Første danske malaria-vaccine testes på afrikanske børn
Danske forskere har udviklet en ny vaccine mod den ondartede form for malaria, der årligt dræber fem millioner afrikanere. Nu testes vaccinen på 2.000 børn i det centrale Afrika.

Den nye vaccine-kandidat har allerede været afprøvet i nogle indledende forsøg, der skulle afsløre, om den havde alvorlige bivirkninger - det havde den ikke. Forsøgene viste, at vaccinen er i stand til at aktivere kroppens immunforsvar. (Foto:Peter Kremsner)

Den nye vaccine-kandidat har allerede været afprøvet i nogle indledende forsøg, der skulle afsløre, om den havde alvorlige bivirkninger - det havde den ikke. Forsøgene viste, at vaccinen er i stand til at aktivere kroppens immunforsvar. (Foto:Peter Kremsner)

Danske forskere fra Statens Serum Institut er på vej til Afrika for at afprøve en ny lovende vaccine mod malaria-parasitten Plasmodium falciparum, der er årsagen til den farligste malaria-sygdom. Denne sygdom slår hvert år flere millioner mennesker ihjel.

Vaccinen skal afprøves på 2.000 afrikanske børn, der lever i malaria-udsatte områder i Gabon, Gambia, Burkina Faso og Uganda. Herefter vil forskerne igennem et helt år følge de vaccinerede børn for at se, om vaccinen virker, som den skal.

Første afprøvning i Afrika

Det er første gang nogen sinde at en dansk udviklet malaria-vaccine afprøves i Afrika. De første indledende tests, kaldet fase I, har allerede dokumenteret, at vaccinen er uskadelig og ikke giver nogen alvorlige bivirkninger hos mennesker.

I det kommende studium, fase II, skal vaccinen så for alvor stå sin prøve og bevise, at den rent faktisk beskytter mod sygdommen. Kan den det, er der gode chancer for, at den kan blive et effektivt værktøj i bekæmpelsen af denne type malaria i Afrika.

»Alene i Afrika dør der hvert år omkring fem millioner børn af denne type malaria, og vores vaccine-kandidat er især tiltænkt de helt små børn, der endnu ikke har været udsat for smitte. Tanken er, at vaccinen skal indgå i det eksisterende børnevaccinations-program,« siger seniorforsker Michael Theisen fra Statens Serum Institut, der er leder af den danske forskergruppe bag vaccinen.

Det koster svimlende høje summer at gennemføre de kommende studier, men forskerne har netop fået forskningsmidler hjem på omkring 70 millioner kroner og kan derfor nu gå i gang med vaccinationerne.

»Vores forhåbning er, at vaccine-kandidaten kan give børnene en livslang beskyttelse mod malaria, hvis den gives inden for barnets første leveår, og at den kan mindske sygeligheden og dødeligheden af denne type malaria meget markant,« siger han.

Naturlig immunitet bragte forskerne på sporet

De danske forskere fik idéen til vaccinen helt tilbage i 80erne, hvor de undrede sig over, at nogle afrikanske børn, der lever i områder med malaria, tilsyneladende udviklede en immunitet overfor sygdommen i løbet af de første leveår. De immune børn kunne stadig godt blive smittet med parasitten - men de blev ikke syge af den. Blodprøver afslørede, at disse børn havde en påfaldende høj koncentration af antistoffer mod to proteiner ud af de tusinder af proteiner, der udgør parasitten.

Afrikansk barn med ødemer på grund af nyresvigt forårsaget af falciparum-malaria. (Foto:CDC/Dr. Myron Schultz)

For at finde en forklaring på børnenes immunitet, lavede forskerne en stribe studier i Afrika samt et enkelt studium i Asien, hvor de tog blodprøver fra børn med og uden malaria og analyserede dem. I hvert studium undersøgte de op til 400-500 børn igennem flere år, og tilsammen viste undersøgelserne en meget klar sammenhæng: De børn, der har en høj koncentration af antistoffer i blodet mod de to malaria-proteiner, blev uhyre sjældent syge af denne type malaria.

»Vi valgte derfor at udvikle en vaccine på baggrund af disse to proteiner. Idéen var, at proteinerne ville tvinge kroppens immunforsvar til at producere antistoffer, som ville gøre den vaccinerede immun overfor sygdommen. Vores vaccinationsstrategi efterligner altså den naturlige måde, man bliver immun på,« siger han.

Ingen alvorlige bivirkninger

Den første testversion af vaccinen blev udviklet op igennen 90'erne, og siden har forskerne lavet en række kliniske afprøvninger på både europæere og afrikanere, der leder i malaria-udsatte områder.

Den farligste form for malaria

To Plasmodium falciparum-parasitter i blodet fra et menneske. (Foto: CDC/Dr. Mae Melvin)

»Studierne viste, at vaccinen ikke havde nogen alvorlige bivirkninger - den var, hvad vi kalder sikker. Derudover kunne vi se, at vaccinen gav en respons fra immunforsvaret, både i de europæiske frivillige såvel som i de afrikanske frivillige. Vaccinen havde bestået sin første test,« siger Michael Theisen.

Vaccine er kommet langt

Selv om den nye vaccine ser lovende ud, understreger Michael Theisen, at vaccinen endnu ikke er godkendt og klar til brug. Der er stadig kun tale om en såkaldt vaccine-kandidat på et eksperimentelt stadium, og først når den er blevet blåstemplet i fase II og fase III, kan den indgå i egentlige vaccinationsprogrammer.

Men sammenligner man den i forhold til de andre malaria-vacciner, der i øjeblikket bliver testet, er den kommet meget langt.

»Ud over at vores malaria-vaccine er den første, der kommer fra Danmark, er den også den eneste, der blev godkendt af EDCTP's videnskabelige panel,« siger han.

Vores forhåbning er, at vaccinen kan give børnene en livslang beskyttelse mod malaria

seniorforsker Michael Theisen

Michael Theisen er netop i færd med at pakke sin taske, for i starten af november flyver han til Afrika for at mødes med sine internationale samarbejdspartnere samt de lokale læger og sygeplejersker, der skal udføre de mange vaccinationer og få aftalt en masse praktiske ting.

»Projektet går også ud på at udbygge eksisterende infrastruktur og etablere bygninger, køretøjer, uddannelse. Det er et vigtigt element i den her type samarbejde, og det kræver en masse benarbejde at få tingene aftalt, inden det for alvor går løs i begyndelsen af det nye år,« slutter Michael Theisen.

Malaria er en tropesygdom, som skyldes malariaparasitten, Plasmodium, som er en encellet organisme, der kan leve som parasit i mennesker og i en bestemt slægt af Stikmyg ved navn Anopheles.

Plasmodium falciparum er den alvorligste malariaparasit for mennesker. Den undertype af malaria den fremkalder kaldes også falciparum-malaria.

Bliver man inficeret med parasitten men er så heldig at immunforsvaret udrydder den, så er man immun og kan ikke blive syg igen. Det er denne naturlige immunitet, som de danske forskere forsøger at efterligne med deres vaccine.

Man regner med, at der opstår mellem 300 og 500 millioner nye malariatilfælde hvert år. Malaria er udbredt i tropiske og subtropiske områder. Der importeres 150-200 tilfælde af malaria til Danmark om året. Der har tidligere eksisteret malaria i Danmark, men sygdommen blev udryddet i slutningen af 1800-tallet. Der er dog en risiko for at malariaen kommer tilbage til Nordeuropa igen i takt med at den globale opvarmning sætter ind.

Navnet malaria betyder 'dårlig luft' og hentyder til de fugtige områder, hvor malariamyggen findes.

Forskerne bag projektet 

Michael Theisen er senioforsker på Statens Serum Institut (SSI) og har været med i alle de indledende undersøgelser af vaccinen. Mange af de videnskabelige arbejder udgår fra SSI, men Michael Theisen og hans kolleger har ikke arbejdet alene på projektet. De arbejder bl.a. sammen med forskere fra Europa og Afrika.

Projektet har syv partnere, hvoraf to er fra Europa og fem fra Afrika, og fik en bevilling på 35 millioner kroner fra det såkaldte EDCTP-udviklingsprogram, der er etableret af Europakommisionen.

Et tilsvarende beløb har forskerne modtaget fra forskellige andre investorer, og alt i alt har forskerne derfor omkring 70 millioner kroner at gøre godt med i afprøvningen af vaccinen. 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk