Der findes omtrent en kvart million kendte plantearter på Jorden.
Men vi spiser kun mellem 5.000 og 10.000 af dem.
Mange er giftige for os – som liljekonvaller. Og mange kan vi ikke spise, fordi vores kroppe ikke kan udnytte den næring, der er i dem – som græs.
»Faktisk har vi ikke mere end 100 kendte arter, som kan bruges som vigtige madplanter,« siger biologiprofessor Atle Bones fra NTNU.
Men Bones har gjort en opdagelse. Sammen med sit forsketeam har han fundet ud af, hvordan en rapsplante genetisk kan instrueres til at fjerne giftige stoffer i sine egne frø og dermed blive mere spiselig.
Ingen i verden har gjort det før, og Bones tror, det kan blive begyndelsen på en madrevolution.
»Princippet burde kunne bruges i andre plantearter og plantedele,« fastslår han.
Små giftbomber
Raps er en af de 15 vigtigste madplanter i verden. Den indeholder en speciel celletype, som producerer giftige stoffer.
Disse ‘giftbomber’ er en del af plantens immunforsvar og aktiveres, hvis en bestemt situation opstår, for eksempel at et insekt begynder at spise af et blad.
Den herefter udløste gift brænder som stærk sennep og får dyr og insekter til at komme på andre tanker.
\ Fakta
VIDSTE DU
Raps kendes ikke som vildtvoksende i naturen. Den er muligvis opstået i Middelhavsregionen ved krydsning mellem havekål og agerkål.
Kilde: Den Store Danske
»Giftbomberne er gode for planten, men uønskede i foder og mad,« siger Bones.
Når rapsfrøene presses, bliver der udtrukket vegetabilsk olie. Restproduktet er et proteinrigt mel til brug i mad til dyr og mennesker. Hvis frøene presses forkert, reagerer planten ved at udløse giftbomberne.
I så fald får olien en stærk smag af sennep, og dyrene, som spiser proteinmelet, får dårlig mave og problemer med at optage næring.
Forskergruppen ved NTNU omprogrammerer cellen genetisk, så giftcellerne forsvinder af sig selv under modningen af frøene. Men kun i de modne frø. For på den måde beholder planten et normalt immunforsvar, mens giften fjernes i den del af rapsen, som bruges til mad.
Dermed kan andelen af rapsfrø i kraftfoder øges, og frøene kan presses uden risiko for, at olien forurenes af uønskede smage og lugte.
Genmad fordobles
Vi er snart 7 milliarder mennesker på Jorden. Hver dag dør 25.000 mennesker af underernæring, mens 800 millioner sulter. Inden 2050 vil vi være over 9 milliarder mennesker på kloden.
Med øget velstand og dermed også højere kalorieforbrug per person betyder det, at madproduktionen skal fordobles inden 2050.
Globalt øges andelen af genmodificeret mad kraftigt. Professor Atle Bones mener, at produktionen af genmodificerede planter vil blive mere end fordoblet i løbet af de næste ti år.
»I dag er der 25 lande, som bruger genmodificerede planter i stor skala. I disse lande bor over 50 procent af Jordens befolkning. Genmodificeret soya udgør allerede 75 procent af al soyaproduktion,« siger Atle Bones.
»Og der dyrkes i dag genmodificerede planter på arealer, som er 30 gange større end Danmark. Det gælder primært i USA, Argentina, Brasilien og Kina,« siger han.
Også i syv europæiske lande dyrker man nu genmodificeret mad. Allerede nu findes der superbroccoli, og til næste år kommer der soya med omega 3-fedtsyrer.
Fra hash til mad
Blandt andre planter, som måske kunne genmodificeres og afgiftes for at mætte verdens maver, peger Bones på cannabis.
Cannabis er en græssort, som trives i subtropisk og tørt klima – og mest kendt som råstof for hash og marihuana. Men den er en af verdens hurtigst voksende planter og usædvanlig hårdfør.
Plantefibrene bruges til reb og tekstiler eller som erstatning for træ i papirindustrien, da fibrene er kraftigere end træfibre. Frøene kan bruges til olie.
»Det kunne være interessant at bruge vores nye teknologi til at lave cannabis, som ikke indeholder det psykoaktive stof THC,« siger Bones.
Skal testes nøje
I USA er det ikke længere muligt at skelne mellem almindelig mad og genmodificeret mad. Enkelte forskere beskriver den amerikanske situation som russisk roulette med helbredet.
Frygten for allergi er en del af årsagen, men Atle Bones mener, at sådanne sundhedsbekymringer er stærkt overdrevne.
»Det er selvfølgelig ikke muligt fuldstændig at udelukke, at der findes en person, som er allergisk over for det nye genprodukt i raps eller majs. Det er heller ikke muligt at garantere, at ingen er allergisk over for traditionelt forædlede planter,« siger han.
»Men normalt vil sådan noget blive opdaget, før planterne eller produktet sættes i produktion. Metoden, vi har brugt, kan derimod fjerne kendte allergener, fordøjelseshæmmende stoffer eller giftstoffer i planten,« siger Bones.
Han mener også, at genmodificerede planter må vurderes hver gang og ligesom konventionelt forædlede planter testes grundigt, før de eventuelt godkendes til produktion.
»Med vores nye teknologi er det muligt at målrette ændringer til bestemte dele af planten. Det er derfor muligt at ændre selve jordbærplanten, uden at noget ændres i bærret, som skal spises. Og det er en verdensnyhed,« siger han.
© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm
