Første bevis: Irritabel tyktarm ér en fysisk sygdom
For bare få år siden mente man, at årsagen til den udbredte tarmlidelse irritabel tyktarm fandtes i hovedet. Men nu viser norske forskere, at IBS-patienternes tarm rent faktisk reagerer anderledes på mad end andres.

Formålet med studiet var at undersøge, om IBS-patienters tarm reagerer anderledes i mødet med enkelte tungt fordøjelige kulhydrater. Det gjorde de i stor udstrækning, viste det sig, og det er første gang, man har kunnet påvise en sådan forskel på patienter og ikke-patienter. (Foto: Shutterstock)

Formålet med studiet var at undersøge, om IBS-patienters tarm reagerer anderledes i mødet med enkelte tungt fordøjelige kulhydrater. Det gjorde de i stor udstrækning, viste det sig, og det er første gang, man har kunnet påvise en sådan forskel på patienter og ikke-patienter. (Foto: Shutterstock)

Irritabel tyktarm – IBS – er ikke farligt. Bare super irriterende. Folk, der lider af sygdommen, må udholde tarmsmerter, oppustet mave og diarré eller forstoppelse.

For nogle er generne så store, at det går kraftigt ud over livskvaliteten.

Men der findes ikke nogen test, der kan dokumentere, at man har IBS. Diagnosen stilles derimod ud fra de symptomer, som patienterne beskriver, og fraværet af andre tarmsygdomme.

Og det har ofte været begrænset, hvad lægerne har kunnet tilbyde, både når det gælder forklaringer og effektiv behandling.

Fandt for første gang en forskel

Patienterne har imidlertid selv haft deres hypoteser: Mange fortæller deres læge, at forskellige fødevaretyper gør dem dårligere.

Men tests for allergier og intolerance er ofte endt med negative resultater. Ingen finder noget.

Indtil for ganske nylig blev IBS faktisk anset for at være en lidelse, der var forårsaget af psykiske forstyrrelser. Og det er ikke så underligt. Undersøgelser har nemlig vist, at påfaldende mange med IBS også lider af angst eller depression.

Men spørger du røntgenlæge Ragnhild Undseth, om årsagen til sygdommen mellem ørerne, er svaret resolut:

»Nej. Dette har ikke noget med psykologi at gøre.«

Efter at have undersøgt IBS-patienter og raske personer i en MR-scanner har forskeren for første gang formået at tage billeder, der viser forskellen på raske og syge personer.

Kunstigt fremstille FODMAP gjorde forskellen

Formålet med studiet var netop at undersøge, om IBS-patienters tarm reagerer anderledes i mødet med enkelte tungt fordøjelige kulhydrater.

Disse kaldes for FODMAPs og findes i en række almindelige fødevarer.

De seneste års forskning har antydet, at mange IBS-patienter får det væsentligt bedre, når de undgår disse fødevarer. Men hvorfor?

IBS-patienter havde mere væske i tarmen

Ragnhild Undseth og hendes kollegaer fra Lovisenberg Diakonale Sykehus og Universitetet i Oslo lod 52 IBS-patienter og 16 raske personer spise 10 gram lactulose, et kunstigt fremstillet FODMAP.

En time senere undersøgte de deltagernes tarme i en MR-scanner.

Det viste sig, at IBS-patienterne gennemsnitteligt havde væsentlig mere væske i tyndtarmen end de raske.

Tydelig forskel: Tarmen til venstre hos en rask person og tarmen til højre hos en IBS-patient, 60 minutter efter at de har fået lactulose. De hvide områder viser, at personen med IBS gennemsnitligt har væsentlig mere væske i tyndtarmen. (Foto: Ragnhild Undseth)

»Det er første gang, at der er blevet taget billeder, som viser, at IBS-patienter og raske mennesker reagerer forskelligt på mad,« siger Ragnhild Undseth til forskning.no.

Forstyrrelse i tarmbevægelserne

Der kan være to årsager til, at IBS-patienterne får mere væske i tyndtarmen, forklarer Jørgen Valeur, en af de andre forskere bag det nye studie.

»Det er muligt, at deres tarm skiller mere væske ud. Men vi tror primært, det skyldes, at tyndtarmen ikke formår at tømme sig godt videre over i tyktarmen,« siger han.

»Vi så også andre tegn på en form for forstyrrelse i motorikken i tarmen. Dette kan være en forklaring på, at der opstår en ophobning af væske i tyndtarmen.«

Jørgen Valeur spekulerer på, om signalstoffet serotonin kan spille en rolle i denne proces.

Dette stof stimulerer motorikken i tarmen, og tidligere undersøgelser har vist, at netop IBS-patienter har mindre serotonin og færre serotoninholdige celler i tyndtarmen end raske mennesker.

Manglende serotonin kan forklare depression

Og billedet bliver endda mere interessant, når vi medtager, at serotonin også er et stof, der påvirker hjernen.

Lave niveauer af serotonin kan være årsag til både depression og angst, hvilket altså vil sige til netop de psykiske lidelser, som er almindelige hos IBS-patienter.

Måske forårsager manglen på dette stof en overfølsomhed både i tarmen og i hjernen?

»Men det med serotonin og IBS er uhyre kompliceret,« advarer Jørgen Valeur.

Serotonin kan have helt forskellig virkning, alt efter hvilke receptorer det rammer i kroppen. Det handler om langt mere end for lidt eller for meget - men sikkert er det, at vi foreløbig ved for lidt til at kunne sige noget sikkert om, hvilken rolle stoffet eventuelt spiller i IBS.

Vigtigt bidrag - men ikke endegyldigt svar

Professor Per G. Farup ved NTNU har ikke været med i dette studie, men har arbejdet med IBS i en årrække. Han er ikke overbevist om, at serotoninmangel er årsagen til væskeophobningen i tarmen, blandt andet fordi serotoninmålingerne varierer meget inden for forskellige undergrupper af IBS-patienter.

Men han mener uanset hvad, at Undseths resultater er interessante.

»Dette er et vigtigt bidrag til diskussionen om årsagerne til IBS. Forskningen viser, at der er tale om en organisk sygdom, hvor patienterne faktisk reagerer på FODMAP-produkter,« siger han.

Farup har også oplevet, at mange af hans egne patienter synes, de bliver bedre, når de reducerer indtaget af FODMAP. Men ikke alle har en god virkning. Og det kan også stemme overens med resultaterne fra det nye studie.

For selvom IBS-gruppen i gennemsnit havde mere væske i tarmen efter at have spist lactulose, var der stor forskel mellem de enkelte. Nogle havde meget væske, mens andre ikke havde mere væske end de raske.

Det er første gang, at der er blevet taget billeder, som viser, at IBS-patienter og raske mennesker reagerer forskelligt på mad.

Røntgenlæge Ragnhild Undseth

»Begrebet FODMAP omfatter mange forskellige stoffer. Og alle IBS-patienter reagerer formentlig ikke lige kraftigt på alle FODMAP,« siger Farup.

Symptomer stemte ikke med væske i tarmen

Farup peger også på et andet træk ved resultaterne:

Både patienterne og de raske har vurderet, om de følte et ubehag efter at have spist lactulosen.

Det var mange flere IBS-patienter end raske, der rapporterede om luftgener, oppustethed og smerter. Men der så ikke ud til at være en sammenhæng mellem graden af sådanne symptomer og mængden af væske i patientens tarm.

Det kan være fordi, der var for få patienter med i studiet til, at der tegnede sig et mønster, siger Farup.

Aktivitet i tyktarmen adskiller sig også

På den anden side kan det også betyde, at lactulosen påvirker IBS-patienternes tarmsystem på flere måder, og at det er noget andet, end at det er væsken i tyndtarmen, der skaber ubehaget.

Valeur spekulerer i noget lignende.

»Vi var lidt skuffede over, at vi ikke fandt nogen sammenhæng. Men det er muligt, at symptomerne opstår ud fra ting, der sker, når væsken efterfølgende flyder over i tyktarmen,« siger han.

Forskerne har nemlig også set tegn på, at aktiviteten i tyktarmen hos IBS-patienterne skiller sig ud fra det, der sker hos raske folk.

Ingen test for IBS

Resultaterne fra det norske MR-studie har givet forskerne noget nyt at rode med. Men der er et godt stykke vej igen, før forskerne virkelig forstår, hvorfor nogle mennesker ikke tåler stoffer i helt almindelige fødevarer.

Den nye opdagelse er først og fremmest et skridt på vejen mod mere indsigt og gør foreløbig ikke nogen praktisk forskel for patienterne.

»Hvis du spørger, om alle IBS-patienter kan komme og få diagnosen bekræftet ved en MR-scanning, så er svaret nok nej,« siger Undseth.

Der er formentlig for stor forskel på patienterne, til at målingerne kan give en pålidelig diagnose.

»Men teknikken kan blive nyttig inden for forskning, både når vi skal finde ud af mere om IBS, og når vi skal vurdere, hvordan nye behandlingsformer virker.«

© forskning.no Oversat af Anna Bestle

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.