Gaaab! Forskere bekræfter sammenhæng mellem stor hjerne og lang gaben
dyr gab stor hjerne lang neuroner aktiv klog mennesker studie

Endelig en god undskyldning for at gabe! (Foto: Shutterstock)

Endelig en god undskyldning for at gabe! (Foto: Shutterstock)

07 maj 2021

At gabe er ikke (nødvendigvis) et tegn på kedsomhed. Det lader til, at vi gaber for at holde hjernen kold, og jo større og mere aktiv hjernen er, jo mere skal den køles ned.

Arter med mindre hjerner og færre neuroner (hjerneceller) gaber derfor kortere tid, mens arter med store og aktive hjerner (som mennesker) gaber længere, lyder konklusionen på et nyt studie.

Det skriver Utrecht University i en pressemeddelelse.

Modsat hvad mange går og tror, gaber man ikke for at få ilt til hjernen, men, som studier viser, for at sænke temperaturen i tænketanken.

Derfor følger det, at arter med større hjerner burde gabe mere, noget som er blevet påpeget i tidligere studier, og for at afprøve den hypotese, satte forskerne sig for at lave det hidtil grundigste studie af fænomenet.

Ved studiets udgang havde forskerne undersøgt i alt 1.250 gab fra 55 pattedyr og 46 fuglearter, et større foretagende.

»Vi tog i adskillige zoologiske haver med kamera og ventede ved de forskellige indhegninger på, at dyrene gabte,« fortæller biolog Jorg Massen, ifølge pressemeddelelsen.

De lange ture i zoo blev komplementeret med videoer fra sider som YouTube og Facebook, for at få yderligere data.

»At få videooptagelser af så mange gabende dyr kræver en del tålmodighed, og den efterfølgende kodning af alle disse gab, har gjort mig immun over for gabets smitsomhed,« deler biolog Margarita Hartlieb, ifølge pressemeddelelsen.

I videoen her kan du høre biolog Jorg Massen selv forklare, hvordan studiet blev lavet, eller bare nyde det kære syn af dyr, der gaber. (Video: Faculty of Science Utrecht University)

Forskerne sammenlignede derefter de mange gab med hjernedata fra de forskellige dyr og observerede, at, uafhængigt af kropsstørrelse og art, var længden på et gab direkte forbundet med størrelsen på, og antallet af neuroner i, hjernen.

Selvom denne regel lader til at gælde for både pattedyr og fugle, bemærkede forskerne, at fugle i gennemsnit gaber kortere tid end pattedyr.

Det, mener de, har at gøre med, at fugles kropstemperatur er højere end pattedyrs. Den større temperaturforskel mellem fuglen og den omgivende luft gør, at fuglenes blod afkøles hurtigere, så de ikke behøver at gabe lige så længe.

Afslutningsvis overvejer Jorg Massen, ifølge pressemeddelelsen, om vi bør genoverveje, hvordan vi tolker folk, der gaber.

»Måske bør vi holde op med at tænke på gab som uforskammede og i stedet sætte pris på, at personen prøver at holde sig opmærksom.«

Studiet blev offentliggjort i tidsskriftet Communications Biology.

cll

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.