Påvirker det dit helbred, hvis du bor ved siden af en metrobyggeplads i indre København eller en stor jysk motorvej?
Det vil forskere fra Københavns Universitet nu finde ud af. Et nyt forskningsprojekt, der netop har fået støtte af Det Frie Forskningsråd, skal nemlig undersøge, om der er en sammenhæng mellem trafikstøj og sygdomme som diabetes, brystkræft og hjerte-kar-sygdomme.
»Det er vigtigt at få mere viden om sammenhængen mellem støj og sygdomme, for vi ved ikke nok om det,« siger lektor Zorana Jovanovic Andersen, som er hovedforsker på projektet.
Forskerne vil se på, hvor meget støj 30.000 kvinder bliver udsat for, alt efter om de bor langt ude på landet, midt i en by eller klos op ad en larmende motorvej. De data skal sammenlignes med kvindernes sundhedstilstand.
Sparsom forskning i støj og sygdom
Forskerne håber at kunne undersøge relationen mellem støj og en række sygdomme, men til at starte med er fokus på brystkræft, hjerte-kar-sygdomme og diabetes.
Tidligere forskning har nemlig antydet en sammenhæng mellem støj og netop disse sygdomme, og det giver forskerne noget at arbejde ud fra. Zorana Jovanovic Andersen gør det dog klart, at man stadig ikke ved nok om, hvorvidt der overhovedet er en fare ved støj:
»Med denne undersøgelse bruger vi ny data, som ikke er brugt før. Blandt andet har en tidligere undersøgelsen af støj fra Kræftens Bekæmpelse set på folk, som bor i København og Aarhus, mens en fordel ved vores data er, at kvinderne bor spredt over hele landet,« fortæller Zorana Jovanovic Andersen.
Hun forklarer, at man i forvejen ved, at luftforurening kan føre til en række sygdomme. Luftforurening og støj følges ofte ad, og derfor er det en udfordring at skelne mellem, hvorvidt folk bliver syge af luftforureningen alene, eller om støj også i sig selv spiller en rolle.
»Det er meget vigtigt at kunne skelne mellem luftforurening og støj, hvis man skal kunne lave det forebyggende arbejde, der skal til i kampen mod de her sygdomme,« siger Zorana Jovanovic Andersen.
Det er derfor ambitionen at tage effekten af luftforurening ud af modellerne i den nye undersøgelse, så resultaterne kan vise effekten af støj isoleret set.
Sygeplejersker udgør datasæt i støjforskning
Forskerne tager i deres forskning udgangspunkt i den danske sygeplejerske-kohorte, som er et register med information på 30.000 sygeplejersker indsamlet fra 1993 til i dag.
De ved derfor, hvor sygeplejerskerne bor og har information om kvindernes sundhed og livsstil: For eksempel hvorvidt de ryger, om de har stress, og om de arbejder om natten. Der er både fordele og ulemper ved datasættet:
»Det er en ulempe, at kohorten kun indeholder information om kvinder, men derudover er den ganske repræsentativ. For eksempel ligner sygeplejerskerne meget andre danske kvinder, når det kommer til rygning og alkoholindtag,« forklarer Zorana Jovanovic Andersen.
Informationerne vil via beregninger blive holdt op mod registre over diabetes, hjerte-kar-sygdomme og kræft.
Støjstudie bør suppleres
Henrik Kolstad, som er professor i Arbejdsmedicin på Aarhus Universitetshospital, synes også at den mulige sammenhæng mellem støj og sygdom er vigtig:
»Der er allerede undersøgelser, der har vist en sammenhæng mellem støj og forskellige kroniske sygdomme, og det er et relevant område, fordi støj rammer mange mennesker. Det er derfor vigtigt at få be- eller afkræftet de tidligere fund,« siger Henrik Kolstad.
Ifølge Henrik Kolstad findes der få gode bud på, hvordan støj kan forårsage sygdomme, og derfor er det vigtigt at se på årsagssammenhænge:
»Det er vigtigt, at studiet suppleres med undersøgelser af de mulige årsagsmekanismer. Man har tidligere ment, at stress kunne være en forklaring, men der er mig bekendt ikke gode data, som understøtter dette. Hvis dette studie kan belyse denne eller andre hypoteser, vil det være et vigtigt bidrag,« siger Henrik Kolstad.
Indtil videre ønsker forskerne dog blot at påvise sammenhængen. De har nu indhentet alle de oplysninger, de skal bruge for at begynde beregningerne og håber at have de første resultater klar til næste sommer.