Gener kan afsløre, om brystkræft kommer tilbage
En blodprøve kan være bedre end skanninger til at afgøre, om kræft kommer tilbage.
brystkræft, mammografi, kræft

Ofte er der ikke andre symptomer på brystkræft end en knude. (Foto: Shutterstock)

Ofte er der ikke andre symptomer på brystkræft end en knude. (Foto: Shutterstock)

Danske forskere har fundet ud af, hvordan de med stor sandsynlighed kan forudsige, om brystkræft kommer tilbage, efter at kvinder er blevet behandlet for sygdommen.

Forskerne kan i en blodprøve se, om kræftramte kvinder har en mangedobling (amplifikation) af en bestemt del af det arvemateriale, der stammer fra deres kræft, og har de det, er risikoen, for at kræftsygdommen kommer tilbage, meget stor.

Analysen kan på sigt betyde, at læger kan finde ud af, hvor intensivt de skal følge brystkræftramte kvinder.

Historien kort
  • Blodprøve kan afgøre, om kvinder med brystkræft har risiko for tilbagefald.
  • Godkendt lægemiddel kan måske reducere risiko for tilbagefald.
  • Forsker mener, at kræftmiddel hurtigst muligt skal testet i patienter.

»Det kan bruges som en markør, der fortæller læger, om de skal være mere på dupperne end sædvanligt i forhold til deres patienter,« forklarer Henrik Ditzel, der er professor ved Molekylær Medicin, Syddansk Universitet, og overlæge ved Onkologisk Afdeling på Odense Universitetshospital.

Det nye studie, der er lavet i samarbejde med forskere fra blandt andet Singapore, er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Medicine.

Alle kvinder med genetisk profil fik tilbagefald i deres kræftsygdom

I studiet har Henrik Ditzel sammen med kollegaer blandt andet undersøgt blodprøver fra 80 kvinder, der lige var blevet diagnosticeret med brystkræft i et tidligt stadie.

Fire af kvinderne havde en mangedobling af et stykke af kromosom 1 (se faktaboks), og alle fire kvinder fik tilbagefald indenfor fem år efter behandlingen for brystkræft.

Mangedobling af kromosom 1

På kromosom 1 sidder gener for nogle proteiner kaldet S100A-proteiner, og når denne del af arvematerialet bliver mangedoblet i kræftceller, producerer cellerne flere proteiner end ellers.

S100A 7/8/9-proteinerne er involveret i blandt andet cellevækst og kan gøre tumorer mere genstridige, da tumorcellerne lettere bliver i stand til at dele sig. Det gør både, at tumorerne oftere kommer tilbage - selv efter standardbehandling - og at tumorerne kan blive resistente over for behandlingen.

Blandt de resterende 76 kvinder oplevede kun 2 tilbagefald i samme periode.

»Det viser, at vi kan bruge denne amplifikation af kromosom 1 som en god indikator for, hvor stor risikoen er for tilbagefald. Man kan på den måde både bruge markøren til at se, hvilke kvinder der skal have alt, hvad vi kan give dem af yderligere behandling, og identificere kvinder, der måske ikke har behov for så skrap en efterbehandling,« siger Henrik Ditzel.

Mangedobling kan bruges til at overvåge kræftresistens

Mangedoblingen kan ifølge det nye studie også bruges til at overvåge, om brystkræft bliver resistent over for behandlingen med kemoterapi og starter med at vokse igen.

I deres undersøgelse nærstuderede forskerne en række blodprøver fra kvinder med brystkræft, der havde spredt sig.

Her så de, at i kvinder, som ved sygdommens start havde en amplifikation af kromosom 1, forsvandt amplifikationen som tegn på, at behandlingen virkede, og kræftknuden skrumpede.

Når senere blodprøver igen begyndte at indeholde amplifikationen, var det et tegn på, at patienterne havde udviklet resistens overfor behandlingen, hvorefter kræftknuden igen begyndte at vokse.

»Det er en markør, man kan bruge til at overvåge, om patienter reagerer på behandlingen, og som på et tidligere tidspunkt end skanningsresultater kan fortælle, om læger skal skifte behandling,« forklarer Henrik Ditzel.

Medicin kan bremse en cyklus i brystkræft

Markøren kan muligvis også bruges som mål for kræftmedicin.

Amplifikationen af området på kromosom 1 resulterer i en overflod af nogle proteiner, kaldet S100A-proteinerne, og blandt dem fandt forskerne, at S100A 7, 8 og 9 stimulerer et protein kaldet IRAK-1, der hjælper kræft med at brede sig i kroppen.

I forskningen har Henrik Ditzel med kollegaer testet et lægemiddel (pacritinib), der hæmmer IRAK-1, og dermed blokerer kræftens vækst.

I mus var IRAK-1-hæmmeren i stand til at stoppe tumorcelledelingen, og Henrik Ditzel håber på, at det samme vil gælde i mennesker.

»Det vil være en mulig måde at mindske risikoen for tilbagefald i kvinder med kræft med denne genetiske profil,« siger Henrik Ditzel.

Forskeren fortæller, at pacritinib allerede nu har været testet i kliniske forsøg på mennesker, og at andre mere specifikke IRAK-1-hæmmere er under udvikling, men at der fortsat kan gå mange år, før de kan benyttes i standardbehandling.

Resultat begejstrer forsker

Det nye forskningsresultat er meget flot og grundigt, mener Stig Egil Bojesen, der er professor ved Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet og Klinisk Biokemisk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital.

Om brystkræft

10-30 procent af kvinder med tidligt stadie af brystkræft har den amplifikation af kromosom 1, som forskerne bag det nye studie har undersøgt. 74 procent af kvinder med metastaserende kræft, hvor kræft spreder sig fra brystet til lungerne, knoglerne eller leveren, har amplifikationen af kromosom 1.

I Danmark bliver 4.000 kvinder hvert år diagnosticeret med brystkræft.

Ifølge ham baner studiet vejen for en potentiel snarlig behandling af brystkræftpatienter med pacritinib, som allerede bliver brugt til patienter med nogle former for knoglemarvskræft.

»Det er virkelig prikken over i’et, at forskerne viser, at de kan ramme den her mutation med et kræftmiddel, der allerede er godkendt. Det bør alt andet lige lede til, at man snart foretager kliniske studier for at se, om pacritinib kan hjælpe denne gruppe kræftpatienter. Der ligger nu et meget solidt grundlag for at lave ordentlige tests af behandlingsprincippet,« siger Stig Egil Bojesen, der ikke har noget med det nye studie at gøre.

Stig Egil Bojesen er også enig med Henrik Ditzel i, at forskningsresultatet kan bruges til at guide læger i, hvilken behandling de skal bruge til deres patienter.

»Sådan en blodprøve vil ikke kun være prognostisk, men også prædiktiv i en behandlingsproces. Når man ser amplifikationen, er det på tide at bruge det her middel, når det er blevet testet i uafhængige studier. Det må være konklusionen,« siger Stig Egil Bojesen.

Resultater kan på sigt indgå i diagnostisk pakke

Henrik Ditzel håber på, at undersøgelser for amplifikationen af kromosom 1 på et tidspunkt kan indgå i en rutinemæssig undersøgelse af kvinder med brystkræft for at hjælpe læger med at lave bedre, individualiseret behandling.

Han fortæller, at der på nuværende tidspunkt skal laves mere forskning i koblingen mellem amplifikationen af kromosom 1, funktionen af de forskellige S100A-proteiner, der bliver overudtrykt, og risikoen for tilbagefald samt behandlingsresistens.

Derudover vil forskerne gerne udvikle deres analyse til også at indeholde flere genetiske variationer, der kan bruges til at forudsige et kræftforløb.

»Det bliver ikke i morgen, men på sigt håber vi, at vores forskningsresultater kan blive en del af en diagnostisk pakke. Til at starte med vil vi lave flere forsøg og håbe på, at andre også kan genskabe de resultater, som vi har fundet,« siger Henrik Ditzel.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk