Forsøgspersoner udebliver fra forsøg med hydroxyklorokin
hydroxyklorokin covid-19 coronavirus behandling lægemiddel forsøg

Dårlig omtale og negative forsøgsresultater har skræmt patienter væk fra forsøg med hydroxyklorokin. (Foto: Shutterstock)

Dårlig omtale og negative forsøgsresultater har skræmt patienter væk fra forsøg med hydroxyklorokin. (Foto: Shutterstock)

Kilde: 
24 april 2020

Dårlig omtale af lægemidlet hydroxyklorokin har skræmt danske patienter med COVID-19 fra at deltage i forsøg, der skal give svar på, om midlet kan bruges mod sygdommen eller ej, siger overlæge Jens Ulrik Jensen fra Herlev-Gentofte Hospital til Ritzau.

Hydroxyklorokin og en stærkere version af midlet kaldet klorokin har angiveligt givet COVID-19-patienter svære bivirkninger, blandt andet hjerteproblemer, i amerikanske, svenske og brasilienske forsøg . Desuden har der i de udenlandske forsøg været overdødelighed blandt patienter, der har fået midlet.

 

Men ingen af de forsøg, der hidtil er lavet, har været gode nok til at give endelig dokumentation for, om hydroxyklorokin virker og er sikkert at bruge mod COVID-19, siger Jens Ulrik Jensen.

Derfor fortsætter han og kollegerne fra Herlev-Gentofte Hospital et randomiseret forsøg med netop hydroxyklorokin. 

Patienter er bekymrede

Lægerne har dog svært ved at rekruttere forsøgspersoner på grund af de negative resultater fra udlandet, siger Jens Ulrik Jensen, som står i spidsen for forsøget: 

»Det påvirker ikke de læger, som er med i vores studie, fordi de ved, at de udenlandske resultater er junk data (skraldedata, red.),« siger Jens Ulrik Jensen til Ritzau.

»Men det (de negative resultater; red.) påvirker vores studie, fordi nogle patienter selvfølgelig bliver bekymrede, når de ser det, og ikke længere ønsker at deltage,« fortsætter han.

Forsøgene er ikke gode nok

Jens Ulrik Jensen vurderer, at de udenlanske undersøgelser ikke er udført ordentligt. Derfor bør man ifølge ham ikke tage resultaterne for gode varer.

Han nævner eksempelvis, at der i Brasilien på nogle patienter er brugt en dosis, der er tre gange så høj som den anbefalede daglige dosis.

I USA er nogle af forsøgspersonerne krigsveteraner, som ikke har været tilfældigt udvalgt, og det kan også påvirke resultatet, mener overlægen.

»Vi kan på nuværende tidspunkt ikke konkludere noget som helst om virkningen,« siger Jens Ulrik Jensen til Ritzau.

Ifølge Jens Ulrik Jensen er der ingen grund til bekymring over at deltage i studiet.

»Det er stoffer, som er godkendt og bliver markedsført i Danmark, og de bliver givet til rigtig mange patienter hver dag uden problemer,« siger han til Ritzau.

»Så længe de gives i anbefalet dosis, synes jeg overhovedet ikke, man skal være bekymret,« siger han.

Overlægen forventer, at studiet endeligt får afklaret, om hydroxyklorokin kan reducere coronapatienters symptomer. Det kræver dog, at lægerne kan rekruttere tilstrækkelig mange testpersoner.

Hydroxyklorokin, der bruges mod gigt, hudsygdomme og malaria, er tidligere blevet omtalt - blandt andet af USA's præsident Donald Trump - som en potentiel behandling mod COVID-19, og en fransk professor siger, at han i små, indledende forsøg med midlet har påvist en god effekt.

Den franske professor har dog fået massiv kritik af andre forskere, kan du læse i artiklen Sløset coronaforskning hypes af præsidenter. 

 

 

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.