Grapefrugtjuice forstærkede kræftmedicin
Et dagligt glas grapefrugtjuice gav patienter samme effekt af en dosis kræftmedicin, som de ville have fået af en tre gange så stor mængde af selve medicinen.

Grapefrugt er ikke bare sundt generelt set, men kan formentlig også hjælpe optagelsen af kræftmedicin på vej. Dette er billigere end at øge brugen af medicinen, og er desuden garanteret ikke giftigt. (Foto: Colourbox)

Grapefrugt er ikke bare sundt generelt set, men kan formentlig også hjælpe optagelsen af kræftmedicin på vej. Dette er billigere end at øge brugen af medicinen, og er desuden garanteret ikke giftigt. (Foto: Colourbox)

Det har længe været kendt, at saft fra de bitre sur-søde grapefrugter kan påvirke kroppens optagelse af forskellige typer medicin.

»Dette har været anset for at udgøre en overdosisfare,« siger Ezra Cohen fra University of Chicago.

»I stedet ønskede vi at se, om grapefrugtjuice kan bruges på en kontrolleret måde for at øge tilgængeligheden og effektiviteten af Rapamycin.«

Rapamycin er et medikament, der som udgangspunkt blev udviklet for at forhindre afvisning af transplanterede organer. Men midlet har også vist sig at kunne hæmme kræft.

Nu tror Ezra Cohen og kolleger, at sådan en kræftbehandling kan gøres både billigere og mere behagelig med et glas grapefrugtjuice om dagen.

Grapefrugtjuice hæmmer nedbrydning

Effekten af den bitre juice skyldes, at stoffer i saften hæmmer visse enzymer i fordøjelsessystemet. Disse enzymer nedbryder Rapamycin og flere andre mediciner.

Når grapefrugten hæmmer denne proces, øges niveauerne af virkestoffet i blodet. Dermed mente forskerne, at juicen kunne give patienterne en større effekt af medicinen, uden at øge dosen og den tilhørende risiko for bivirkninger.

Forskerne testede effekten på 138 patienter med uhelbredelig kræft. Deltagerne var fordelt i tre grupper, som alle fik Rapamycin. Forsøget (i fase 1) er skildret i tidsskriftet Clinical Cancer Research.

Den ene gruppe fik kun dette stof, mens den anden gruppe også drak et dagligt glas grapefrugtjuice. Den tredje gruppe fik Rapamycin og medikamentet ketoconazol, som har en effekt, der ligner juicens.

Ketoconazol forstærkede virkningen

Det viste sig, at patienter, som drak cirka 2,5 deciliter grapefrugtjuice, fik en stigning i niveauerne af Rapamycin på 350 procent, mens de, der tog ketoconazol, fik en stigning på 500 procent.

»Grapefrugtjuice, og medikamenter med lignende virkemåde, kan betydeligt øge mange mediciners påvirkning af niveauerne af virkestoffet i blodet,« siger Ezra Cohen.

Ketoconazol gav en større effekt end juicen, men frugtsaften er til gengæld billig og garanteret ikke giftig.

Men der mangler en del forskning uanset hvad, før den nye viden kan tages i brug.

Grapefrugtjuice har varierende virkning

Alle mennesker laver ikke lige mange enzymer, der nedbryder Rapamycin og andre mediciner. Dermed kan effekten af enzymhæmmende juice eller mediciner variere.

Og når det handler om medicinsk brug af grapefrugt, så må man også huske, at der kan være store forskelle mellem forskellige produkter.

Da forskerne først satte forsøget i gang, ville de bruge en konserveret juice, men tests viste, at den faktisk slet ikke indeholdt det aktive stof i det hele taget.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.