.

Man kunne for eksempel forestille sig, at kvinder, der arbejder om natten, har en mere usund livsstil, end dem der arbejder om dagen, og at det er den usunde livsstil - ikke natarbejdet - der øger risikoen for abort.

Men studiet finder en tidsmæssig sammenhæng - en øget risiko for spontan abort ugen efter to eller flere nattevagter. Derfor er det sandsynligt, at det er natarbejde, der i sig selv har en effekt, siger Paula Hammer.   

Anne-Marie Nybo Andersen, som ikke har været involveret i det nye studie, siger:

»Styrken ved studiet er, forskerne har så præcise data, at de kan spore præcis, hvornår kvinderne har haft natarbejde, og hvornår i graviditeten aborten er sket,«

»Det er et stærkt fund, at de finder en øget risiko for spontan abort, allerede ugen efter at en gravid kvinde har haft natarbejde. Hvis de først fandt en højere risiko to måneder efter natarbejde, ville det være mere usandsynligt, at sammenhængen var kausal,« vurderer professoren.

LÆS OGSÅ: Korrelation og kausalitet: Hvornår er der en årsagssammenhæng?

Lodtrækningsstudie er umuligt

Da studiet er det første, der finder en akut øget risiko for spontan abort hos kvinder, der har haft nattevagt to eller flere gange om ugen, skal resultatet genfindes i flere studier, før man kan være sikker på, at det er natarbejde, der i sig selv kan forårsage abort.

For selvom meget tyder på, at der er en årsagssammenhæng mellem to eller flere nattevagter og spontane aborter, kan forskerne ikke udelukke, at kvinder, der arbejder om natten, går mere rundt på jobbet, løfter tungere ting eller på anden vis har et hårdere arbejde, end kvinder der arbejder om dagen.

Hvis det er tilfældet, kan det hårdere arbejde være årsagen til, at de oftere har spontane aborter.   

»Hvis vi skulle påvise en sikker årsagssammenhæng mellem natarbejde og spontane aborter, skulle vi trække lod blandt gravide kvinder og sige, at nogle af dem skal arbejde om natten, og andre ikke skal,« siger professor Anne Helene Garde fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.  

»Men sådan et studie kommer vi aldrig til at lave, for det ville være uetisk,« fortsætter Anne Helene Garde, som er medforfatter på studiet.

Resultatet skal genfindes af andre forskere

Paula Hammer, Anne Helene Garde og kolleger publicerede for nyligt et studie, der finder en sammenhæng mellem natarbejde og svangerskabsforgiftning. I det studie fandt de, at risikoen for svangerskabsforgiftninger stiger, desto flere nattevagter gravide har i træk.

De to studier er en del af et større forskningsprojekt om natarbejde og graviditet.

Projektet er lavet af forskere fra blandt andet Bispebjerg og Frederiksberg Hospital sammen med Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).

»Når de endelige resultater foreligger, vil Arbejdstilsynet i dialog med NFA foretage en faglig vurdering af, hvordan de nye fund skal formidles,« siger Anne Helene Garde.   

Anne-Marie Nybo Andersen vurderer, at sammenhængen mellem antallet af nattevagter og spontan abort skal genfindes i flere studier, før man begynder at lave nye regler eller anbefalinger til gravide om, hvor mange nattevagter de maksimalt bør tage:

»Man skal aldrig på baggrund af et enkelt studie komme med store løftede pegefingre om, hvad man skal gøre. Men studiet kan komme til at spille med i overvejelser omkring, hvor meget gravide maks bør arbejde om natten,« siger hun.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk