Forskere: Generne kan have indflydelse på, hvor åben du er over for tilfældig sex og rusmidler
Mere end 8.000 finske tvillinger og søskende deltog i nyt studie og fortalte om deres syn på uforpligtende sex, alkohol og stoffer.
Sex forhold forpligtigelse holdning stoffer alkohol tvillinger moral moralsk

Holdninger til brug af rusmidler og åbenhed over for tilfældig sex er tæt forbundet, fortæller forskere ved Vrije Universiteit Amsterdam (Foto: Abstral Official/Unsplash)

Holdninger til brug af rusmidler og åbenhed over for tilfældig sex er tæt forbundet, fortæller forskere ved Vrije Universiteit Amsterdam (Foto: Abstral Official/Unsplash)

Der ligger et fælles genetisk grundlag bag de holdninger, vi har til stofbrug og uforpligtende sex, ifølge et nyt studie.

»Mange associerer alkohol- og stofbrug med tilfældig sex. Mennesker, der ønsker forpligtelse i seksuelle forhold, er ofte også imod brug af rusmidler,« siger Annika Karinen. Hun er hovedforsker bag studiet, som er publiceret i tidsskriftet Psychological Science.

Hun siger, at mennesker tilegner sig moralske synspunkter og holdninger, der gavner deres egne interesser. Derfor vil de, der ønsker forpligtelse i deres seksuelle forhold, have en fordel i miljøer, hvor det er normen at forpligte sig seksuelt.

Det viser sig, at moralske holdninger til rusmidler overlapper med holdninger til tilfældig sex.

»Det skyldes formentlig sammenhængen mellem brug af rusmidler og tilfældig sex, for eksempel at alkohol- og stofbrug hos unge hænger sammen med tidligere seksuel debut, flere seksuelle partnere og mere ubeskyttet sex,« forklarer Annika Karinen.

Brugte tvillingestudier til at vurdere arveligheden

Mere end 8.000 finske tvillinger og søskende deltog i studiet. 

De besvarede spørgsmål om deres moralske holdninger til brug af rusmidler og sex uden for et forpligtende forhold.

Forskerne sammenlignede svarene, de modtog fra enæggede tvillinger, tveæggede tvillinger og deres søskende. Sådan kunne de vurdere, i hvor høj grad deres holdninger kunne forklares af gener kontra miljøet omkring dem.

Enæggede tvillinger deler 100 procent af generne. Tveæggede tvillinger og andre søskende deler omkring 50 procent af generne.

Det betyder, at hvis forskerne finder en højere sammenhæng mellem enæggede tvillinger end mellem tveæggede tvillinger og søskende, så er der muligvis en større genetisk effekt på det, man undersøger.

»Passer ind i det, vi allerede ved«

»Det er relativt nyt, at man har dokumenteret en genetisk effekt på moralske holdninger, men det er ikke en nyhed for forskere, der kender til feltet adfærdsgenetik,« siger Espen Røysamb.

Han er professor ved Institut for Psykologi ved Universitetet i Oslo og forsker i genetik og miljøeffekter.

»Resultaterne her, som er knyttet til rus og seksualitet, passer ind i det, vi allerede ved om genetiske effekter generelt,« siger Espen Røysamb.

Mere genetik end miljø

Tvillingestudier kan også bruges til at afsløre, i hvor høj grad genernes og miljøets indflydelse overlapper, når man måler to forskellige ting.

I dette studie så forskerne på, om de samme genetiske og miljømæssige faktorer påvirkede både holdninger til brug af rusmidler og åbenhed over for tilfældig sex.

Forskerne så, at hvis deltagerne var mere åbne over for brug af rusmidler, så var de også mere åbne over for tilfældig sex.

Omkring 75 procent af forholdet mellem holdninger til brug af rusmidler og åbenhed over for tilfældig sex kan forklares med gener, mener forskerne. 

De resterende 25 procent blev forklaret af deltagernes unikke miljø.

Stort materiale og solide metoder

»Studiet er baseret på et stort materiale og solide metoder, og leverer derfor et godt øjebliksbillede af denne population,« siger Espen Røysamb.

»Arvelighed er en relativ størrelse, som kan variere på tværs af befolkning, alder og køn. I en anden population med større miljøvariation vil man måske finde lavere arvelighed,« fortsætter han.

Resultaterne fra det finske studie indikerer, at personer, der ønsker monogame, forpligtende forhold i højere grad er imod brug af rusmidler.

Resultaterne indikerer også, at ligheder inden for familien, både når det kommer til holdninger til brug af rusmidler og åbenhed over for tilfældig sex, skyldes en fælles genetik frem for et fælles miljø, skriver forskerne bag studiet.

»Studiet finder en vis arvelighed. Men det er også vigtigt, fordi det dokumenterer miljøets store betydning, og gør det muligt at skelne mellem et fælles og unikt miljø,« siger Espen Røysamb.

Hjælper os med at forstå, hvad der ligger bag moralske værdier

»Det er vigtigt at forstå de faktorer, der former vores moralske holdninger,« skriver forskerne bag undersøgelsen.

Forskningen kan hjælpe psykologerne med at forstå, hvordan genetik og arvelighed spiller en rolle i vores moralske værdier.

»Den genetiske effekt er interessant i et evolutionært perspektiv. Det indikerer, at moral har været vigtig gennem menneskets udviklingshistorie,« siger Espen Røysamb.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.

 

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk