Glem huskelister: Smart teknik lærer dig at huske
Ruten fra dit barndomshjem til din gamle folkeskole er en vigtig brik, hvis du vil mestre en speciel husketeknik. Få forklaringen af Videnskab.dk's YouTubere i denne video.

Savner du en konkret husketeknik? Mikkel Andersen fra Newgame har besøg af YouTuberen Mathias Obdrup, der mestrer en speciel husketeknik. (Video: Newgame/Videnskab.dk)

Savner du en konkret husketeknik? Mikkel Andersen fra Newgame har besøg af YouTuberen Mathias Obdrup, der mestrer en speciel husketeknik. (Video: Newgame/Videnskab.dk)

Elefanter glemmer aldrig, men vi andre har det ikke altid så let. Der er dog ingen grund til panik! Videnskab.dk’s YouTube-kanal om spil og videnskab, Newgame, har en løsning til dig, når hukommelsen svigter.

Derfor har de hevet YouTuberen Mathias Obdrup ind i studiet for at demonstrere en huskemetode, der kan hjælpe dig med at huske bedre. Metoden har han selv anvendt til blandt andet at huske alle Danmarks vundne OL-medaljer i historien eller det periodiske system.

Teknikken går i korte træk ud på at kortlægge en rute, du ofte har gået og indlejre de ting, du skal huske. Newgame tester metoden i spillet Tidal Treasure, der går ud på at huske objekter, som skyller op på en strand.

Se flere videoer fra Newgame på deres YouTube-kanal.

Langtidshukommelsen er nøglen til at huske

Egentlig er opskriften ret simpel: For at memorere det, du skal huske, skal du udfordre din langtidshukommelse og sætte den på arbejde.

»Det, teknikken går ud på, er egentlig at tage de ting, man ser på skærmen og få dem lagt over i sin langtidshukommelse. Så vi skal have lavet en rute, du kender rigtig godt, og som er i din langtidshukommelse i forvejen,« fortæller Mathias Obdrup til Newgames egen Mikkel Andersen, der er testperson.

Giv videoen et klik og se, om det lykkes Mikkel at forbedre sin hukommelse, når han giver sig i kast med spillet.

Skøre fantasier er lettere at huske

For at du skal få mest ud af huskemetoden, anbefaler manden bag teknikken, Nelson Dellis, at de ting, der skal huskes, bliver gjort så obskure som muligt.

Hvis du skal hente ost i Netto, så tænk på, at hoveddøren er smurt ind i ost. Skal du også have mælk, så forestil dig, at du åbner døren og ser, at gulvet i gangen inden for er oversvømmet af mælk.

Teknikken kan du læse mere om i artiklen 'Sådan bliver du fantastisk god til at huske'.

Du kan også selv prøve at træne hjernen og se, om huskemetoden fungerer i Tidal Treasure eller kigge forbi Newgames YouTube-kanal for at se andre videnskabelige videoer.

Se med, når Mathias Obdrup selv forsøger sig med husketeknikken. (Video: Newgame/Videnskab.dk)

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk