Giftige planter og dyr kan bruges i medicin
Naturens dyr og planter er sprængfyldt med potente giftstoffer – men de farlige forekomster kan bruges aktivt i lægemiddelforskningens tjeneste.

Lægemiddelforskningen vil vise, om fremtidens smertestillende behandler går på otte ben. (Foto: FARMA)

Ofte er det studier af naturfolk i almindelighed - og heksedoktorens recepter i særdeleshed - der giver forskerne gode idéer til jagten på fremtidige lægemiddelstoffer. Planteriget er i fokus, men også dyrenes jagtvåben kan danne baggrund for nye lægemidler - både bier, biller, tudser og taranteller giver ny inspiration til medicinskabet.

Effektiv edderkoppegift

Forskere mener, at giftige jagtedderkopper måske kan blive gennembruddet i fremtidens smertebehandling.

Når tarantellen går på jagt, lammer den nemlig sit byttedyr hurtigt og effektivt med en gift, der blandt andet rummer salte, enzymer og proteiner. Et særligt indholdsstof i edderkoppens giftblanding har vist sig effektivt i forhold til dele af kroppens kommunikationssystem - nærmere bestemt det perifere nervesystem. Lægemiddelforskningen vil vise, om fremtidens smertestillende behandler går på otte ben.

Bibetydning

Biens gift hedder melitin, og alle ved, at et bistik kan være ret smertefuldt. Giften ødelægger de ramte celler og resulterer i en form for betændelsestilstand. Men biavlerne har tilsyneladende bedre immunforsvar end andre mennesker - de bliver sjældent forkølede og oplever færre tilfælde af influenza. Man kan endnu ikke nøjagtigt sige hvorfor - men forskere mener, at biens gift måske også kan have en gavnlig effekt, når det handler om gigt, kræft og kredsløbssygdomme.

Men også biens nære og uforsonlige slægtning - hvepsen - kan rumme fremtidens lægemidler. Det stof, som visse gravehvepse bruger til at lamme deres bytte med, har måske en positiv effekt på sygdomme i centralnervesystemet.
Der forskes i videreudvikling af visse hvepsegiftstoffer, som er interessante i forbindelse med udvikling af lægemidler til at modvirke den fremadskridende nervedød i Alzheimers syge og Parkinsons syge. Nervedøden skyldes blandt andet overaktivitet i nogle af nervecellernes signalsystemer, og det kan giftstofferne dæmpe i forsøg med cellekulturer.

Flyvetur på fluesvamp

Brugen af rød fluesvamp blandt naturfolk har resulteret i årelang lægemiddelforskning, hvor kloge mænd og koner forsøger at kortlægge fluesvampens indvirkning på centralnervesystemet for på den måde at udvikle fremtidens medicin til behandling af hjernens sygdomme. (Foto: FARMA)

Brugen af rød fluesvamp blandt naturfolk har resulteret i årelang lægemiddelforskning, hvor kloge mænd og koner forsøger at kortlægge fluesvampens indvirkning på centralnervesystemet for på den måde at udvikle fremtidens medicin til behandling af hjernens sygdomme.

De sibiriske shamaner har lang tradition for at indtage den rød-hvide fluesvamp for at opnå en trancelignende tilstand. Shamanerne hallucinerer eller 'flyver i ånden' for at besøge forfædrene og få svar på alskens store spørgsmål om liv og død - de sibiriske bønder har desuden traditionelt brugt tørrede fluesvampe som lokkemad og bedøvelsesmiddel til at holde styr på deres store rensdyrflokke.

Kontrolleret gift

Giftstoffet muscimol i den rød-hvide fluesvamp dannes under tørringsprocessen. Stoffet påvirker centralnervesystemet - og det var det, der fik shamanerne til at flyve ud over de sibiriske stepper. Det lykkedes for år tilbage forskere på Det Farmaceutiske Fakultet at tæmme giftstoffet. Det vil sige, at de har syntetiseret et modelstof, der kan det samme som giftstoffet - men på en kontrolleret måde og uden at være giftigt. Stoffet fik i sin tid navnet THIP, og måske kan det i fremtiden bruges til behandling af sygdomme med rod i centralnervesystemet.

Kan paraplymorderens våben kurere kræft?

Der har gennem tiden været utallige teorier om, hvem der stod bag det opsigtsvækkende mord på den bulgarske forfatter Georgi Markov den 11. september 1978 i London. Især fremgangsmåden med at bruge en paraply udstyret med en særlig spids, som kunne skyde en miniampul med giftstoffet ricin ind i Markovs ben, uden at det blev opdaget, vakte opsigt.

Ricin er et protein produceret af planten Ricinus communis kaldet kristpalme eller castorbønne. Proteinet er yderst giftigt - 6.000 gange stærkere end blåsyre og dobbelt så stærk som kobraslangens gift. Dødelig dosis er således 0,2 milligram, og der findes ingen kendt modgift. Men måske kan ricin også have en gavnlig effekt? Hvis A-kæden i ricin forbindes til et tumorspecifikt antistof, kan ricins giftvirkning rettes direkte mod kræftceller.

Selektiv destruktion

Naturen er mangfoldig, og pludselig kan et nyt og spændende lead vise sig som et lyn fra en klar himmel i en rutineundersøgelse. (Foto: FARMA)

Ricin anvendes også inden for neurobiologien, der beskæftiger sig med årsagen til sygdomme med rod i centralnervesystemet. Giftstoffet er nemlig velegnet til selektiv destruktion af nerveceller - det vil sige at man på en kontrolleret måde kan ødelægge dele af hjernens kommunikationssystem. Sådan kan forskere modellere sygdomme som Parkinsonisme og Alzheimers sygdom, der netop er kendetegnet ved fremadskridende degeneration af nerveceller - og så har de et godt molekylært udgangspunkt for at teste nye lægemiddelstoffer.

Verdens medicinskab

Der er flere eksempler på gavnlige giftstoffer i naturen - men også anderledes ufarlige blomster og biller danner udgangspunktet for nye lægemidler. Når udviklingen af et nyt lægemiddel begynder, er naturen faktisk udgangspunktet i hele totredjedele af tilfældene. Moder Jord er ganske enkelt et overflødighedshorn af kemi.

Naturen er mangfoldig, og pludselig kan et nyt og spændende lead vise sig som et lyn fra en klar himmel i en rutineundersøgelse. Det er en lang opdagelsesrejse i ukendt terræn, hvor biologer, kemikere og farmaceuter i laboratoriet jager brugbare molekyler, der kan blive til morgendagens medicin.

Lavet i samarbejde med Det Farmaceutiske Fakultet ved Københavns Universitet

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.





Det sker