Gentagne feberkramper hos børn kobles til øget risiko for epilepsi og psykisk sygdom
16 oktober 2019

Omkring fire procent af danske børn oplever at få krampeanfald i forbindelse med feber.

Nu viser et omfattende registerstudie fra Center for Registerforskning og Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet en statistisk sammenhæng mellem gentagne feberkramper og en øget risiko for at udvikle epilepsi og psykisk sygdom, som skizofreni og depression, senere i livet. 

Det skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.

Studiet viser, at blandt børn, der har tre eller flere feberkrampeanfald:

  • er risikoen for at udvikle epilepsi inden for 30 år ca. 15 procent, 
  • mens risikoen for at få en behandlingskrævende psykisk sygdom er ca. 30 procent.

Til sammenligning er risikoen for at udvikle epilepsi uden foregående feberkramper ca. 2 procent, mens risikoen for at udvikle en psykisk sygdom hos børn uden feberkramper er 17 procent.

LÆS OGSÅ: Nyopdaget sygdom udløser epilepsi og nedsætter børns IQ

At der er en statistisk sammenhæng betyder, at forskerne ser en korrelation mellem krampeanfald og udviklingen af epilepsi og psykisk sygdom.

Sagt på en anden måde: Det betyder ikke nødvendigvis, at feberkramperne i sig selv påvirker hjernen og forårsager psykisk sygdom, understreger forskerne.

»Men studiets resultat er så markant, at det er mere end relevant at undersøge nærmere for eventuelt at kunne forebygge og behandle bedst muligt«, siger førsteforfatter på studiet, postdoc Julie Werenberg Dreier fra Center for Registerforskning.

LÆS OGSÅ: Korrelation eller kausalitet: Hvornår er der en årsagssammenhæng?

Registerstudiet er baseret på to millioner danske børn. De første er født i 1977 og de sidste i 2011.

I alt har forskerne fundet sundhedsdata fra ca. 17.000 børn, der har oplevet mere end et anfald af feberkramper.

»Selv om tidligere forskning har dokumenteret en øget forekomst af epilepsi blandt børn med feberkramper, er det et af de første studier, som så overbevisende viser en sammenhæng mellem feberkramper og psykisk sygdom. Ikke mindst på grund af studiets størrelse, den lange periode, studiet løber over, og de valide danske data,« siger Julie Werenberg Dreier.

Næste skridt kan være at kortlægge genernes betydning for den øgede risiko, for som Julie Werenberg Dreier siger, så er der »en masse ubekendte faktorer, vi ikke kender endnu.« 

Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Jama Pediatrics.

LÆS OGSÅ: Børn med psykisk sygdom har oftere haft infektioner

LÆS OGSÅ: Guide: 8 spørgsmål du bør stille til statistik

ele

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.