Gravide der sulter sig skader fosteret
Gravide, der sulter sig, skader deres foster. Mangel på næring i fostertilstanden får alderdommen til at sætte ind tidligere. Det viser hollandsk forskning.

Fostre som er underernærede i starten af graviditeten risikerer, at deres hjerne ældes tidligere end hos normalt nærede. (Foto: Colourbox)

Fostre som er underernærede i starten af graviditeten risikerer, at deres hjerne ældes tidligere end hos normalt nærede. (Foto: Colourbox)

Spis færre kalorier og lev længere. Sådan lyder det enkle og effektive tip, som holder krop og hjerne godt i gang langt ind i alderdommen.

Men nu har hollandske forskere fundet ud af, at der er et kritisk tidspunkt i livet, hvor det har en helt anden og ganske uønsket effekt at spare på kalorierne. Underernæring i fostertilstanden gør nemlig, at man ældes tidligere.

»Det passer meget godt med det, jeg ellers har set i litteraturen,« siger lektor Rikke Lund fra Institut for Folkesundhed på Københavns Universitet og henviser til David Barkers hypotese, nemlig at forskellige påvirkninger i fostertilstanden giver en effekt langt senere i livet.

»Nu har jeg ikke selv læst den hollandske undersøgelse, men det får helt sikkert svære konsekvenser senere i livet, når et foster sulter,« slår hun fast.

Sværere at målrette sin opmærksomhed

De hollandske forskere har undersøgt den generelle intelligens, motoriske færdigheder, hukommelse og opmærksomhed af næsten 300 mennesker, som sultede i fostertilværelsen pga hungersnød (se mere i boksen).

Når de bliver sammenlignet med andre 56-59 årige, som enten blev født før eller undfanget efter hungersnøden, er der et punkt, hvor de hungersramte klart skiller sig ud: Deres evne til at bruge den selektive opmærksomhed er mærkbart dårligere.

Det viser sig i den såkaldte Stroop-test, hvor forsøgspersonerne skal sige, hvilken farve et ord er skrevet med, og ikke det ord, der rent faktisk står. Dvs. når ordet rød fx står med blå skrift, skal personen sige blå.

De personer, der ikke havde været udsat for hungersnød som foster, havde en gennemsnitligt score på 43,5 i testen. De hungersramte scorede derimod gennemsnitlig kun 33. Hvis man isolerer dem, som havde været udsat for hunger i den første del graviditeten, var resultatet endnu dårligere - de scorede blot 27,5.

LÆS OGSÅ: Bacon og æg er godt for gravide

Tidlig alderdom bærer skylden

De hollandske forskerne mener, at forskellen skyldes, at alderdommen sætter tidligere ind hos de hungersramte.

Fakta

HUNGERSNØDEN I HOLLAND

Hungersnøden i Holland fandt sted i vinteren 1944-45 i det vestlige Holland.

I hele fem måneder levede befolkningen af blot 400-800 kalorier om dagen (2000-2500 kalorier er anbefalet)

»Kroppen starter jo med at aldres fra vi er 25. Langsomt går det nedad for en række funktioner. Hvor hurtigt, det går, afhænger af udgangspunktet, altså hvor stor kapaciteten har været. Så hvis nogle funktioner i forvejen har et svagere udgangspunkt, vil de træde frem langt tidligere efterhånden som aldringen skrider frem,« fortæller Rikke Lund.

Konklusionen fra studiet støttes af, at forsøgspersonerne, da de i 50 års alderen blev testet, havde større hyppighed af hjerte-kar-sygdomme og diabetes 2. Begge er aldersrelaterede sygdomme.

Hvis det er alderdommen, der sætter tidligere ind, forventer forskerne at finde flere forskelle på andre kognitive områder de kommende år.

Hjernen påvirkes af sulten

Forskerne har ikke undersøgt, hvad der rent biologisk forårsager alderdomseffekten senere i livet. De foreslår dog, at siden effekten er størst hos dem, der var udsat for sult i starten af svangerskabet, kan det skyldes, at den manglende næring skader dannelsen af det centrale nervesystem, som netop etableres i starten af graviditeten.

»Hjernen udvikles meget tidligt, og derefter dannes der ikke mange nye hjerneceller. Påvirkninger her kan derfor gøre, at hjernecellerne udvikles dårligt, eller at der dannes færre hjerneceller. Men når vi snakker mental aldring, skal vi huske på, at sult ikke er den eneste risikofaktor,« siger hun med henvisning til, at der udover rygning og alkohol, som de hollandske forskere har taget højde for i deres undersøgelse, også skal tages hensyn til blandt andet depression.

Sult skyldes ikke kun hungersnød

Forskningen kan måske virke mindre relevant i velfærdsdanmark, hvor hungersnød ikke er et hverdagsproblem. Men sult er ikke et ukendt fænomen.

»Det er selvfølgelig især alvorligt andre steder i verden, men det er også til stede hos gravide mødre, der sulter sig,« siger Rikke Lund.

»Det er heldigvis et meget simpelt budskab, at det kan få svære konsekvenser for barnet sent i livet.«

Ifølge Læger Uden Grænser påvirker sult og underernæring næsten 800 millioner mennesker på verdensplan.

 

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.