Glem bloddoping: Snart kan cykelrytterne dope sig med lort
Kilde: 
21 juni 2017

Mikrobiologen Lauren Peterson, der selv er professionel mountain bike-cykelrytter, har opdaget en gruppe mikrober, der lever i de fleste elite-cyklisters tarme, og som gør dem i stand til at præstere bedre. Og hvis du ikke har dem, så er der måske snart en måde at få dem på, skriver sciencealert.com.

»Du kan kalde det lorte-doping, om du vil,« siger hun til Bicycling Magazine om sin forskning.

Lauren Peterson forsker ved Jackson Laboratory for Genomic Medicine in Farmington, Connecticut i USA, hvor hun i forskningsprojektet ’Athlete Microbiome Project’ sammenligner prøver fra elite-cykelryttere med amatørcyklister.

LÆS OGSÅ: Tarmbakterier kan være nøglen til fremtidens fedmemedicin

Hun har nu fundet frem til en håndful mikrober, som adskiller elite-cykelryttere fra os andre mennesker.

En af de vigtigste er prevotella. Den findes normalt ikke i europæiske og amerikanske tarmsystemer, og prevotella menes at forbedre musklernes restitutionsevne.

»I mine prøver var det kun halvdelen af cyklisterne, der havde prevotella, men de dygtigste konkurrenceryttere har den altid. Den findes ikke engang hos ti procent af ikke-atleter,« siger hun til Bicycling Magazine.

LÆS OGSÅ: Tarmforskere: Det er sundest at blive født i afføring

Lauren Peterson fortæller også, at hun selv har prevotella i sine tarme, men ikke af naturlige årsager. Hun kan måske endda kaldes det første tilfælde af 'lorte-doping',  takket være en afføringstransplantation hun fik for tre år siden af en elite-sportsudøver.

Peterson fortalte også, at hun fik transplantationen på grund af en række symptomer, som hun havde haft, siden hun var barn. Før transplantationen havde hun problemer blot med at træne, men efter transplantationen begyndte hun at vinde professionelle løb. Hendes egen succes gav hende idéen til at starte ’Athlete Microbiome Project,’ hvor hun samlede 35 cykelvenner for at starte projektet.

Ud over prevotella fandt Peterson også frem til en anden mulig præstationsfremmende mikrobe kaldet methanobrevibacter archaea, som også var mere udbredt blandt elite-cykelryttere. Præcis hvordan er dog ikke helt tydeligt, men Peterson fortæller til The Scientist, at den hjælper tarmen med mere effektivt at bryde komplekse kulhydrater ned.

LÆS OGSÅ: Der er flere bakterier i et gram lort, end der er mennesker i hele verden

Hun mener, at det er for tidligt at komme med konkrete konklusioner om, hvordan mikroberne påvirker præstationen, men hun er overbevist om, at der er nok beviser for, at de gør en forskel.

»Det, vi lærer, kommer til at ændre meget for cyklister såvel som resten af befolkningen. Hvis du bliver testet, og du mangler noget, kan du måske i løbet af tre år få det gennem en pille i stedet for en transplantation. Vi har data, som ingen andre nogensinde har set før, og vi lærer meget. Og jeg tror godt, jeg trygt kan sige, at bakteriel doping snart kommer,« slutter hun af i Bicycling Magazine.

Hendes forskningsresultater er afleveret til et tidsskrift, og de er nu under bedømmelse, før de kan publiceres.

LÆS OGSÅ: Alkoholisme knyttet til manglende tarmbakterier

ams

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.