Giver cykling prostatakræft?
Nogle forskere har spekuleret i, om cykling kan være årsag til prostatakræft. Metastudier er begrænsede i omfang, men tyder ikke på, at det skulle være tilfældet.

Elitesport har sine omkostninger for helbredet. (Video: Kristian Højgaard Nielsen)

Elitesport har sine omkostninger for helbredet. (Video: Kristian Højgaard Nielsen)

I forskningsverdenen har der været spekuleret i, at der muligvis kunne være en sammenhæng mellem cykling og prostatakræft. Derfor satte en gruppe canadiske forskere sig for at undersøge sagen grundigt.

Metoden, de anvendte, bestod i at søge efter originalstudier i litteraturdatabaser og samlet analysere resultaterne fra de fundne originalstudier – altså en såkaldt metanalyse. De originalstudier, som forskerne søgte efter, var alle fokuseret på sammenhængen mellem cykling og en blod-biomarkør for prostatakræft.

I alt fandt forskerne otte originalstudier, som tilsammen havde involveret over 900 mænd. På baggrund af forskernes analyse konkluderede de, at der ikke er nogen effekt af cykling på en blod-biomarkør for prostatakræft.

ForskerZonen

Denne artikel er en del af ForskerZonen, hvor forskerne selv kommer direkte til orde og skriver om deres forskning.

ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

Samtidig gjorde forskerne dog opmærksom på, at der er udført et relativt begrænset antal undersøgelser inden for emnet, hvilket til en vis grad indskrænker værdien af deres eget litteraturstudie.

Sagt med andre ord: Hvad vi ved nu og her tyder ikke på, at der er nogen sammenhæng mellem prostatakræft og cykling, men der har ikke været forsket nok i det til, at den konklusion er decideret nagelfast.

'Vi tager lidt af vores liv, men så giver vi noget til andre'

Det er nok ikke decideret sundt at dyrke cykelløb på eliteplan.

Men måske bliver de usunde elementer opvejet af andre gode ting?

I videoen for oven kan du høre Chris Anker Sørensens overvejelser om, hvordan cykelsporten påvirker helbred og livskvalitet. 

Etapeprofil - 15. etape

Dagens etape fra Millau til Carcassonne slutter med en lang nedkørsel efter Kategori 1-stigningen på Pic de Nore. Etapen er skræddersyet til udbryderryttere og kandidater til den grønne trøje med indlagt pointspurt efter 121 kilometer. (Illustration: letour.fr)

Følg med i Touren hver dag på ForskerZonen

ForskerZonen er gået i Tour de France-mode. Hver dag under Touren, også på hviledage, går vi til angreb på et vigtigt element i Touren. Det kan være kondital, aerodynamik, siddesår, restitution, watt-produktion, mental træning og meget, meget mere.

Ernst Albin Hansen er lektor og idrætsforsker ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet og skriver hver dag en kort artikel, hvor han går i kødet på videnskaben bag, hvordan man kommer først i mål.

I de daglige videoer stiller han, på baggrund af sin egen tekst, et spørgsmål til cykelrytter og TV 2’s cykelekspert Chris Anker Sørensen, som besvarer spørgsmålet ud fra sin praktiske erfaring. Se og læs med her: 

Etape 1: Er det altid de stærkeste ben, der vinder massespurten?

Etape 2: Hvordan nedtrapper rytterne træningen forud for Tour de France?

Etape 3: Derfor cykler man hurtigere i hold end alene

Etape 4: Sådan sidder cykelryttere bedst i sadlen

Etape 5: Tour-rytternes kondital er dobbelt så høje som en kontorarbejders

Etape 6: »Bedøvet af smerte efter 20 minutter«: Undgå siddesår med creme og den rigtige sadel

Etape 7: Højt gear eller masser af pedalomdrejninger? Hør, hvad forskningen og praksis viser

Etape 8: Sådan får du det optimale antal pedalomdrejninger på cyklen

Etape 9: Hvad er forskellen på landevej og bjerge for en cykelrytter?

1. hviledag: Ingen ved, hvor intensiv cykeltræning bør være

Etape 10: Gearing: Hvor stor modstand gør din cykel mod acceleration?

Etape 11: Fortidens ryttere holdt sig i form med mange løb – nutidens rammer formen i nogle få

Etape 12: Aerodynamik: Cykelrytterens kamp mod luften

Etape 13: Et effektivt psykologisk redskab på etapen: Tal til dig selv

Etape 14: Periodiseringen af cykeltræningen gør rytterne i topform til Touren

Etape 15: Giver cykling prostatakræft?

2. hviledag: Restitution er alfa og omega for en cykelrytter – men vi ved ikke meget om det

Etape 16: Cykelryttere bør styrketræne

Etape 17: Cykelryttere skal lade videnskaben vælge menuen under etapen

Etape 18: Træd i pedalerne som du plejer – teknikken betyder ikke noget særligt

Etape 19: Hvordan varmer en cykelrytter op?

Etape 20: Fyr ikke alle kræfterne af fra starten i en enkeltstart – vælg en god pacingstrategi i stedet

Etape 21: Du skal være ekstremt udholdende for at gennemføre Tour de France

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk