Frosne æg giver livskraftige babyer

Otte procent af de børn, der i dag undfanges her i landet, bliver til via kunstig befrugtning.

De fleste behandlinger med kunstig befrugtning sker med friskt udtagne æg fra kvinden, som bliver befrugtet med mandens sæd og sat op i kvindens livmoder.

Hvis det ikke fører til den ventede graviditet, har man som regel en backup af frosne befrugtede æg fra det første forsøg, som kan tøs op, så parrene har en ny mulighed for at gennemgå et nyt forsøg.

Nu viser ny dansk forskning, netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift ‘Fertility and Sterility’, at udfaldet af en kunstig befrugtning fra frosne, befrugtede æg som udgangspunkt er bedre sammenlignet med kunstig befrugtning baseret på friske æg.

Forskere fra Rigshospitalets Fertilitetsklinik med læge Anja Pinborg i spidsen har gennemgået fødselsdata fra 11.286 babyer, som er blevet undfanget med kunstig befrugtning, hvor 957 af dem stammede fra frosne, befrugtede æg.

Godt nyt til forældre

Undersøgelsen viser, at de babyer, der stammer fra frosne befrugtede æg, i gennemsnit har en fødselsvægt på 3.578 gram. Det er 200 gram tungere end gennemsnitsvægten hos babyer, som stammer fra friske æg.

Desuden er risikoen for at få et for tidligt født barn ca. 30 pct. lavere hos en baby, som stammer fra et frossent æg sammenlignet med en, som stammer fra et friskt æg.

»Det er godt nyt, at børn, der stammer fra frosne, befrugtede æg klarer sig på højde med børn født efter en naturlig befrugtning og bedre end børn, der født efter kunstig befrugtning med friske æg. For det betyder, at de befrugtede æg kan tåle den hårdhændede behandling i forbindelse med nedfrysningen og optøningen, hvor de blandt andet bliver tømt for vand, frosset ned i flydende kvælstofoxid til minus 196 grader og fyldt med vand igen i forbindelse med optøningen,« siger Anja Pinborg og fortsætter:

»Det er et rart budskab at kunne levere til forældre, der får deres ønskebarn fra et nedfrossent æg. At nedfrysningen ikke skader deres kommende barn, men tværtimod kan gøre den første tid efter fødslen lettere.«

Forskerne har også set på risikoen for at få misdannelser, spastisk lammelse, mental retardering, risiko for kræft og arvelige sygdomme, og ser ikke nogen forskel mellem børn, som stammer fra henholdsvis friske og frosne æg.

Frosne æg vinder frem ved kunstig befrugtning

I dag anbefaler man generelt i Danmark, at man kun lægger ét befrugtet æg op i forbindelse med kunstig befrugtning. Det har ført til en øget brug af frosne, befrugtede æg, som bruges som backup, hvis det første forsøg fejler. I 2008 var en ud af fem behandlinger med kunstig befrugtning baseret på frosne, befrugtede æg.

»Vores opmuntrende resultater kan være med til at fremme den udvikling, og måske vil vi snart nærme os de finske tal, hvor mere end 40 pct. af alle behandlinger bliver foretaget med frosne, befrugtede æg som udgangspunkt, « siger Anja Pinborg.

Det er et rart budskab at kunne levere: At nedfrysningen ikke skader det kommende barn, men tværtimod kan gøre den første tid efter fødslen lettere

Anja Pinborg, Rigshospitalet

En af fordelene ved at have de frosne, befrugtede æg som backup er også, at man ikke behøver at stimulere kvinderne på ny med det hormon (FSH), som man bruger, før man kan høste friske, nye æg fra kvinderne.

»På den måde kan man også undgå nogle af de bivirkninger og risici, der er forbundet med selve hormonbehandlingen, som for eksempel en øget risiko for blodpropper,« siger Anja Pinborg.

Unikke danske data danner grundlag for europæisk database

De danske forskere er kommet frem til resultaterne ved at trække oplysninger ud af registeret for kunstige befrugtninger (IVF-registeret) og Landspatientregisteret gennem kvindernes cpr-numre.

»Det er unikt for Danmark og andre nordiske lande at kunne trække oplysninger ud af registre og for eksempel kunne koble oplysninger mellem mor og barn. Det ville for eksempel ikke kunne lade sig gøre i moderne lande som England og Frankrig,« siger Anja Pinborg.

Den europæiske sammenslutning European Society of Human Reproduction and Embryology (EHSRE) har derfor støttet oprettelsen af en ny nordisk database på børn født efter kunstig befrugtning. På længere sigt er det tanken, at databasen skal dække børn fra hele Europa.

»Men i praksis vil kun de nordiske lande indgå, da de er de eneste, der har mulighed for at følge børnenes sundhedstilstand,« siger Anja Pinborg.

Databasen vil til at starte med rumme 60.000 børn og placeres på Rigshospitalets Fertilitetsklinik.