Frygten for sex, død og smitte holder liv i myterne om hiv
Hiv er i dag omgivet af mystik og myter, præcis som pest og syfilis har været det tidligere. Mange af os tror stadig, at hiv smitter gennem spyt og kys.

Mens kun én ud af hver 20 dansker i dag tror, at hiv kan smitte gennem håndtryk og kram, så frygter to ud af tre, at virus kan overføres gennem spyt.

Når det på mandag er World Aids Day, har hiv har været med os i over et kvart århundrede, alligevel lever myterne i bedste velgående. For eksempel viser tal fra Sundhedsstyrelsen, at mange af os tror, at hiv an smitte for eksempel gennem kys og myggestik.

Forkerte antagelser

De ti sejlivede myter, du kan se ovenfor, handler om, hvordan vi tror, man kan få hiv. De er bygget på en fejlagtig forestilling om, at virus kan smitte ad andre veje end direkte kontakt med inficeret blod og gennem ubeskyttet samleje. Myterne har rod i den forkerte antagelse, at tårer, spyt, urin og sved er smitsomme, selvom intet menneske er blevet inficeret med hiv gennem kontakt til disse kropsvæsker.

»Vi har gennem årtier kunnet måle, undersøge og observere, hvad der er smittefarligt, og hvad der ikke er. Og folk har prøvet det hele,« forklarer professor i virussygdomme Jens Lundgren fra Københavns Universitet, der også er overlæge på Rigshospitalets Epidemiklinik. Han afliver straks en af myterne:

»Når det drejer sig om myggestik, så ved vi, at hvis hiv suges op af en myg, så går det simpelthen i stykker. Derfor kan hiv ikke smitte via myggestik.«.

Sårbart virus

Hvorfor er disse myter så sejlivede? Det skyldes sandsynligvis en kombination af to ting: Den indgroede forestilling om, at det er nemt at blive smittet med hiv, og en irrationel frygt for kombinationen 'sex, død og smitte.'

»Når vi skal afgøre, hvor smitsomt et virus er, så drejer det sig om, hvor sårbart det er,« forklarer professor i eksperimentel virologi Allan Randrup Thomsen fra Københavns Universitet.

»Jo mere hårdfør virus er, over jo længere afstand kan det smitte. Et sårbart virus skal derimod have tæt kontakt før transmission er mulig. Og selv da, er det ikke sikkert, at personen bliver smittet,« siger han.

Fakta

LÆS OGSÅ

videnskab.dks store tema: 25 år med hiv

»De absolut sejeste virus er dem, der forårsager roskildesyge (akut maveinfektion med diarre og opkast), norovirus,« fortæller Allan Randrup Thomsen.

»Norovirus kan smitte både direkte fra person til person eller indirekte via grydeskeer, håndtag, og gennem vand og fødevarer. Norovirus kan overleve stort set hvad som helst. Der er eksempler på epidemier med roskildesyge på krydstogtsskibe, som efterfølgende blev lukket helt ned og rengjort overalt. Og på næste togt, efter skibet var sejlet ud igen, så dukkede virus op igen,« siger han.

Meget lidt virus i spyt, tårer og sved

Norovirus er så hårdført og dermed smitsom, fordi det kan tåle store temperaturvariationer, desinfektionsmidler og kan overleve uden for kroppen i længere tid. Samtidig skal der kun ganske få viruspartikler (10-100) til at smitte et menneske med roskildesyge, mens en smittet person udskiller enorme mængder virus via afføring og opkast (1 mio. til 1 mia. partikler pr gram).

»Hiv bliv derimod ikke udskilt i særligt store mængder,« fortsætter Allan Randrup Thomsen.

»Der er eksempler på, at folk har stukket sig på en kanyle med både hiv- og hbv(hepatitis-b-virus)-inficeret blod, og kun hbv er blevet overført. Det skyldes netop, at hbv er et meget mere infektiøst virus end hiv, og der skal færre virus-partikler til at starte en hbv infektion end en hiv-infektion.«

»Der er så lidt virus i spyt, tårer, og sved, at smitte ikke kan lade sig gøre,« slår professor Jens Lundgren fast.

Kronisk infektion

Hiv er en såkaldt kronisk infektion.

»Denne type virus bliver hele livet hos den samme patient og dør først, når patienten dør,« forklarer Allan Randrup Thomsen.

Da pesten spredte sig i Europa mente for, at selveste djævlen stod bag. Dette er dog ikke djævlen, men en pestlæge. (Illustration: Paul Fürst 1656)

»Kroniske virus behøver kun smitte én eneste person i en generation, så vil virus overleve. De lever sammen med den enkelte vært hele den pågældende værts liv, og derfor behøver de ikke være særligt smitsomme. De skal nok 'nå det'.«

»Hiv er ikke et særligt infektiøst virus, og der er intet unikt ved den måde, hiv smitter på. Hiv bliver overført som en kønssygdom på linje med f.eks. gonore, clamydia og til dels herpes,« siger Allan Randrup Thomsen.

Hysteri: Den irrationelle frygt for 'mørket'

Den irrationelle frygt spiller også en rolle i dag med hiv, som det har gjort med andre sygdomme tidligere. I antikken blev mennesker, der var smittet med bakterien 'Mycobacterium leprae', spærret inde i lejre. Så stor var frygten for spedalskhed, at uanset, at smitterisikoen var lav, blev de syge opfattet som særdeles farlige. Og senere, i Europa, endda som djævlens håndlangere.

Op gennem den europæiske Middelalder skulle spedalske ringe med en klokke, for at advare andre om, at de var i området, og mange steder blev de endda dræbt udelukkende på grund af deres sygdom.

Senere, da byldepesten 'Den Sorte Død' fejede over kontinentet og kunne tage livet af folk på under en uge, stod selve djævlen - ifølge overtroen - bag. Og helt frem til opdagelsen og brugen af penicillin, var kønssygdommen syfilis, som bl.a. ramte forfatteren Karen Blixen, omgivet af mørk mystik, fordi den omfattede tre ingredienser.

Magtfuld kombination

»Folk handler ikke rationelt i forbindelse med hiv,« fortæller sygeplejerske på Rigshospitalets Epidemiklinik, Tina Bruun.

»Det er kombinationen af 'sex, død og smitte', der nærmest hyller infektionen i et skær af skyld, skam og sort magi. Vi mennesker opfører os ikke rationelt overfor de tre 'ben', hiv-infektionen står på,« siger hun.

»Drejer det sig om smitte og død, behøver vi blot spole tiden tilbage til 2005, hvor frygten for en pandemisk fugleinfluenza fik verdens regeringer til at indføre speciallove og opruste, uanset at H5N1 til dato har dræbt færre mennesker på verdensplan, end hiv gør på et par timer hver dag,« fortæller professor Jens Lundgren.

Straf for smitte

Hiv virus angriber en speciel type immunceller, som er afgørende for kroppens forsvar mod infektioner. (Foto: C. Goldsmith)

I 1980'erne oprettede den svenske regering lejre til hiv-smittede, og Danmark fik i 1994 et tillæg til straffelovens paragraf 252, der siger, at man kan straffes for at udsætte andre for risiko for smitte med en livstruende og uhelbredelig sygdom.

Og selvom der findes en lang række andre smitsomme og potentielt set livstruende sygdomme, så siger Bekendtgørelse 2001-06-15 nr. 547 at kun hiv er omfattet § 252, stk. 2.

»Hvis man kalder hiv livstruende og uhelbredelig, så er smitsom leverbetændelse type B, som overføres ved sex også livstruende og uhelbredelig,« slår Jens Lundgren fast.

»Bliver en hepatitis-B-infektion ikke behandlet, så sætter leveren hos mange af de smittede på et tidspunkt ud. Og andre kønssygdomme, så som syfilis og clamydia er - hvis de ikke bliver opdaget og behandlet - dødelige. Desuden bør vi diskutere det legitime i at kalde hiv en 'dødelig' sygdom, fordi vi i dag kan behandle sygdomme med i øvrigt effektiv medicin. Ubehandlet sukkersyge er en dødelig sygdom, men vi opfatter ikke diabetes som en dødelig og uhelbredelig sygdom, netop fordi vi kan behandle den,« siger han.

Hvor dødbringende er hiv i dag?

Da den antiretrovirale kombinationsbehandling kom frem for ti år siden, medførte den for den enkelte patient, som kom tidligt nok i behandling, en genopbygning af immunforsvaret, så det i dag hos mange patienter er på højde med resten af befolkningens. Da hiv først slår ihjel, når immunforsvaret er nedbrudt, er behandlingen dermed yderst livsforlængende.

»Medicinen sænker samtidig patientens smitsomhed, det vil sige risikoen for, at vedkommende kan smitte andre gennem blod og samleje,« forklarer Jens Lundgren.

Kombinationsbehandlingen slår så at sige hiv-virus bevidstløs, hvilket hindrer virusformeringen og dermed antallet af viruspartikler i patientens blod.

»Alligevel kan en velbehandlet hiv-smittet mand, som er sammen med en kvinde, hvor han dybest set - ubeskyttet - har en 1 til 20.000 risiko for at smitte hende, komme i fængsel, hvad enten kvinden bliver smittet eller ej. Og det fåtal af forstyrrede mennesker, som bevidst har smittet andre efter 1994, har gjort det uanset, at loven eksisterer,« siger han.

I tredjeverdens lande er hiv en dødsdom

Mens kun én ud af hver 20 dansker i dag tror, at hiv kan smitte gennem håndtryk og kram, så frygter to ud af tre, at virus kan overføres gennem spyt.

Når det på mandag er World Aids Day, har hiv har været med os i over et kvart århundrede, alligevel lever myterne i bedste velgående. For eksempel viser tal fra Sundhedsstyrelsen, at mange af os tror, at hiv an smitte for eksempel gennem kys og myggestik.

Forkerte antagelser

De ti sejlivede myter, du kan se ovenfor, handler om, hvordan vi tror, man kan få hiv. De er bygget på en fejlagtig forestilling om, at virus kan smitte ad andre veje end direkte kontakt med inficeret blod og gennem ubeskyttet samleje. Myterne har rod i den forkerte antagelse, at tårer, spyt, urin og sved er smitsomme, selvom intet menneske er blevet inficeret med hiv gennem kontakt til disse kropsvæsker.

»Vi har gennem årtier kunnet måle, undersøge og observere, hvad der er smittefarligt, og hvad der ikke er. Og folk har prøvet det hele,« forklarer professor i virussygdomme Jens Lundgren fra Københavns Universitet, der også er overlæge på Rigshospitalets Epidemiklinik. Han afliver straks en af myterne:

»Når det drejer sig om myggestik, så ved vi, at hvis hiv suges op af en myg, så går det simpelthen i stykker. Derfor kan hiv ikke smitte via myggestik.«.

Sårbart virus

Hvorfor er disse myter så sejlivede? Det skyldes sandsynligvis en kombination af to ting: Den indgroede forestilling om, at det er nemt at blive smittet med hiv, og en irrationel frygt for kombinationen 'sex, død og smitte.'

»Når vi skal afgøre, hvor smitsomt et virus er, så drejer det sig om, hvor sårbart det er,« forklarer professor i eksperimentel virologi Allan Randrup Thomsen fra Københavns Universitet.

»Jo mere hårdfør virus er, over jo længere afstand kan det smitte. Et sårbart virus skal derimod have tæt kontakt før transmission er mulig. Og selv da, er det ikke sikkert, at personen bliver smittet,« siger han.

»De absolut sejeste virus er dem, der forårsager roskildesyge (akut maveinfektion med diarre og opkast), norovirus,« fortæller Allan Randrup Thomsen.

»Norovirus kan smitte både direkte fra person til person eller indirekte via grydeskeer, håndtag, og gennem vand og fødevarer. Norovirus kan overleve stort set hvad som helst. Der er eksempler på epidemier med roskildesyge på krydstogtsskibe, som efterfølgende blev lukket helt ned og rengjort overalt. Og på næste togt, efter skibet var sejlet ud igen, så dukkede virus op igen,« siger han.

Meget lidt virus i spyt, tårer og sved

Norovirus er så hårdført og dermed smitsom, fordi det kan tåle store temperaturvariationer, desinfektionsmidler og kan overleve uden for kroppen i længere tid. Samtidig skal der kun ganske få viruspartikler (10-100) til at smitte et menneske med roskildesyge, mens en smittet person udskiller enorme mængder virus via afføring og opkast (1 mio. til 1 mia. partikler pr gram).

»Hiv bliv derimod ikke udskilt i særligt store mængder,« fortsætter Allan Randrup Thomsen.

»Der er eksempler på, at folk har stukket sig på en kanyle med både hiv- og hbv(hepatitis-b-virus)-inficeret blod, og kun hbv er blevet overført. Det skyldes netop, at hbv er et meget mere infektiøst virus end hiv, og der skal færre virus-partikler til at starte en hbv infektion end en hiv-infektion.«

»Der er så lidt virus i spyt, tårer, og sved, at smitte ikke kan lade sig gøre,« slår professor Jens Lundgren fast.

Kronisk infektion

Hiv er en såkaldt kronisk infektion.

»Denne type virus bliver hele livet hos den samme patient og dør først, når patienten dør,« forklarer Allan Randrup Thomsen.

»Kroniske virus behøver kun smitte én eneste person i en generation, så vil virus overleve. De lever sammen med den enkelte vært hele den pågældende værts liv, og derfor behøver de ikke være særligt smitsomme. De skal nok 'nå det'.«

»Hiv er ikke et særligt infektiøst virus, og der er intet unikt ved den måde, hiv smitter på. Hiv bliver overført som en kønssygdom på linje med f.eks. gonore, clamydia og til dels herpes,« siger Allan Randrup Thomsen.

Hysteri: Den irrationelle frygt for 'mørket'

Den irrationelle frygt spiller også en rolle i dag med hiv, som det har gjort med andre sygdomme tidligere. I antikken blev mennesker, der var smittet med bakterien 'Mycobacterium leprae', spærret inde i lejre. Så stor var frygten for spedalskhed, at uanset, at smitterisikoen var lav, blev de syge opfattet som særdeles farlige. Og senere, i Europa, endda som djævlens håndlangere.

Op gennem den europæiske Middelalder skulle spedalske ringe med en klokke, for at advare andre om, at de var i området, og mange steder blev de endda dræbt udelukkende på grund af deres sygdom.

Senere, da byldepesten 'Den Sorte Død' fejede over kontinentet og kunne tage livet af folk på under en uge, stod selve djævlen - ifølge overtroen - bag. Og helt frem til opdagelsen og brugen af penicillin, var kønssygdommen syfilis, som bl.a. ramte forfatteren Karen Blixen, omgivet af mørk mystik, fordi den omfattede tre ingredienser.

Magtfuld kombination

»Folk handler ikke rationelt i forbindelse med hiv,« fortæller sygeplejerske på Rigshospitalets Epidemiklinik, Tina Bruun.

»Det er kombinationen af 'sex, død og smitte', der nærmest hyller infektionen i et skær af skyld, skam og sort magi. Vi mennesker opfører os ikke rationelt overfor de tre 'ben', hiv-infektionen står på,« siger hun.

»Drejer det sig om smitte og død, behøver vi blot spole tiden tilbage til 2005, hvor frygten for en pandemisk fugleinfluenza fik verdens regeringer til at indføre speciallove og opruste, uanset at H5N1 til dato har dræbt færre mennesker på verdensplan, end hiv gør på et par timer hver dag,« fortæller professor Jens Lundgren.

Straf for smitte

I 1980'erne oprettede den svenske regering lejre til hiv-smittede, og Danmark fik i 1994 et tillæg til straffelovens paragraf 252, der siger, at man kan straffes for at udsætte andre for risiko for smitte med en livstruende og uhelbredelig sygdom.

Og selvom der findes en lang række andre smitsomme og potentielt set livstruende sygdomme, så siger Bekendtgørelse 2001-06-15 nr. 547 at kun hiv er omfattet § 252, stk. 2.

»Hvis man kalder hiv livstruende og uhelbredelig, så er smitsom leverbetændelse type B, som overføres ved sex også livstruende og uhelbredelig,« slår Jens Lundgren fast.

»Bliver en hepatitis-B-infektion ikke behandlet, så sætter leveren hos mange af de smittede på et tidspunkt ud. Og andre kønssygdomme, så som syfilis og clamydia er - hvis de ikke bliver opdaget og behandlet - dødelige. Desuden bør vi diskutere det legitime i at kalde hiv en 'dødelig' sygdom, fordi vi i dag kan behandle sygdomme med i øvrigt effektiv medicin. Ubehandlet sukkersyge er en dødelig sygdom, men vi opfatter ikke diabetes som en dødelig og uhelbredelig sygdom, netop fordi vi kan behandle den,« siger han.

Hvor dødbringende er hiv i dag?

Da den antiretrovirale kombinationsbehandling kom frem for ti år siden, medførte den for den enkelte patient, som kom tidligt nok i behandling, en genopbygning af immunforsvaret, så det i dag hos mange patienter er på højde med resten af befolkningens. Da hiv først slår ihjel, når immunforsvaret er nedbrudt, er behandlingen dermed yderst livsforlængende.

»Medicinen sænker samtidig patientens smitsomhed, det vil sige risikoen for, at vedkommende kan smitte andre gennem blod og samleje,« forklarer Jens Lundgren.

Kombinationsbehandlingen slår så at sige hiv-virus bevidstløs, hvilket hindrer virusformeringen og dermed antallet af viruspartikler i patientens blod.

»Alligevel kan en velbehandlet hiv-smittet mand, som er sammen med en kvinde, hvor han dybest set - ubeskyttet - har en 1 til 20.000 risiko for at smitte hende, komme i fængsel, hvad enten kvinden bliver smittet eller ej. Og det fåtal af forstyrrede mennesker, som bevidst har smittet andre efter 1994, har gjort det uanset, at loven eksisterer,« siger han.

I tredjeverdens lande er hiv en dødsdom

Politiske og/eller religiøse forsøg på at regulere folks seksuelle adfærd, prædike afholdenhed eller forbud mod brug af prævention og mangel på seksuel undervisning fører ofte blot til uønskede graviditeter, illegale og farlige aborter samt et utal af kønssygdomme - bl.a. hiv.

Og i tredjeverdens lande, hvor sundhedsvæsnet ikke kan hjælpe alle med medicin, er hiv stadig ofte en dødsdom.

»I Afrika kan du få en cola på stort set hvert gadehjørne. Det samme kan ikke siges om kondomer, og det til trods for, at Afrika er det kontinent, der er hårdest ramt af hiv - og at et kondom beskytter 100 procent mod hiv-smitte,« slutter Jens Lundgren.

'Det er den hiv-smittedes egen skyld'

En sidste og sejlivet myte er ideen om, at de hiv-inficerede selv er skyld i deres tilstand. At det udelukkende er stiknarkomaner, prostituerede og folk med et udsvævende sexliv, som selv bringer sygdommen over sig.

Et menneske kan være yderst seksuel aktiv og glemme kondomet adskillige gange uden at blive smittet, mens et enkelt uheldigt, bristet kondom kan overføre virus.

At blive smittet med hiv betyder ikke kun en livslang, kronisk infektion, som kræver behandling resten af patientens liv. På grund af hårdføre myter betyder det også smitte med et stigma, så hiv-patienterne må leve med andres fordomme om, hvordan de har fået sygdommen, og hvor smittefarlig den er.

Fakta om hiv og aids

Antal hiv-smittede i Danmark: ca. 5.000 i live, hvoraf ca. 1.000 ikke kender deres status

Antal hiv-smittede i medicinsk behandling: ca. 3.000

Antal nye smittede sidste år: 307 blev konstateret smittede for første gang

Antal aids-døde sidste år: 20

(Tal fra Sundhedsstyrelsens center for Forebyggelse)

Så længe en hiv-patients immunforsvar er sundt, sætter lægerne ikke patienten i medicinsk behandling) .Mennesker dør i dag kun af deres hiv-infektion, dvs. af AIDS, hvis de ikke kommer i behandling i tide.

Mellem to til seks uger efter en person er blevet smittet med en tilpas stor mængde hiv-virus, indtræder 'akut hiv'. Hiv angriber en speciel type immunceller, de såkaldte CD4 -celler, som er immunforsvarets dirigenter og logistikofficerer og dermed afgørende for, at kroppens naturlige forsvarsværker kan reagere hurtigt og effektivt mod en infektion.

Jo færre CD4 -celler, jo dårligere virker immunforsvaret, og når hiv har fjernet så mange, at der er færre end 200 pr milliliter blod bryder kroppens forsvar sammen. En tilstand kaldet aids. Tiden fra infektion med hiv til AIDS er - uden behandling - gennemsnitligt 10 år, men der er både eksempler på meget kortere (to uger) og længere (20 år) forløb. Efter aids indtræffer, overlever patienten gennemsnitligt kun 9 måneder, før en anden infektion løber løbsk og fører til livstruende organsvigt og død.

Denne artikel er lavet i samarbejde med Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet

Politiske og/eller religiøse forsøg på at regulere folks seksuelle adfærd, prædike afholdenhed eller forbud mod brug af prævention og mangel på seksuel undervisning fører ofte blot til uønskede graviditeter, illegale og farlige aborter samt et utal af kønssygdomme - bl.a. hiv.

Og i tredjeverdens lande, hvor sundhedsvæsnet ikke kan hjælpe alle med medicin, er hiv stadig ofte en dødsdom.

»I Afrika kan du få en cola på stort set hvert gadehjørne. Det samme kan ikke siges om kondomer, og det til trods for, at Afrika er det kontinent, der er hårdest ramt af hiv - og at et kondom beskytter 100 procent mod hiv-smitte,« slutter Jens Lundgren.

'Det er den hiv-smittedes egen skyld'

En sidste og sejlivet myte er ideen om, at de hiv-inficerede selv er skyld i deres tilstand. At det udelukkende er stiknarkomaner, prostituerede og folk med et udsvævende sexliv, som selv bringer sygdommen over sig.

Et menneske kan være yderst seksuel aktiv og glemme kondomet adskillige gange uden at blive smittet, mens et enkelt uheldigt, bristet kondom kan overføre virus.

At blive smittet med hiv betyder ikke kun en livslang, kronisk infektion, som kræver behandling resten af patientens liv. På grund af hårdføre myter betyder det også smitte med et stigma, så hiv-patienterne må leve med andres fordomme om, hvordan de har fået sygdommen, og hvor smittefarlig den er.

Fakta om hiv og aids

Antal hiv-smittede i Danmark

: ca. 5.000 i live, hvoraf ca. 1.000 ikke kender deres status

Antal hiv-smittede i medicinsk behandling

: ca. 3.000

Antal nye smittede sidste år

Mens kun én ud af hver 20 dansker i dag tror, at hiv kan smitte gennem håndtryk og kram, så frygter to ud af tre, at virus kan overføres gennem spyt.

Når det på mandag er World Aids Day, har hiv har været med os i over et kvart århundrede, alligevel lever myterne i bedste velgående. For eksempel viser tal fra Sundhedsstyrelsen, at mange af os tror, at hiv an smitte for eksempel gennem kys og myggestik.

Forkerte antagelser

De ti sejlivede myter, du kan se ovenfor, handler om, hvordan vi tror, man kan få hiv. De er bygget på en fejlagtig forestilling om, at virus kan smitte ad andre veje end direkte kontakt med inficeret blod og gennem ubeskyttet samleje. Myterne har rod i den forkerte antagelse, at tårer, spyt, urin og sved er smitsomme, selvom intet menneske er blevet inficeret med hiv gennem kontakt til disse kropsvæsker.

»Vi har gennem årtier kunnet måle, undersøge og observere, hvad der er smittefarligt, og hvad der ikke er. Og folk har prøvet det hele,« forklarer professor i virussygdomme Jens Lundgren fra Københavns Universitet, der også er overlæge på Rigshospitalets Epidemiklinik. Han afliver straks en af myterne:

»Når det drejer sig om myggestik, så ved vi, at hvis hiv suges op af en myg, så går det simpelthen i stykker. Derfor kan hiv ikke smitte via myggestik.«.

Sårbart virus

Hvorfor er disse myter så sejlivede? Det skyldes sandsynligvis en kombination af to ting: Den indgroede forestilling om, at det er nemt at blive smittet med hiv, og en irrationel frygt for kombinationen 'sex, død og smitte.'

»Når vi skal afgøre, hvor smitsomt et virus er, så drejer det sig om, hvor sårbart det er,« forklarer professor i eksperimentel virologi Allan Randrup Thomsen fra Københavns Universitet.

»Jo mere hårdfør virus er, over jo længere afstand kan det smitte. Et sårbart virus skal derimod have tæt kontakt før transmission er mulig. Og selv da, er det ikke sikkert, at personen bliver smittet,« siger han.

»De absolut sejeste virus er dem, der forårsager roskildesyge (akut maveinfektion med diarre og opkast), norovirus,« fortæller Allan Randrup Thomsen.

»Norovirus kan smitte både direkte fra person til person eller indirekte via grydeskeer, håndtag, og gennem vand og fødevarer. Norovirus kan overleve stort set hvad som helst. Der er eksempler på epidemier med roskildesyge på krydstogtsskibe, som efterfølgende blev lukket helt ned og rengjort overalt. Og på næste togt, efter skibet var sejlet ud igen, så dukkede virus op igen,« siger han.

Meget lidt virus i spyt, tårer og sved

Norovirus er så hårdført og dermed smitsom, fordi det kan tåle store temperaturvariationer, desinfektionsmidler og kan overleve uden for kroppen i længere tid. Samtidig skal der kun ganske få viruspartikler (10-100) til at smitte et menneske med roskildesyge, mens en smittet person udskiller enorme mængder virus via afføring og opkast (1 mio. til 1 mia. partikler pr gram).

»Hiv bliv derimod ikke udskilt i særligt store mængder,« fortsætter Allan Randrup Thomsen.

»Der er eksempler på, at folk har stukket sig på en kanyle med både hiv- og hbv(hepatitis-b-virus)-inficeret blod, og kun hbv er blevet overført. Det skyldes netop, at hbv er et meget mere infektiøst virus end hiv, og der skal færre virus-partikler til at starte en hbv infektion end en hiv-infektion.«

»Der er så lidt virus i spyt, tårer, og sved, at smitte ikke kan lade sig gøre,« slår professor Jens Lundgren fast.

Kronisk infektion

Hiv er en såkaldt kronisk infektion.

»Denne type virus bliver hele livet hos den samme patient og dør først, når patienten dør,« forklarer Allan Randrup Thomsen.

»Kroniske virus behøver kun smitte én eneste person i en generation, så vil virus overleve. De lever sammen med den enkelte vært hele den pågældende værts liv, og derfor behøver de ikke være særligt smitsomme. De skal nok 'nå det'.«

»Hiv er ikke et særligt infektiøst virus, og der er intet unikt ved den måde, hiv smitter på. Hiv bliver overført som en kønssygdom på linje med f.eks. gonore, clamydia og til dels herpes,« siger Allan Randrup Thomsen.

Hysteri: Den irrationelle frygt for 'mørket'

Den irrationelle frygt spiller også en rolle i dag med hiv, som det har gjort med andre sygdomme tidligere. I antikken blev mennesker, der var smittet med bakterien 'Mycobacterium leprae', spærret inde i lejre. Så stor var frygten for spedalskhed, at uanset, at smitterisikoen var lav, blev de syge opfattet som særdeles farlige. Og senere, i Europa, endda som djævlens håndlangere.

Op gennem den europæiske Middelalder skulle spedalske ringe med en klokke, for at advare andre om, at de var i området, og mange steder blev de endda dræbt udelukkende på grund af deres sygdom.

Senere, da byldepesten 'Den Sorte Død' fejede over kontinentet og kunne tage livet af folk på under en uge, stod selve djævlen - ifølge overtroen - bag. Og helt frem til opdagelsen og brugen af penicillin, var kønssygdommen syfilis, som bl.a. ramte forfatteren Karen Blixen, omgivet af mørk mystik, fordi den omfattede tre ingredienser.

Magtfuld kombination

»Folk handler ikke rationelt i forbindelse med hiv,« fortæller sygeplejerske på Rigshospitalets Epidemiklinik, Tina Bruun.

»Det er kombinationen af 'sex, død og smitte', der nærmest hyller infektionen i et skær af skyld, skam og sort magi. Vi mennesker opfører os ikke rationelt overfor de tre 'ben', hiv-infektionen står på,« siger hun.

»Drejer det sig om smitte og død, behøver vi blot spole tiden tilbage til 2005, hvor frygten for en pandemisk fugleinfluenza fik verdens regeringer til at indføre speciallove og opruste, uanset at H5N1 til dato har dræbt færre mennesker på verdensplan, end hiv gør på et par timer hver dag,« fortæller professor Jens Lundgren.

Straf for smitte

I 1980'erne oprettede den svenske regering lejre til hiv-smittede, og Danmark fik i 1994 et tillæg til straffelovens paragraf 252, der siger, at man kan straffes for at udsætte andre for risiko for smitte med en livstruende og uhelbredelig sygdom.

Og selvom der findes en lang række andre smitsomme og potentielt set livstruende sygdomme, så siger Bekendtgørelse 2001-06-15 nr. 547 at kun hiv er omfattet § 252, stk. 2.

»Hvis man kalder hiv livstruende og uhelbredelig, så er smitsom leverbetændelse type B, som overføres ved sex også livstruende og uhelbredelig,« slår Jens Lundgren fast.

»Bliver en hepatitis-B-infektion ikke behandlet, så sætter leveren hos mange af de smittede på et tidspunkt ud. Og andre kønssygdomme, så som syfilis og clamydia er - hvis de ikke bliver opdaget og behandlet - dødelige. Desuden bør vi diskutere det legitime i at kalde hiv en 'dødelig' sygdom, fordi vi i dag kan behandle sygdomme med i øvrigt effektiv medicin. Ubehandlet sukkersyge er en dødelig sygdom, men vi opfatter ikke diabetes som en dødelig og uhelbredelig sygdom, netop fordi vi kan behandle den,« siger han.

Hvor dødbringende er hiv i dag?

Da den antiretrovirale kombinationsbehandling kom frem for ti år siden, medførte den for den enkelte patient, som kom tidligt nok i behandling, en genopbygning af immunforsvaret, så det i dag hos mange patienter er på højde med resten af befolkningens. Da hiv først slår ihjel, når immunforsvaret er nedbrudt, er behandlingen dermed yderst livsforlængende.

»Medicinen sænker samtidig patientens smitsomhed, det vil sige risikoen for, at vedkommende kan smitte andre gennem blod og samleje,« forklarer Jens Lundgren.

Kombinationsbehandlingen slår så at sige hiv-virus bevidstløs, hvilket hindrer virusformeringen og dermed antallet af viruspartikler i patientens blod.

»Alligevel kan en velbehandlet hiv-smittet mand, som er sammen med en kvinde, hvor han dybest set - ubeskyttet - har en 1 til 20.000 risiko for at smitte hende, komme i fængsel, hvad enten kvinden bliver smittet eller ej. Og det fåtal af forstyrrede mennesker, som bevidst har smittet andre efter 1994, har gjort det uanset, at loven eksisterer,« siger han.

I tredjeverdens lande er hiv en dødsdom

Politiske og/eller religiøse forsøg på at regulere folks seksuelle adfærd, prædike afholdenhed eller forbud mod brug af prævention og mangel på seksuel undervisning fører ofte blot til uønskede graviditeter, illegale og farlige aborter samt et utal af kønssygdomme - bl.a. hiv.

Og i tredjeverdens lande, hvor sundhedsvæsnet ikke kan hjælpe alle med medicin, er hiv stadig ofte en dødsdom.

»I Afrika kan du få en cola på stort set hvert gadehjørne. Det samme kan ikke siges om kondomer, og det til trods for, at Afrika er det kontinent, der er hårdest ramt af hiv - og at et kondom beskytter 100 procent mod hiv-smitte,« slutter Jens Lundgren.

'Det er den hiv-smittedes egen skyld'

En sidste og sejlivet myte er ideen om, at de hiv-inficerede selv er skyld i deres tilstand. At det udelukkende er stiknarkomaner, prostituerede og folk med et udsvævende sexliv, som selv bringer sygdommen over sig.

Et menneske kan være yderst seksuel aktiv og glemme kondomet adskillige gange uden at blive smittet, mens et enkelt uheldigt, bristet kondom kan overføre virus.

At blive smittet med hiv betyder ikke kun en livslang, kronisk infektion, som kræver behandling resten af patientens liv. På grund af hårdføre myter betyder det også smitte med et stigma, så hiv-patienterne må leve med andres fordomme om, hvordan de har fået sygdommen, og hvor smittefarlig den er.

Fakta om hiv og aids

Antal hiv-smittede i Danmark: ca. 5.000 i live, hvoraf ca. 1.000 ikke kender deres status

Antal hiv-smittede i medicinsk behandling: ca. 3.000

Antal nye smittede sidste år: 307 blev konstateret smittede for første gang

Antal aids-døde sidste år: 20

(Tal fra Sundhedsstyrelsens center for Forebyggelse)

Så længe en hiv-patients immunforsvar er sundt, sætter lægerne ikke patienten i medicinsk behandling) .Mennesker dør i dag kun af deres hiv-infektion, dvs. af AIDS, hvis de ikke kommer i behandling i tide.

Mellem to til seks uger efter en person er blevet smittet med en tilpas stor mængde hiv-virus, indtræder 'akut hiv'. Hiv angriber en speciel type immunceller, de såkaldte CD4 -celler, som er immunforsvarets dirigenter og logistikofficerer og dermed afgørende for, at kroppens naturlige forsvarsværker kan reagere hurtigt og effektivt mod en infektion.

Jo færre CD4 -celler, jo dårligere virker immunforsvaret, og når hiv har fjernet så mange, at der er færre end 200 pr milliliter blod bryder kroppens forsvar sammen. En tilstand kaldet aids. Tiden fra infektion med hiv til AIDS er - uden behandling - gennemsnitligt 10 år, men der er både eksempler på meget kortere (to uger) og længere (20 år) forløb. Efter aids indtræffer, overlever patienten gennemsnitligt kun 9 måneder, før en anden infektion løber løbsk og fører til livstruende organsvigt og død.

Denne artikel er lavet i samarbejde med Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet

: 307 blev konstateret smittede for første gang

Antal aids-døde sidste år

: 20

(Tal fra Sundhedsstyrelsens center for Forebyggelse)

Så længe en hiv-patients immunforsvar er sundt, sætter lægerne ikke patienten i medicinsk behandling) .Mennesker dør i dag kun af deres hiv-infektion, dvs. af AIDS, hvis de ikke kommer i behandling i tide.

Mellem to til seks uger efter en person er blevet smittet med en tilpas stor mængde hiv-virus, indtræder 'akut hiv'. Hiv angriber en speciel type immunceller, de såkaldte CD4+-celler, som er immunforsvarets dirigenter og logistikofficerer og dermed afgørende for, at kroppens naturlige forsvarsværker kan reagere hurtigt og effektivt mod en infektion.

Jo færre CD4+-celler, jo dårligere virker immunforsvaret, og når hiv har fjernet så mange, at der er færre end 200 pr milliliter blod bryder kroppens forsvar sammen. En tilstand kaldet aids. Tiden fra infektion med hiv til AIDS er - uden behandling - gennemsnitligt 10 år, men der er både eksempler på meget kortere (to uger) og længere (20 år) forløb. Efter aids indtræffer, overlever patienten gennemsnitligt kun 9 måneder, før en anden infektion løber løbsk og fører til livstruende organsvigt og død.

 

Det siger de hiv-smittede 

Følgende citater stammer fra samtaler mellem artiklens forfatter og smittede hiv-patienter:

»Jeg tør ikke få en kæreste. For tænk nu... tænk, hvis jeg kom til at smitte ham, selvom jeg altid praktiserer sikker sex.« - K, kvindelig hiv-patient

»Jeg har valgt ikke at fortælle det til mine forældre. Det er gamle og meget religiøse, så det ville nok være for meget for dem.« - B, mandlig Hiv-patient.

»Jeg har ikke fortalt det på min arbejdsplads. Jeg er bange for, at ledelsen og kollegerne vil tro, at hver eneste gang jeg var syg, så havde det noget med min hiv-infektion at gøre, selvom jeg ikke har nogen komplikationer. Jeg er ikke syg af hiv.« - K, kvindelig hiv-patient

»Nej, jeg fortæller det ikke til alle. Jeg fortæller kun om min hiv-infektion til mine nærmeste, eller hvis det reelt kan få betydning for dem. For mig er det en privat sag, hvem jeg fortæller det til.« - L, mandlig Hiv-patient.

»Skal jeg have en partner, skal jeg naturligvis fortælle om min hiv-status. Men jeg tør ikke fortælle det, til én jeg endnu ikke kender særligt godt, for tænk hvis han fortalte det vidt og bredt.« - K, kvindelig hiv-patient.

Videnskab.dk's julekalender - tryk på en julekugle

Fra alle os til alle jer klimanisser: Her er årets grønneste julekalender. Giv julekuglerne et dask for at åbne dagens låge. Du kan følge julekalenderen i Facebook-gruppen RED VERDEN.

Tryk på kuglerne for at åbne lågerne. Når du har åbnet en låge, kan du læse teksten ved at scrolle med musen eller swipe på mobilen.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.