Fuldkorn ser ud til at gavne immunforsvaret
Forskning peger på, at immunforsvaret får et løft, når man spiser mad med masser af fuldkorn. Et nyt studie antyder, at de bioaktive stoffer benzoxazinoider eller BX har en del af æren for, at fuldkorn kan gøre kroppen mere modstandsdygtig.

Det nye studie antyder, at fuldkorn med BX-stoffer er godt for immunforsvaret, men forskerne er overrakede over, at stofferne ikke lader til at modvirke allergi, selvom andre studier har peget i den retning. (Foto: Shutterstock)

Det nye studie antyder, at fuldkorn med BX-stoffer er godt for immunforsvaret, men forskerne er overrakede over, at stofferne ikke lader til at modvirke allergi, selvom andre studier har peget i den retning. (Foto: Shutterstock)

Når man skal have sig en sandwich, er fuldkornsbrødet det sunde valg. Det har både forskere og forbrugere længe vidst.

Nu er der endnu et argument for at spise rugbrød og andre typer fuldkorn. Fuldkorn indeholder nemlig ikke kun vitaminer og fibre, men også en række stoffer, kaldet benzoxazinoider eller BX, som ifølge et nyt studie ser ud til at gavne immunforsvaret. Spiser man meget rugbrød, kan det altså medføre, at man bliver mindre syg.

»Man har før set, at folk, der spiste fuldkorn, havde et bedre immunsystem, uden at man har undersøgt, hvad det var for nogle stoffer, der var skyld i det. Men nu har vi så givet fødevarer med højt BX til forsøgspersoner og set på deres blodprøver, at der var en øget immunreaktion. Det er ny viden. Men det bakker op om den forskning, der er lavet før,« siger lektor Inge Fomsgaard, som er en af forskerne bag studiet.

Blodprøver viste styrket immunforsvar

Der er før udført forskning, der viser sammenhæng mellem fuldkornsspisere og et stærkt immunforsvar. Med det nye studie ville forskerne finde en forklaring på hvorfor.

Derfor undersøgte de den særlige gruppe stoffer, BX, som forskere i 2010 fandt ud af fandtes i fuldkorn.

I forsøget deltog to grupper forsøgspersoner, som hver især blev sat på en særlig diæt. Den ene gruppe måtte spise mad, der var baseret på fuldkornsprodukter med et højt indhold af BX, mens den anden gruppe fik fuldkornskost med et lavere indhold af BX. Diæterne havde altså samme fiberindhold, men adskilte sig ved mængden af BX.

»Efter tre uger kunne vi se, at blodprøverne, som kom fra den gruppe, der havde fået højt BX-indhold, i laboratorieforsøg reagerede ved at hæmme væksten af forskellige sygdomsfremkaldende bakterier. Det er en traditionel måde at undersøge, om der er en forbedret immunrespons i blodprøver,« forklarer Inge Fomsgaard, der er lektor på Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet.

Vi kan indrette vores kost efter mere BX

Men hvorfor er det vigtigt for helt almindelige mennesker at finde ud af præcis hvilke stoffer, der gør fuldkorn så gode for os?

»Jo mere man kan optimere kostens indhold af sundhedsfremmende stoffer, desto bedre balance får vi i vores helbred. Hvis vi endeligt kan bevise de sundhedsfremmende effekter af BX, er det oplagt at tage det i betragtning, når man tilbereder fødevarerne, så man vælger de kornsorter eller tilberedelsesprocesser, der giver meget BX,« siger Inge Fomsgaard.

BX er ikke nødvendigvis forklaringen

Lektor Mette Bredal Kristensen, som ikke har været en del af studiet, synes, at studiet er interessant, hvis man husker at tage de kritiske briller på.

»Der findes meget stærke data på, at højt fuldkornsindtag er associeret med lavere forekomst af både hjerte-kar-sygdomme og diabetes, men det er svært at vise det samme, når man laver kontrollerede forsøg. Så på den måde kan dette studie give indikationer af en mekanisme mere, nemlig BX, der kan være en del af forklaringen,« siger Mette Bredal Kristensen, som forsker i ernæring ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet.

Hun mener dog, at der er brug for at undersøge BX nærmere. Studiet lider nemlig under nogle usikkerheder. Dels mener hun ikke, at den effekt, som fuldkorn ser ud til at have på immunforsvaret nødvendigvis er en entydigt gavnlig effekt. Det kan man ikke se helt tydeligt på studiet. Dels kan andre faktorer end BX være skyld i, at vores krops forsvarssystem bliver styrket.

»Der skal laves noget arbejde, der kan verificere, at det præcis er det her stof, der skaber effekten, for det er jo nogle meget forskellige kosttyper forsøgspersonerne får i forsøget. Den ene gruppe får en del rugprodukter, og den anden får kartofler og ris og den slags,« siger Mette Bredal Kristensen.

BX skal under luppen igen

Forskerne bag studiet gør opmærksom på, at forsøgspersonernes diæter havde samme fiberindhold, og derfor var så tæt på at kunne sammenlignes som muligt i dette forsøg.
De er dog enige i, at der er grund til at se nærmere på, om det virkelig er BX, der styrker kroppens forsvarsmekanisme.

»Selvom vi har set det i laboratoriet, kan man ikke være sikker på, at det sker i kroppen. Næste skridt vil være, at vi skal have to grupper af frivillige, der får identisk kost, men hvor den ene halvdel derudover får de rene BX-stoffer, så vi ved, at det kun er det, de har fået, og så se på reaktionen i kroppen,« siger Inge Fomsgaard.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.