Gør drømme os omstillingsparate? Opsigtsvækkende teori giver bud på, hvorfor vi drømmer
Hør om den nye teori, der er inspireret af kunstig intelligens, i denne uges afsnit af Brainstorm, Videnskab.dk’s hjernepodcast.

Rejer med maskingeværer? Drømme kan være yderst mærkelige, men måske er der alligevel en mening med galskaben.(Foto/Illustration: Shutterstock/Caroline Overskov)

Rejer med maskingeværer? Drømme kan være yderst mærkelige, men måske er der alligevel en mening med galskaben.(Foto/Illustration: Shutterstock/Caroline Overskov)

Du sidder til eksamen.

Den skal til at begynde, men pludselig går det op for dig, at du slet ikke har forberedt dig!

Du går i panik, men før du ved af det, vågner du, og indser med lettelse, at det hele var en drøm.

Alle mennesker drømmer, og de fleste drømme er utroligt mærkelige og uforklarlige.

Men hvorfor drømmer vi egentlig?

Der findes flere etablerede teorier inden for forskningens verden, men nu har en ny teori set dagens lys.

Teorien handler kort fortalt om, at vores hjerner fungerer ligesom kunstig intelligens.

Ligesom algoritmer bliver udsat for ’støj’ for bedre at kunne forudsige forskellige mønstre, har mennesker – ifølge teorien – brug for drømme for at kunne fungere bedre i hverdagen.

I denne uges episode af Brainstorm har podcastværterne Jais Baggestrøm Koch og Asbjørn Mølgaard Sørensen inviteret Brian Hansen, der forsker i drømme, i studiet, for at blive klogere på om den nye teori har ben at gå på.

Hør podcasten i afspilleren i toppen af artiklen eller i din podcast-app – bare søg på ’Brainstorm’.

'Brainstorm' er Videnskab.dk’s projekt om hjernen


I Brainstorms ugentlige podcast serverer værterne Jais og Asbjørn hver fredag den nyeste hjerneviden med førende hjerneforskere på en let og spiselig måde.

I Brainstorms artikler kan du hver uge gå på opdagelse i en ny fascinerende afkrog af menneskets underfundige hjerne.

Følg også brainstorm.podcast på Instagram for din ugentlige dosis af nørdede, sjove og tankevækkende hjernefacts og behind the scenes.

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden, som er den største private bidragsyder til dansk, offentligt udført hjerneforskning. Videnskab.dk har redaktionel frihed i forhold til indholdet.

Den mystiske drømmeverden

I podcast-afsnittet fortæller Brian Hansen, der er lektor ved Aarhus Universitet, både om hjerneforskningens nye teorier, samt det mest etablerede bud på, hvorfor vi drømmer.

Brian Hansen er ansat ved Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab på Institut for Klinisk Medicin og  forsker til dagligt selv i en særlig kerne af nerveceller i hjernen, kaldet Locus Coeruleus, som slukker, når drømmesøvnen starter.

Hør Brian Hansen give et indblik i de nye og mere etablerede teorier inden for drømmeforskningen i denne uges Brainstorm-afsnit, hvor du også får svar på:

  • hvorfor din hjerne muligvis fungerer på samme måde som en algoritme
  • hvordan god søvn gavner indlæring
  • og hvordan drømme måske forsvarer din synssans om natten

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk