Åndenød, voldsomme smerter, hurtig hjertebanken, krampeanfald, periodevis blindhed, bevægeforstyrrelser, oplevede lammelser eller umådelig træthed. Det er nogle af de symptomer, en gruppe patienter, som hyppigt besøger praktiserende læger, klager over.
Lægerne tager blodprøver, laver skanninger, måler hjerterytme og undersøger i det hele taget patienterne på kryds og tværs. Nogle gange bliver de forsøgt udredt i årevis.
\ Fra arkivet
Denne artikel blev første gang bragt på Videnskab.dk 23. januar 2017.
Men der er ingen tegn på kendte fysiske sygdomme som eksempelvis kræft, hjerteproblemer, sclerose, epilepsi eller diabetes.
»Tilbage i Freuds tid kaldte man patienterne hysterikere. I dag ved vi, at de virkelig lider. Deres fysiske nervesystem er på en eller anden måde kommet helt ud af balance,« siger Marianne Rosendal, der er lektor på Syddansk Universitets Forskningsenhed for Almen Praksis.
\ Historien kort
- Lægevidenskaben har siden det 17. århundrede skelnet mellem fysiske og psykiske sygdomme.
- Funktionelle lidelser passer ikke ind i sygdomsopdelingen – de er både fysiske og psykiske.
- Nervesystemet er overfølsomt hos patienter med funktionelle lidelser, lyder forskernes teori.
- Lidelserne kan ikke behandles medicinsk, men behandles bedst med en psykoterapeutisk tilgang.
Lidelserne er både fysisk og psykisk
Patienterne har funktionelle lidelser – en samlet betegnelse for en række diagnoser som fibromyalgi, piskesmæld og kronisk træthedssyndrom. Diagnoserne har længe udfordret lægevidenskaben, fordi de ikke passer ind i den gængse opdeling af sygdomme som værende enten fysiske eller psykiske.
Marianne Rosendal har været med til at lave de forskningsbaserede kliniske retningslinjer til praktiserende læger om funktionelle lidelser.
Lidelserne kan hverken klassificeres som fysiske eller psykiske sygdomme, siger hun og andre forskere, der beskæftiger sig med emnet. De er multifaktorielle eller biopsykosociale.
En biopsykosocial sygdom skyldes en kombination af biologiske, sociale og psykologiske faktorer.
Patienterne er ikke hypokondere
Tidligere brugte man i Danmark betegnelsen ‘somatoforme tilstande’ eller somatisering om funktionelle lidelser.
»Betegnelsen anvendes næsten ikke mere, fordi den stigmatiserer patienterne som psykisk syge,« siger Marianne Rosendal.
For når man siger, at patienter somatiserer, siger man samtidig, at deres lidelser er indbildte.
»Somatisering er nært knyttet til hypokondri, hvor patienten opfatter minimale gener som tegn på alvorlig somatisk (fysisk; red.) sygdom,« oplyser Sundhed.dk for eksempel.
Omkring 20 procent af alle lægebesøg i Danmark skyldes funktionelle lidelser, viser en kortlægning lavet af Trygfonden.
I det danske system hører funktionelle lidelser stadig til i den psykiatriske diagnoseklassifikation, men de forskere, der beskæftiger sig med emnet, er generelt gået væk fra at betegne symptomerne som somatoforme.
For opfattelsen af, at lidelserne er indbildte, at patienterne er hysterikere, hypokondere, eller at deres symptomer stammer fra et psykisk traume i barndommen, er forældet, forklarer en af de danske forskere, der ved mest om funktionelle lidelser:
»Nogle af patienterne har overhovedet ikke haft emotionelle problemer. Det er sjældent, vi kan se, at der er en klar psykologisk årsag til, at folk får funktionelle lidelser,« siger Per Fink, klinisk professor på Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser på Aarhus Universitet.
\ Læs mere
Behandlingen er psykologisk
Funktionelle lidelser giver reelle, fysiske symptomer, men forskning blandt andet fra Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser viser, at de bedst kan behandles med metoder, man også bruger i psykiatrien – blandt andet med en kombination af psykoterapi og gradvis genoptræning.
Lidelserne falder dermed uden for en opfattelse, der traditionelt har præget lægevidenskaben, af at sygdomme altid er enten psykiske eller fysiske. En sygdomsopdeling, som stammer helt tilbage fra det 17. århundrede, hvor blandt andre den franske filosof René Descartes var fortaler for forestillingen om dualisme: At mennesket grundlæggende består af de to vidt forskellige substanser: En sjæl (den tænkende bevidsthed) og et legeme.
Funktionelle lidelser, der er somatiske (kropslige) i den forstand, at de kommer til udtryk ved fysiske symptomer, men psykiske i den forstand, at de bedst behandles med en psykoterapeutisk tilgang, passer ikke særligt godt ind i et sundhedssystem, der opdeler sygdom i fysisk eller psykisk.
Funktionelle lidelser kan blive udløst af fysiske skader.
»Nogle gange er det noget konkret, som har udløst symptomerne – et trafikuheld, en infektion, øget stressbelastning eller noget andet. Andre gange kan man ikke pege på en konkret udløsende faktor,« siger Marianne Rosendal og fortsætter:
»Hos patienterne bliver symptomerne ved og kan blive værre, hvis de ikke får behandling.«
Lægerne vil ikke stigmatisere patienterne
Nogle læger er tilbageholdende med at diagnosticere patienter med funktionelle lidelser, blandt andet fordi lidelserne ikke passer ind i de kategorier, de normalt arbejder med, siger Marianne Rosendal, der i sin forskning har interviewet læger om deres håndtering af patienter med funktionelle lidelser.
»Når man har patienter med diabetes eller kol for eksempel, så arbejder man med den kliniske, medicinske del. Man kan udskrive recepter. Patienter med funktionelle lidelser skal have en anden, mere dialogbaseret og tidskrævende behandling,« siger Marianne Rosendal og fortsætter:
»Nogle læger tøver med at give diagnosen, fordi de er bange for at sygeliggøre eller stigmatisere patienterne unødigt. Lidelserne befinder sig på et spektrum, så det kan være svært at afgøre, hvornår patienten har brug for behandling.«
Symptomer er subjektive
Forskning viser, at det har en gavnlig effekt, hvis lægerne tidligt i udredningsforløbet forklarer patienterne, at der kan være tale om en funktionel lidelse, og at der ikke findes medicinsk eller kirurgisk behandling, siger Marianne Rosendal.
Hvis lægen sender patienterne til den ene somatiske undersøgelse efter den anden, bliver deres symptomer ofte forværret.
Per Fink fra Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser på Aarhus Universitet, peger på en grund til, at det kan være svært at vurdere, hvornår patienter har funktionelle lidelser:
»Et fællestræk ved de funktionelle lidelser er, at diagnosticeringen er baseret på patientens subjektive oplevelse af sine symptomer. Vi har ingen test, der kan måle dem. Vi arbejder udelukkende med symptombilleder,« siger Per Fink.
Ligesom en række psykiske lidelser og andre såkaldte symptombaserede diagnoser som eksempelvis migræne ligger funktionelle lidelser på et spektrum. Nogle patienter er så hårdt ramt, at de ikke kan arbejde eller gå i skole. Andre har mildere symptomer og kan godt fungere i hverdagen.
Alle har symptomer
Læger kan have svært ved at vurdere, om patienten har så mange symptomer, at der er tale om en behandlingskrævende funktionel lidelse, for alle mennesker har hele tiden symptomer, forklarer Marianne Rosendal.
Enhver, der sætter sig ned og mærker efter, vil kunne mærke forskellige sensationer i kroppen.
Som regel bliver symptomerne filtreret fra, så man ikke lægger mærke til dem konstant, men hos patienter med funktionelle lidelser begynder kroppen af en eller anden grund at producere flere og flere symptomer, samtidig med at færre filtreres fra:
»Vi taler om, at kroppen er i en stresstilstand. Der er ubalance i nervesystemet og i hjernen. Det er ikke indbildt, og det er ikke noget, patienten selv er skyld i,« siger Marianne Rosendal.
Følsomhed kan være genetisk
Symptomer som smerte, kløe, svimmelhed og kvalme mærker man, når nervesystemet sender signaler til hjernen.
Ifølge Marianne Rosendal, er der forskel på, hvor følsomme forskellige menneskers nervesystem er overfor de symptomer, der kommer fra kroppen. Graden af følsomhed kan blandt andet være betinget af miljø og genetik.
Hun og andre forskere arbejder med en teori om, at centralnervesystemet på en eller anden måde er overaktiveret hos patienterne med funktionelle lidelser. Den samme teori har forskere om patienter med kroniske smerter.
Smerteforskere fra Aalborg Universitets Center for Neuroplasticity and Pain arbejder med en teori om, at centralnervesystemet er forandret hos patienter med kroniske smerter.
Deres hypotese er, at nervesystemet er plastisk:
»Når man har haft smerter et sted i kroppen i lang tid, for eksempel i et gigtplaget knæ eller en overbelastet nakke, sker der nogle gange det, at nervesystemet bliver overfølsomt, og at patienterne får ondt andre steder i kroppen også,« har centrets leder professor Thomas Graven Nielsen tidligere sagt til Videnskab.dk.
»Hos kroniske smertepatienter ser det ud til, at systemet ikke fungerer som det skal. Der sker på en eller anden måde en forstærkning af signalerne,« fortsætter han.
Ligesom funktionelle lidelser kan kroniske smerter på nuværende tidspunkt ikke behandles medicinsk. Smerteklinikker arbejder derfor også med psykoterapi, sygdomsmestring, genoptræning og mindfulness.
Lægevidenskab er blevet mere holistisk
Filosof Keld Thorgård, der er forskningschef på University College Syd og har forsket i sundhedsetik, har fulgt debatten om funktionelle lidelser.
Han genkender, at lidelserne udfordrer den traditionelle lægevidenskab, som i mindst et århundrede har haft stor tiltro til, at fysiske symptomer skal behandles med en medicinsk tilgang.
»Op igennem det 20. århundrede har man i lægeverdenen haft stor tiltro til den biomedicinske tilgang, fordi der har været en række videnskabelige gennembrud. For eksempel har man udviklet antibiotika og vacciner,« siger Keld Thorgård.
Der er dog ved at ske et skred i lægernes tiltro til, at det altid er den medicinske tilgang, der er den eneste rigtige.
»Mange læger har i de senere år bevæget sig i en mere humanistisk retning, hvor de ser på det hele menneske i stedet for udelukkende at have et biomedicinsk fokus.«
Tilgangen er mindre medicinsk
Marianne Rosendal har også bemærket, at læger har en knap så biomedicinsk og en mere holistisk tilgang til patienternes symptomer som tidligere.
»Da jeg blev færdig som læge i 1989, handlede medicinstudiet udelukkende om biomedicin. Det var en anden tid, hvor man havde stor tillid til, hvad man kunne udrette med medicin,« siger Marianne Rosendal.
»I dag har mange læger erkendt, at det ofte gavner at have en mere holistisk tilgang til patienterne og at have den psykologiske del med også. Lige netop med funktionelle lidelser, er det tydeligt, at vi er nødt til at få ført den somatiske tilgang sammen med den psykiske,« fortsætte hun.
Alligevel bliver de praktiserende læger ofte udfordret, når de har patienter med funktionelle lidelser. Blandt andet fordi patienterne ofte har svært ved at acceptere, at der på nuværende tidspunkt ikke findes en målbar, fysiologisk årsag til deres symptomer.
\ Læs mere
\ Funktionelle lidelser kan ikke kureres med medicin
Medicinsk eller kirurgisk behandling kan ikke fjerne de symptomer, man oplever, når man har funktionelle lidelser. Forskning viser dog, at psykoterapeaupi kombineret med fysisk genoptræning ofte har en effekt.
»Forskellige psykoterapeutiske metoder, især kognitiv terapi, mindfulness, undervisning i sygdomsforståelse og gradueret genoptræning har en positiv effekt og øger mange patienters funktionsniveau,« siger professor Per Fink, der er leder af Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser ved Aarhus Universitet.
Forskning viser, at funktionelle lidelser ofte skyldes en kombination af medfødt sårbarhed og belastning eller stress, forklarer han.
På samme måde som nogle reagerer med depression eller angst, reagerer andre med fysiske symptomer, når de udsættes for større belastning, end de kan holde til.
Hvis man vokser op i en familie eller færdes i miljøer, hvor der er ekstremt meget fokus på fysiske skavanker og sygdomme, er der en højere risiko for, at man bliver ramt af en funktionel lidelse.
En læge kan også utilsigtet komme til at forstærke symptomerne ved at sende patienten til den ene somatiske undersøgelse efter den anden.
