Globalt studie kobler coronasmitte til flere komplikationer blandt gravide
Resultaterne er interessante, men kan næppe overføres til Danmark, påpeger dansk reproduktions-forsker.

Studiet har undersøgt 2.100 gravide kvinder fra 18 lande. Kvinderne med COVID-19 i studiet havde blandt andet 60 til 97 procent større risiko for at føde for tidligt sammenlignet med de ikke-smittede gravide. (Foto: Shutterstock) 

Studiet har undersøgt 2.100 gravide kvinder fra 18 lande. Kvinderne med COVID-19 i studiet havde blandt andet 60 til 97 procent større risiko for at føde for tidligt sammenlignet med de ikke-smittede gravide. (Foto: Shutterstock) 

Flere studier har efterhånden peget på, at COVID-19 rammer gravide hårdere end den generelle befolkning.

Indtil videre har vi dog manglet et stort studie, der kan give et solidt overblik over, hvordan det mere generelt står til. Et nyt studie i tidsskriftet JAMA Pediatrics ser nu ud til at råde bod på det.

I studiet, der har undersøgt 2.100 gravide kvinder i 18 lande, fandt forskerne, at gravide kvinder med COVID-19 sammenlignet med ikke-smittede kvinder havde større risiko for alvorlig sygdom, komplikationer i graviditeten og for tidlig fødsel.

»Studiet er dybt interessant,« konstaterer professor Henriette Svarre Nielsen, der står bag et studie, der netop har undersøgt konsekvenserne af coronasmitte blandt gravide i Danmark. Hun har ikke været involveret i det nye studie.

Lille detalje gør studiet ekstra interessant

Mens det nye studie er både bredt og omfattende, så er det især en lille metodisk detalje, der gør studiet ekstra interessant.

Tidligere har forskning, der har har sammenlignet COVID-19-ramte gravide med ikke-smittede gravide, gjort det ved at sammenligne de smittede med grupper af gravide fra før corona-pandemiens kommen.

I det nye studie har forskerne således undersøgt to gravide fra samme periode, fra samme sygehus og i samme aldersgruppe, hver gang de har registreret og undersøgt én coronasmittet gravid. 

Det skaber et glimrende sammenligningsgrundlag mellem de to grupper af gravide, påpeger Henriette Svarre Nielsen, der forsker i reproduktion og kvindesygdomme på Hvidovre Hospital og har fulgt undersøgelsen med »stor interesse«.

Andre forskere er ligeledes begejstrede:

»Det er et godt studie,« siger Nathalie Auger, der forsker i sundhedsvidenskab på University of Montreal Hospital Research Centre i Canada, til videnskabsmediet Science Magazine:

»De har fulgt kvinderne gennem graviditeten, hvilket er et rigtigt godt design, og det hjælper med at bekræfte tidligere studier, der har været meget nemmere at kritisere,« tilføjer forskeren, der heller ikke har været involveret i studiet. 

Bakker op om tidligere forskning

Mens designet vækker begejstring, er resultaterne mindre vidunderlige. 

706 af de 2.100 undersøgte kvinder var ramt af COVID-19 i perioden mellem april og august 2020. Deres graviditet blev således fulgt og sammenlignet med de 1.424 gravide kvinder, der ikke fik COVID-19. Det viste blandt andet, at:

  • Kvinderne med COVID-19 havde 76 procent større risiko for at blive ramt af præeklampsi og eklampsi - et for højt blodtryk, der er forbundet med graviditet.
  • Kvinderne med COVID-19 havde 5 gange større risiko for at blive indlagt på intensivafdeling end de ikke-smittede.
  • Kvinderne med COVID-19 havde 60 til 97 procent større risiko for at føde for tidligt sammenlignet med de ikke-smittede. 

»Hovedbudskabet i forskningen er, at gravide kvinder ikke har større risiko for at få COVID-19, men hvis de får det, er der større risiko for, at de bliver meget syge, og de har brug for intensiv behandling, respirator eller oplever for tidlig fødsel eller præeklampsi,« konstaterer Michael Gravett, der er professor ved University of Washington School of Medicine og en af forskerne bag studiet, i en pressemeddelelse.  

Risikobilledet stemmer i grove træk overens med, hvad tidligere forskning på området har vist, konstaterer forskerne. 

»Vi mener, at de gravide kvinder skal sættes placeres i en passende høj risikogruppe,« lyder det fra endnu en af forskerne bag, professor Aris Papageorghiou fra University of Oxford, i Science Magazine.

Han mener af samme årsager, at gravide kvinder bør prioriteres til at få corona-vaccinen.

De 18 undersøgte lande

I studiet har man undersøgt gravide i følgende 18 lande:

Argentina, Brasilien, Egypten, Frankrig, Ghana, Indien, Indonesien, Italien, Japan, Mexico, Nigeria, Nordmakedonien, Pakistan, Rusland, Spanien, Schweiz, Storbritannien og USA.

Kan ikke overføres til Danmark

I Danmark er gravide ud fra et forsigtighedsprincip bestemt til at være i risikogruppen for COVID-19.

Ifølge professor Henriette Svarre Nielsen bekræfter det nye studie sammen med anden kendt forskning fra udlandet, at det fortsat er en god ide.

Interessant nok fandt Henriette Svarre Nielsen til gengæld ingen tegn på komplikationer hos corona-smittede gravide, da hun sammen med sit forskerteam i november 2020 kunne præsentere den største danske undersøgelse på området. 

Forskerne indsamlede ellers blodprøver fra hele 1.313 fødende kvinder fra april til juli 2020. Forklaringen på, at de ikke fandt komplikationer blandt gravide, når flere udenlandske studier gør det, finder Henriette Svarre Nielsen, at »vi passer godt på hinanden«:

»Når vi intet har fundet, så vil jeg tro, at det skyldes, at vi har et fantastisk sundhedssystem og har håndteret pandemien bedre end de fleste andre lande. Vi ved, at det mindre farligt at have COVID-19 i Danmark end eksempelvis USA og England,« siger hun og fortsætter:

»Samtidig er gravide i Danmark i bedre sundhedstilstand og har lavere BMI end i flere andre lande. Sidst, men ikke mindst, har vi et svangreprogram (overvågning af potentiel svangerskab, red.) til alle. Det er mine bud på, at Danmark skiller sig ud. Men jeg kan ikke give et sikkert svar. Derfor synes jeg også, at det nye studie er dybt interessant.«  

Risiko for død er højest i fattige lande

Endnu en umiddelbart en urovækkende konklusion ved det nye studie er, at dødeligheden var markant højere blandt de gravide COVID-smittede sammenlignet med de ikke-smittede. 

Således døde 11 af de i alt 706 smittede gravide, mens kun 1 af 1.424 ikke-smittede gik bort. Det antyder, at der er 20 gange større risiko for at dø som gravid med COVID-19 sammenlignet med gravide, der ikke havde COVID-19.

Men som det påpeges i studiets diskussionsafsnit, var de døde kvinder »koncentreret i sundhedsinstitutioner i mindre udviklede regioner, hvilket tyder på, at COVID-19 under graviditet kan være dødbringende, når der ikke er adgang til omfattende intensiv-behandling.«

Det vil sige, at gravide med COVID-19 i fattige lande, hvor mulighederne for intensivbehandling er dårlige eller ikke-eksisterende, har større risiko for at dø. 

Derfor mener Henriette Svarre Nielsen heller ikke, at de konklusioner kan overføres til Danmark. I Danmark har vi endnu ikke oplevet nogen COVID-19-dødsfald blandt gravide. 

»Men vi skal stadig passe på hinanden og blive ved med at være opmærksomme på gravide. Det bekræfter studiet,« slutter hun. 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om påfugleedderkoppen, der er opkaldt efter fisken Nemo.