Fortidens ryttere holdt sig i form med mange løb – nutidens rammer formen i nogle få
Cykelrytteres træning har ændret sig gennem historien, og i dag ved vi, at træningsprogrammer bør være individuelle og varierede – og at man gør klogt i at ramme formen få gange i løbet af en sæson.

Varieret træning er vigtig, hvis man vil vinde Tour de France, men man skal passe på ikke at overtræne. (Video: Kristian Højgaard Nielsen)

Tour de France-rytternes træning har ændret sig en del gennem årene.

Tidligere var det almindeligt at træne lange ture i relativt roligt tempo og køre sig i topform gennem deltagelse i mange løb. I 1980’erne og -90’erne blev man så for alvor opmærksom på, at det er meget effektivt at træne intervaltræning.

Omtrent samtidig skete der en omstilling i retning af at køre lidt færre løb og forsøge at ramme nogle færre, men til gengæld større formtoppe undervejs i sæsonen.

Træningslære er en meget vanskelig disciplin, som blandt andet kombinerer områder som fysiologi og psykologi, og det handler om at finde den rette kombination mellem videnskab og praktisk erfaring. Der er uendelig mange faktorer, som spiller ind på det endelige resultat.

Noget, de fleste træningseksperter vil være enige om, er, at god cykeltræning bygger på en analyse af rytterens kapacitet og de arbejdskrav, der skal opfyldes.

ForskerZonen

Denne artikel er en del af ForskerZonen, hvor forskerne selv kommer direkte til orde og skriver om deres forskning.

ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

Det betyder blandt andet, at træningsprogrammer i høj grad er individuelle, da rytterne ikke er ens.

En rytter har måske brug for at træne sin udholdenhed mere, mens en anden kan have brug for at træne sin spurtstyrke.

Derudover er det vigtigt at variere træningen. Ikke bare fra dag til dag, og uge til uge, men også hen over flere år. Træner man det samme hele tiden, stagnerer man nemlig.

De små marginaler afgør, om du bliver nr. 1 eller 50

Det kan være svært at time sin træning, så man har de bedste mulige ben, når et Tour de France starter.

I videoen for oven kan du høre Chris Anker Sørensen fortælle om, hvor vigtigt det er, at time og tilrettelægge sin træning op til at stort løb – en disciplin som for eksempel Chris Froome mestrer til punkt og prikke. 

Etapeprofil - 11. etape
11_etape_profil

Dagens etape er endnu en bjergetape, som denne gang slutter med en 18 kilometer lang klatretur til La Rosière. Dette kan blive en afgørende etape for klassementsrytterne. (Illustration: letour.fr)

Følg med i Touren hver dag på ForskerZonen

ForskerZonen er gået i Tour de France-mode. Hver dag under Touren, også på hviledage, går vi til angreb på et vigtigt element i Touren. Det kan være kondital, aerodynamik, siddesår, restitution, watt-produktion, mental træning og meget, meget mere.

Ernst Albin Hansen er lektor og idrætsforsker ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet og skriver hver dag en kort artikel, hvor han går i kødet på videnskaben bag, hvordan man kommer først i mål.

I de daglige videoer stiller han, på baggrund af sin egen tekst, et spørgsmål til cykelrytter og TV 2’s cykelekspert Chris Anker Sørensen, som besvarer spørgsmålet ud fra sin praktiske erfaring. Se og læs med her: 

Etape 1: Er det altid de stærkeste ben, der vinder massespurten?

Etape 2: Hvordan nedtrapper rytterne træningen forud for Tour de France?

Etape 3: Derfor cykler man hurtigere i hold end alene

Etape 4: Sådan sidder cykelryttere bedst i sadlen

Etape 5: Tour-rytternes kondital er dobbelt så høje som en kontorarbejders

Etape 6: »Bedøvet af smerte efter 20 minutter«: Undgå siddesår med creme og den rigtige sadel

Etape 7: Højt gear eller masser af pedalomdrejninger? Hør, hvad forskningen og praksis viser

Etape 8: Sådan får du det optimale antal pedalomdrejninger på cyklen

Etape 9: Hvad er forskellen på landevej og bjerge for en cykelrytter?

1. hviledag: Ingen ved, hvor intensiv cykeltræning bør være

Etape 10: Gearing: Hvor stor modstand gør din cykel mod acceleration?

Etape 11: Fortidens ryttere holdt sig i form med mange løb – nutidens rammer formen i nogle få

Etape 12: Aerodynamik: Cykelrytterens kamp mod luften

Etape 13: Et effektivt psykologisk redskab på etapen: Tal til dig selv

Etape 14: Periodiseringen af cykeltræningen gør rytterne i topform til Touren

Etape 15: Giver cykling prostatakræft?

2. hviledag: Restitution er alfa og omega for en cykelrytter – men vi ved ikke meget om det

Etape 16: Cykelryttere bør styrketræne

Etape 17: Cykelryttere skal lade videnskaben vælge menuen under etapen

Etape 18: Træd i pedalerne som du plejer – teknikken betyder ikke noget særligt

Etape 19: Hvordan varmer en cykelrytter op?

Etape 20: Fyr ikke alle kræfterne af fra starten i en enkeltstart – vælg en god pacingstrategi i stedet

Etape 21: Du skal være ekstremt udholdende for at gennemføre Tour de France

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om Evidensbarometeret, som Videnskab.dk lige har lanceret.