Glemmer du aldrig et ansigt? Så er du måske en 'supergenkender'
En lille del af befolkningen er usædvanligt gode til at genkende og huske ansigter. Test, om du er en af dem.
supergenkender, ansigter, ansigtsgenkendelse, hjernen

Supergenkendere er i stand til at huske og genkende personer, de kun kortvarigt har set for lang tid siden. Test dig selv nederst i artiklen. (Illustration: Franzi / Shutterstock)

Supergenkendere er i stand til at huske og genkende personer, de kun kortvarigt har set for lang tid siden. Test dig selv nederst i artiklen. (Illustration: Franzi / Shutterstock)

Har du nogensinde tænkt over, hvor god du er til at genkende ansigter?

Det skulle du tage at gøre. For måske hører du til blandt en lille skare af mennesker kaldet supergenkendere.

En af dem er politibetjenten Andy Pope, også kaldet ‘Memory Man’, fra Birmingham i England.

I 2018 blev han tildelt en af de mest prestigefyldte priser i det britiske politikorps: The Chief Constable Award. Men modsat andre vindere havde han hverken været i ildkamp eller reddet liv. 

Andy Popes præstation var i stedet, at han mellem 2012-2017 havde identificeret 1.000 mistænkte ved at forbinde ‘mugshots’ med billeder fra overvågningskameraer. 

Til prisoverrækkelsen følte Pope sig dog ikke rigtig værdig til at vinde, når han kiggede rundt på de andre betjente i uniform og hørte om deres bedrifter. 

»Normalt vinder betjente, der har stået i meget farlige situationer. Hører jeg virkelig til i det her lokale? Jeg udpeger bare folk på overvågningen og skriver det ned,« sagde han til The Guardian i 2018.

Men selvom Pope ikke selv oplever det som anstrengende, så arbejder hans hjerne rigtig effektivt, når han kigger på et ansigt. Han er nemlig en såkaldt ‘supergenkender.’

»Supergenkendere er utroligt gode til at genkende ansigter. De kan kende folk, de kun har mødt i ganske kort tid mange år forinden. Og de er meget gode til at se, hvem folk er, selvom de har forandret sig. De kan for eksempel genkende børnebilleder af mennesker, de kun har kendt som voksne,« siger Randi Starrfelt, der er professor MSO på Institut for Psykologi på Københavns Universitet, hvor hun blandt andet forsker i ansigtsgenkendelse.

politi, supergenkender, hjernen, brainstorm

Politibetjenten Andy Pope har brugt sin evne som supergenkender til at udpege tusindvis af mistænkte personer. (Foto: West Midlands Police)

'Supergenkendere' er et nyt fænomen

Betegnelsen ‘supergenkender’ blev første gang brugt i et studie i 2009 af den amerikanske psykolog Richard Russell. I studiet havde han testet fire personer, der viste sig at være markant bedre end gennemsnittet til at genkende ansigter.

Dengang estimerede Richard Russell, at cirka 2 procent af befolkningen var supergenkendere.

Men fordi fænomenet er så nyt, så ved forskerne endnu ikke helt, hvad der gør de her mennesker i stand til hurtigt og effektivt at genkende ansigter og huske dem.

»Vi ved det strengt taget ikke, men det ser ud til, at de er særligt hurtige og gode til at indkode de uforanderlige dele af et ansigt. De fanger selve identiteten på meget kort tid og husker den i meget lang tid. Mange siger, de aldrig glemmer et ansigt,« siger Randi Starrfelt.

»De får ligesom fat i en eller anden essens, som vi andre ikke kan se.«

Det fusiforme ansigtsområde

Forskerne ved dog, at der er et specifikt område i hjernen, der både hos supergenkendere og alle os andre spiller en vigtig rolle for vores evne til at genkende ansigter.

Når vi ser et ansigt, så sendes synsindtrykket først om bagerst i hjernen, hvor nakkelappen behandler den mest simple bearbejdning af linjer, kanter, lys og skygger. 

Efterhånden som informationen rykker længere frem i hjernen bygges et mere kompliceret billede af et ansigt. 

»Man mener, at det at se et ansigt er særligt afhængigt af et område, som kaldes ‘det fusiformede ansigtsområde,’ som ligger bagtil på undersiden af hjernen. Det er aktivt både når vi kigger på ansigter vi kender og ikke kender,« siger Randi Starrfelt.

Det fusiforme ansigtsområde er forbundet til vores hukommelse, der sidder i tindingelappen, hvor vores viden om personen er gemt. Er der et match, genkender vi personen.

Danske forsøgspersoner var både bedre til at genkende ansigter og genstande

Selvom forskerne overordnet set er enige om, at det fusiforme ansigtsområde spiller en rolle for genkendelsen af ansigter, så er der flere, der mener, at det har en mere generel funktion.

»Spørgsmålet er, om det her område kun er specialiseret til at genkende ansigter, eller om vi bruger det, hver gang vi skal skelne mellem ting, der ligner hinanden meget. Overfladisk set ligner de fleste ansigter nemlig hinanden meget. Der er nogle, der mener, at området også er aktivt hos for eksempel bil-eksperter eller fugle-eksperter, når de ser biler og fugle,« siger Randi Starrfelt. 

Randi Starrfelt står selv bag et studie fra 2019, der viste, at de personer, som var gode til at genkende ansigter, også var bedre end gennemsnittet til at genkende genstande og til at læse.

»Det var lidt overraskende for os. For vi fandt ud af, at de (de bedste ansigtsgenkendere, red.) klarede sig bedre i alle vores opgaver, der byggede på synet. Så vi konkluderede, at de generelt er virkelig gode til at genkende det, de kigger på. Uanset om det er ord, genstande eller ansigter,« forklarer Randi Starrfelt. 

Forskerne kalder denne evne 'en høj grad af perceptuel ekspertise', og det vil sige, at supergenkenderne er gode til at skelne mellem ting, der ligner hinanden rigtig meget.

»Det må jo betyde, at deres visuelle system er særligt effektivt,« siger Randi Starrfelt.

En af forsøgsdeltagerne var 36-årige Eline, som du kan høre mere om i Videnskab.dk's podcast Brainstorm, der har kigget nærmere på fænomenet.

Studiet var et ph.d.-projekt af Rebecca Thea Kjærgaard Hendels, der er tilknyttet Institut for Psykologi på Københavns Universitet, og det blev udgivet i det videnskabelige tidsskrift Neuropsychologia.

Mennesker genkender ansigter på en anden måde end computere, og derfor giver det mening, at det stadig er mennesker, som holder øje med overvågningskameraer, fortæller Randi Starrfelt. (Foto: Shutterstock)

Computere genkender ansigter på en anden måde end mennesker

Hvis vi lige skal vende tilbage til historien om politibetjenten Andy Pope, så er det ikke helt usædvanligt, at mennesker kigger på overvågningskameraer. I London sidder der for eksempel en særlig afdeling for supergenkendere og tjekker overvågningen for mistænkte, fortæller Randi Starrfelt.

Men hvis du har en smartphone af nyere dato vil du også vide, at computere sagtens kan genkende ansigter. Så hvorfor har man personer som Andy Pope til at kigge på overvågningen i stedet for en computeralgoritme?

Ifølge Randi Starrfelt er det rigtigt nok, at algoritmer for ansigtsgenkendelse bliver bedre og bedre, men de har andre svagheder, end vi mennesker har, siger hun.

»Algoritmer genkender ansigter på en anden måde, end vi gør. De har for eksempel store problemer i øjeblikket, fordi folk går rundt med mundbind på. Vi mennesker får også lidt sværere ved at genkende mennesker med mundbind på, men vi kan alligevel sagtens genkende personer, vi kender,« siger hun.

Det skyldes, at mennesker er særligt gode til at se ansigter som en helhed, forklarer hun.

Computere er til gengæld bedre til at kigge på alle de enkelte detaljer en ad gangen og så sammenligne dem, fordi de regner så hurtigt.

»Men det betyder også, at de får problemer, når billedet er dårligt, som for eksempel på overvågningskameraer, hvor billedet måske er kornet eller mørkt,« siger Randi Starrfelt.

Du kan høre mere om, hvordan det føles at være supergod til at genkende ansigter i hjernepodcasten Brainstorm.

Er du imidlertid blevet nysgerrig på, om du selv er en supergenkender, kan du tage en test på Greenwich Universitys hjemmeside. Den alene kan ikke give dig svaret, men har du mere end 10 rigtige, så er det muligt, at du er en supergenkender. 

 
Vil du vide mere om hjernen? Lyt til Brainstorm!

Vil du gerne blive klogere på din hjerne? Din nabos hjerne? Din kærestes hjerne? Så har vi et tilbud til dig! 

I Videnskab.dk's hjernepodcast Brainstorm undersøger de to værter, Jais og Asbjørn, alt mellem hjerne og jord. Du kan for eksempel høre:

Du finder alle afsnit lige her - eller på Spotify, Apple Podcasts og Google Podcasts.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om, hvordan den danske fotograf tog det prisvindende billede af næseaben herunder.