Gavner det hjernen at være tosproget?
Folk, der taler to sprog, får demens og Alzheimer senere end etsprogede, viser forskning. Andre fordele bør undersøges yderligere.
barn forældre familie sprog to lande kulturer nationer tale hjerne

Tiltagende forskning indikerer, at der måske er fordele ved en tosproget hjerne. (Illustration: Shutterstock)

Tiltagende forskning indikerer, at der måske er fordele ved en tosproget hjerne. (Illustration: Shutterstock)

I en verden, der bliver mere og mere forbundet uanset landegrænser, skal man ikke rejse langt for at blive mindet om fordelene ved at kunne fremmedsprog.

Og hvis man skal snakke med kolleger fra andre lande eller pynte på CV’et, kan det  også se fint ud at have lagt tid i at forstå andre sprog.

Nogle mener endda, at det også er sundt for hjernen at kunne flere sprog.

Netop dét vil én af vores læsere, Clara, gerne vide mere om:

»Hvad fortæller forskning os om, hvorvidt der er mentale og neurologiske fordele ved at tale flere sprog?« spørger hun.

Videnskab.dk har spurgt et par forskere, hvad vi ved og ikke ved om tosprogetheds effekt på vores hjerner.

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Tosprogede får senere demens

»Én ting, vi ved, er, at tosprogede ofte er mere resistente mod sygdomme som demens og Alzheimer,« siger Jesper Mogensen.

Han er professor på Institut for Psykologi, Københavns Universitet, og påpeger, at en del forskning viser, at folk, der kan flere sprog, i gennemsnit får demens og Alzheimers sygdom senere, end folk der kun kan et sprog. 

»Man har påvist, at tosprogede i gennemsnit først oplever starten på disse sygdomme 4,5 år senere end folk, der er vokset op med ét sprog,« forklarer Jesper Mogensen.

»Og at have 4 år mere er jo ikke så lidt af en fordel endda,« tilføjer han.

Det handler om at træne hjernen

Dog påpeger Jesper Mogensen, at det ikke nødvendigvis har noget specifikt med sprog at gøre, at tosprogede bliver senere ramt af de aldersrelaterede mentale sygdomme. 

Det lader mere til at være det den mentale fleksibilitet, der skal til for at skifte mellem to sprog til dagligt, der holder hjernen robust:

»Hjernen er jo ét stort kommunikationsnetværk, og at bruge det hyppigt og på forskellige måder styrker forbindelserne mellem netværkets forskellige dele.«

»At ‘motionere’ hjernen på den måde opbygger altså det, vi kalder kognitiv reserve, men man kan også holde hjernen i gang på andre måder, som at hyppigt lære nye ting,« forklarer han.

Det er med andre ord et spørgsmål om holde hjernen aktiv og træne den som en muskel. At kunne to sprog gør ingen forskel, hvis man kun bruger det ene. 

»I forsøg med immigranter, der bruger  deres modersmål i familien og det lokale sprog over for deres nye naboer, ser man, at de har mere kognitiv reserve,« forklarer Jesper Mogensen:

»Men når man sammenlignede med for eksempel højtuddannede, der havde lært og endda var blevet ret gode til et sprog, som de ikke brugte, havde det ikke samme effekt.«

Tosproget på mange måder

Om man er vokset op med mere end ét sprog eller har tillært sig ét senere, er det klart, at der er flere måder at være tosproget på. Og det er derfor et godt spørgsmål, hvilke former for tosprogethed, der giver hvilke fordele.

Hvad angår effekten på demens, der nævnes først i denne artikel, er det primært en hyppig, daglig skiften mellem sprog, der forårsager den.

De mulige fordele, der nævnes senere i artiklen, som forskningen stadig undersøger nærmere, er til gengæld baseret på en opvækst med to sprog, og hvordan det kan ændrer hjernen.

Mental fleksibilitet fører også til andre fordele

Jesper Mogensen kender ikke selv til andre fordele ved tosprogethed, men Osman Skjold Kingo, lektor ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, har nogle flere at tilføje.

Han forsker især i små børns kognitive egenskaber og påpeger, at der er gode tegn på visse fordele ved at være vokset op som tosproget:

»Noget forskning indikerer, at tosprogede børn udviser mere magt over deres tankeproces, det, vi kalder kognitiv kontrol,« forklarer han.

At have mere kognitiv kontrol betyder blandt andet, at man bedre kan ignorere sit instinkt og aktivt overveje sin situation, når man er under pres.

»Derudover er de typisk bedre til at se sager fra flere perspektiver og mere åbne over for at lære flere sprog.«

»Og det giver jo mening, når man tænker på, at sprog er meget mere end bare ords betydning, men også ofte kræver indlæring af kultur og skik,« forklarer han.

Et omdiskuteret emne

Ifølge Osman Kingo er der i de senere år kommet flere studier, der indikerer forskellige fordele ved tosprogethed. Det skyldes, at man har fået bedre muligheder for at lave forsøg, som undersøger sammenhængen.:

»Det her er ét af de kognitive felter, hvor der er kommet rigtig meget fokus i de seneste år.«

Han forklarer blandt andet, at forskerne tidligere ikke havde samme mulighed for at opstille forsøg, der kan vise, om tosprogede har mentale ressourcer, som etsprogede ikke har.

»Det er i det hele taget svært at finde forsøgspersoner, men især i tidligere forsøg var de tosprogede ofte af lang ringere uddannelse og socioøkonomisk status end de etsprogede,« forklarer han.

I takt med den globale udvikling er der flere og flere, som taler to sprog, også blandt den mere velstillede del af befolkningen. Derfor kan man bedre lave retvisende forsøg i dag.

Der bør forskes mere i fordele, men ingen ulemper i sigte

En del af forskningen i tosprogetheds effekt på hjernen kommer fra USA, og Ellen Bialystok, professor i psykologi ved University of York, har været involveret i en del af det.

Hun understreger, at det er svært at opnå solid viden om, hvorvidt tosprogede generelt er bedre mentalt stillede end etsprogede.

»Det er også et meget komplekst emne og desværre ikke så sort/hvidt,« forklarer hun i en mail til Videnskab.dk:

»Mit nuværende synspunkt er, at det at være tosproget fra barnsben af fremmer fleksibiliteten i en række af hjernens systemer, der har stor betydning for dens funktion.«

Ellen Bialystok nævner ligesom Jesper Mogensen, at der er evidens for, at tosprogethed kan have en effekt på demens og Alzheimer.

Brug for mere forskning

Med hensyn til andre mulige fordele opfordrer hun til at vente på mere forskning, der kan kortlægge tosprogethedens effekt på hjernen, før man drager skråsikre konklusioner.

»Idéen om, at aktiv tosprogethed modvirker demens, er glimrende påvist af forskningen, og det ser ud til, at der også kan være andre fordele, men kun, hvis man er vokset op med begge sprog,« forklarer hun.

Dog kan man på baggrund af den forskning, der er lavet, konkludere, at det ihvertfald ikke er en ulempe at skifte mellem to forskellige sprog, påpeger Ellen Bialystok. 

»Under alle omstændigheder kan det nu afskrives, at børns indlæring skulle være forhindret af, at være vokset op med mere end ét sprog,« siger hun.

Vi takker Clara for det gode spørgsmål. Der er selvfølgelig en T-shirt på vej som tak.

Sidder du med et spørgsmål, du gerne vil have forskernes svar på, så skriv til os på sv@videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om blandt andet det mikroskopfoto, som du kan se herunder.


Annonce:

Det sker