Genmodificerede grisehjerter kan i fremtiden redde liv
Det er dog svært at sige noget om hvornår, fortæller dansk forsker og overlæge og maner til, at man tager stilling til organdonation.
Genmodificerede grisehjerter vil i fremtiden redde liv

Billedet her er fra en transplantation af et genmodificeret grisehjerte ind i en menneske tilbage i januar 2022. Personen levede i to måneder med grisehjertet. (Billede: University of Maryland School of Medicine)

Billedet her er fra en transplantation af et genmodificeret grisehjerte ind i en menneske tilbage i januar 2022. Personen levede i to måneder med grisehjertet. (Billede: University of Maryland School of Medicine)

I et nyt forsøg har forskere transplanteret genmodificerede grisehjerter ind i to hjernedøde mennesker, hvis kroppe blev holdt kunstigt i live, skriver New Scientist.

Kroppene var doneret til lægevidenskaben og med familiernes samtykke.

De to operationer fandt sted den 16. juni og 6. juli i år. Modtagerne blev observeret i 72 timer, hvor der blev taget daglige vævsprøver. Der var ingen tegn var på afvisning af de fremmede organer, og hjerterne fungerede normalt og vedligeholdt blodgennemstrømningen i hele kroppen.

Transplantationerne er en del af en række xenotransplantationer - overførsler af dyreorganer til mennesker - der er fundet sted det seneste år. 

Indtil i år var xenotransplantationer ellers kun testet på ikke-menneskelige primater. Men i januar i år modtog det første levende menneske, amerikaneren David Bennett, en grisehjertetransplantation.

Det første grisehjerte i levende menneske

Den 57-årige amerikaner David Bennett, der led af en livstruende hjertesygdom, fik som det første menneske indopereret et genmodificeret svinehjerte 7. januar 2022.

Han døde dog to måneder efter.

Dødsårsagen er ikke fastslået, men på en nylig konference pegede forskere på, at det kan skyldes en herpesvirus, som grisen havde.

I obduktionen fandt lægerne dog ingen tegn på, at Bennets krop havde forsøgt af støde hjertet fra sig. Derfor konkluderede forskerne bag, at transplantationen var vigtig og nyttig.

Svært at spå om tidshorisonten 

Denne forskning er vigtig, mener forsker og overlæge på Rigshospitalets Afdeling for Hjertesygdomme, Kasper Rossing, da der lige nu er mennesker, der dør på ventelister til at modtage organer. 

Fra 2012 til 2021 døde 259 patienter alene i Danmark, mens de ventede på at modtage et organ til transplantation, ifølge Dansk Center for Organdonation

Ved udgangen af 2021 stod 389 patienter på venteliste i Danmark, hvoraf 16 patienter ventede på hjerter.

Det er dog svært at sige, hvornår de genmodificerede grisehjerter - og andre organer - vil begynde at være et realistisk alternativ til donerede menneskeorganer, fortæller Kasper Rossing. 

»Problemet er, at det er meget besværligt at skifte organer mellem dyrearter,« siger han til Videnskab.dk.

»Den største udfordring er, at immunsystemet reagerer på det fremmede legeme og forsøger at afstøde det. Det har man forsøgt at finde en løsning på ved hjælp af genmodificering og immundæmpende medicin, men der er stadig lang vej igen.« 

Det nye studie gør det heller ikke nemmere at give en tidshorisont, da afstødningsproblemer først vil opstå længere tid efter de 72 timer, som forsøget varede, fortæller han. 

»Denne forskning er ikke ligesom at køre en vej med kort og GPS, hvor man nogenlunde har en ide om forløb og varighed. Det er mere som at bevæge sig gennem en ukendt jungle, hvor man ikke kan forudsige, hvad man støder på af problemer undervejs, og hvornår man er i mål,« siger overlægen.

»Nogle gange virker et forsøg, men så dukker der nogle andre problemer op. I perioder sidder forskningen fast, og nogle gange kommer der kvantespring. Det gør det meget svært at sige, hvor lang tid der går, før man har løst problemerne,« siger han.

Ventelister til organdonation

Ved udgangen af 2021 stod 389 på ventelister til organdonation.

  • 346 stod på venteliste til en nyre
  • 16 stod på venteliste til et hjerte
  • 11 stod på venteliste til lunger
  • 9 stod på venteliste til en lever
  • 5 stod på venteliste til båden en nyre og en bugspytkirtel
  • 1 stod på venteliste til en lever og en nyrer
  • 1 stod på venteliste til et hjerte og en lunge

Passer sammen genetisk

Der er flere grunde til, at det lige præcis er grisehjerter, forskerne har kastet sig over, og ikke for eksempel hjerter fra andre primater, fortæller Kasper Rossing:

»For det første passer mennesker og grise godt sammen størrelsesmæssigt. Dertil er grise relativt nemme at opdrætte og have med at gøre, hvilket ikke er tilfældet ved eksempelvis chimpanser. Desuden ligner vi også grise - måske ikke på udseendet, men rent genetisk.«  

Synes du ikke, der er noget mærkeligt ved at have et dyreorgan i kroppen? 

»Nej, det synes jeg ikke. Det er ikke et spørgsmål om at tage et hjerte eller andet organ fra en tilfældig gris, der ruller rundt i mudderet. Når griseorganer bliver et reelt alternativ, vil de komme fra specielle farme, hvor man holder meget nøje øje med hygiejnen og sygdomme,« svarer overlægen. 

»Og man kan sige, at hvis du var den, der var ved at dø af hjertesvigt, ville du nok være ligeglad med, hvor hjertet kommer fra, hvis du kunne overleve.«

Hvad med det etiske aspekt? 

»Nogen vil nok mene, det ikke er etisk. Men så vil jeg sige, at hvis man opdrætter og slår grise ihjel for flæskesteg, så vil man også kunne forsvare at slå dem ihjel for at redde menneskeliv.«

Opfordrer til organdonation 

Kasper Rossing fortæller, at der de næste år formentlig vil ske store fremskridt i alternative organdonationer.

Men netop fordi at det er umuligt at sige noget konkret om tidshorisonten, og fordi der dør mennesker på ventelisterne lige nu, opfordrer overlægen til, at man tager stilling til organdonation. 

»Lige nu er der flere, der har behov for organer, end der er organer til rådighed. Derfor er vigtigt at understrege, at disse alternativer ikke ligger lige om hjørnet, og at man ikke skal bruge de teknologiske fremskridt som en sovepude,« opfordrer Kasper Rossing.

Man kan registrere sig som organdonor på sundhed.dk.

Den opmærksomme læser vil have bemærket, at langt de fleste patienter på venteliste mangler nyrer...

... så hvorfor fokuserer forskerne ikke på dem? 

Svaret er, at det gør de også. Faktisk er et forsøg, meget lig det omtalte i ovenstående artikel, fundet sted tilbage i maj med genmodificerede grisenyrer. 

»Jeg tror ikke, man kan sige, at hjerter nødvendigvis er prioriteret over nyrer,« fortæller Kasper Rossing. 

»En vigtig forskel er dog, at man kan leve uden nyrer men ikke uden et hjerte. Hvis man får nyresvigt, kan man komme i dialyse. Hvis hjertet svigter totalt, så er man på den uden transplantation med mindre, man er en af de få, som vil kunne få indopereret et mekanisk hjerte.«

Han fortæller, at forksning i transplantationer af nyrer og hjerter - og andre organer for den sags skyld - til en hvis grad går hånd i hånd. 

»Meget af det, man lærer i transplantation af et hjerte, kan man også bruge i forbindelse med andre organer,« fortæller overlægen.

»De forskellige organer har dog forskellige funktioner og dermed også nogle forskellige udfordringer ved xenotransplantation. For eksempel udskiller mange organer hormoner i kroppen, som kan varierer mellem dyrearter. Der er hjertet relativt taknemmeligt, fordi det primært fungerer som en 'simpel' pumpe.«

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk