Gentest kan ændre behandlingen for patienter med lymfekræft
Mutationer i genet TP53 kan identificere patienter med lymfekræfttypen Mantlecellelymfom (MCL) og give dem en mere målrettet behandling.
Danske forskere har i samarbejde med nordiske kolleger udviklet en gentest for det 'typiske' cancergen TP53. Ved hjælp af denne test kan størstedelen af patienter i høj risiko for tilbagefald behandles mere effektivt

Danske forskere har i samarbejde med nordiske kolleger udviklet en gentest for det 'typiske' cancergen TP53. Ved hjælp af denne test kan størstedelen af patienter i høj risiko for tilbagefald behandles mere effektivt. (Foto: Shutterstock)

Danske forskere har i samarbejde med nordiske kolleger udviklet en gentest for det 'typiske' cancergen TP53. Ved hjælp af denne test kan størstedelen af patienter i høj risiko for tilbagefald behandles mere effektivt. (Foto: Shutterstock)

Omkring 1.500 personer i Danmark rammes hvert år af lymfekræft. Nogle af dem, cirka 70-80 personer, rammes af mantlecellelymfom (MCL) – en sjælden og aggressiv undertype af lymfekræft.

Prognosen for MCL er dog forbedret markant gennem de seneste 10 år, og en ny opgørelse viser, at langt de fleste yngre patienter responderer rigtig godt på den gældende standardbehandling.

Desværre viser opgørelsen også, at en lille undergruppe af patienter klarer sig rigtig dårligt, oplever tidlige tilbagefald af sygdommen og har en markant overdødelighed.

I et nyt studie viser vi nu, at vi med en gentest kan identificere hovedparten af disse ’højrisiko-patienter’ allerede ved diagnosen, således at man i fremtiden vil kunne give disse patienter en anden, mere effektiv, behandling end den gængse.

Cancer-genet TP53

Med gentesten leder vi efter mutationer i genet TP53 - et velkendt ’cancer-gen’, der findes i muteret form ved mange forskellige kræfttyper.

Mantlecellelymfom kræft lymfekræft tilbagefald overdødelighed gentest

En lille undergruppe af patienter med mantlecellelymfom har en markant overdødelighed. Men med en gentest kan hovedparten af disse 'højrisiko-patienter' opdages allerede ved diagnosen. (Foto: Shutterstock)

Genets normale funktion er blandt andet at beskytte cellen mod fejl i DNA-syntesen i forbindelse med celledelinger:

  • Når TP53 registrer en fejl i DNA’et, signalerer det, at celledelingen skal bremses, og at fejlen skal repareres, inden delingen kan fortsætte.
  • Hvis ikke fejlen kan repareres, kan TP53 også signalere, at cellen skal dø.

På den måde beskytter TP53 cellen mod at ophobe DNA-fejl, som netop kan forårsage en ondartet transformation (at cellen bliver til en kræftcelle).

Men når TP53-genet er muteret i kræftcellerne, hæmmes de beskyttelselsesmekanismer, og cellerne får tendens til at ophobe DNA-fejl, får øget celledelingshastighed og bliver mere modstandsdygtig over for signaler, som burde føre til, at de skulle gå til grunde.

Disse forhold gør også kræftcellerne mere modstandsdygtig mod kemoterapi.

En sikker metode til at identificere højrisikopatienter

Nordisk lymfomgruppe (Danmark, Norge, Sverige og Finland) har været og er banebrydende inden for behandling af MCL.

I forbindelse med tidligere behandlingsprotokoller fra 2000-2009 blev der indsamlet patientprøver, som siden har været opbevaret på Rigshospitalet i København.

Vi har i et nyt studie, udgået fra epigenomlaboratoriet (hæmatologisk klinik,
Rigshospitalet) under ledelse af professor Kirsten Grønbæk, foretaget omfattende genundersøgelser af kræftcellerne fra disse prøver.

Resultaterne viser, at vi med en enkelt og velkendt mutationstest af TP53-genet kan identificere en særlig højrisikogruppe af patienter, som får meget hurtigt tilbagefald af sygdommen MCL.

55 procent af patienterne med TP53-mutationer (11 procent) havde fået tilbagefald og var døde allerede efter to år, mens hovedparten af patienter uden mutationen (89 procent) fortsat var i live og uden tilbagefald efter mere en 12 år (se figuren nedenfor).

MCL_kræft_TP53_lymfekræft

Overlevelseskurverne for 20 patienter med TP53-mutationer (rød) og 156 patienter uden TP53-mutationer (blå) over tid. Som det ses, er kun én ud af fem med mutationen stadig i live efter fire år. (Figur: Eskelund et al, 2017)

Ny behandling for patienter med TP53-mutationer?

Disse resultater kan meget vel få betydning for den fremtidige behandling af MCL i både de nordiske lande og resten af verden, idet gentesten principielt opdeler MCL i to meget forskellige undergrupper.

Prognosen for patienter uden TP53-mutationer er generelt god, men hvilken behandling der skal gives til patienter med TP53-mutationer er stadig et åbent spørgsmål, som vi arbejder videre på at besvare.

ForskerZonen

Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

I et nyt nordisk studie for behandling af MCL efter tilbagefald undersøgte vi en kombinationsbehandling med nyere stoffer, som ikke inkluderede kemoterapi, men som i stedet var rettet mod specifikke, biologiske signalveje i cellerne, der var karakteristiske for selve kræftcellerne.

De foreløbige resultater herfra er lovende, idet vi ikke ser forskel i raten af tilbagefald for patienter med og uden TP53-mutationer.

Det tyder altså på, at disse nyere stoffer kan være et markant bedre alternativ til højrisikopatienter med TP53-mutationer i fremtiden, allerede som led i førstelinjebehandlingen.

MCL-projektet er støttet af Danmarks Frie Forskningsfond (FSS) og Rigshospitalets forskningsfond.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk