Forsøg: Coronapatienter skal have blod fra tidligere smittede
Forskere ved universitetshospitalet i Oslo har støvet en 100 år gammel metode fra Den Spanske Syge af. Blod fra nu raske corona-smittede skal gives til syge patienter. Forsøgene begynder angiveligt om kort tid.
COVID-19 corona sygdom smitte epidemi pandemi blodtransfusion blodbank udbrud global spredning Verdenssundhedsorganisationen risiko epidemiolog Kina Wuhan vaccine behandling

Under den Spanske Syge i 1918 gav man syge patienter blod fra personer, som var blevet raske. Nu vil forskere ved Universitetshospitalet i Oslo samarbejde med blodbankerne for at prøve det samme. Hvis behandlingen fungerer, kan den tages i brug i løbet af kort tid. (Foto: Shutterstock)

Under den Spanske Syge i 1918 gav man syge patienter blod fra personer, som var blevet raske. Nu vil forskere ved Universitetshospitalet i Oslo samarbejde med blodbankerne for at prøve det samme. Hvis behandlingen fungerer, kan den tages i brug i løbet af kort tid. (Foto: Shutterstock)

I sidste uge mødte overlæge Lise Sofie Nissen-Meyer ved Blodbanken ved Oslo Universitetshospital (Ullevål) repræsentanter fra Helsedirektoratet (den norske sundhedsstyrelse, red.), Folkehelseinstituttet, mikrobiologer og de største blodbanker i Norge for at diskutere et nyt coronaprojekt.

»Vi er meget interesserede i at afdække, om det fungerer,« siger Lise Sofie Nissen-Meyer til forskning.no, Videnskab.dk's norske søstersite.

Hun vil meget gerne hurtigt i gang med projektet, som skal blive et nationalt forskningsprojekt. 

Vil overføre antistoffer

Der er ikke tale om en vaccine. 

Forskerne ved Blodbanken ved Oslo Universitetshospital vil i stedet forsøge at afdække, om antistoffer, som findes i blodet hos personer, som er blevet raske igen efter at være smittede med COVID-19, kan hjælpe coronasyge patienter.

For 100 år siden forsøgte forskerne sig med en samme metode på patienter ramt af Den Spanske Syge.

Konklusionen? Det virkede.

Men 100 år gammel forskning kan ikke uden videre tages for gode varer.

Forsøgt i forbindelse med mæslinger og svineinfluenza

Metoden blev angiveligt brugt med held i løbet af et udbrud af mæslinger i USA i 1934.

I forbindelse med et mindre forsøg med 93 patienter, som var alvorligt syge i løbet af svineinfluenzaen i 2009, så forskerne en markant lavere dødelighed blandt patienterne, som fik blodtransfusioner, i forhold til patientgruppen, som ikke fik blod med antistoffer.

Patientgruppen, som fik overført blod med antistoffer mod svineinfluenza, oplevede færre problemer med alvorlig infektion i luftvejene.

Immunforsvarets voldsomme overreaktion - som man observerer blandt COVID-19-smittede - blev dæmpet signifikant.

Flere patienter, som fik blodtransfusioner, overlevede. 

Mulig behandling om kort tid

Metoden er blevet prøvet af i forbindelse med flere slags infektioner i løbet af historien med varierende resultater. Men næsten alt vi har at se på, er gamle studier.

»Derfor vil vi foretage nye forsøg,« siger Lise Sofie Nissen-Meyer.

Forskerne ved Oslo Universitetshospital arbejder intenst med planlægningen af det nye studie, som skal vise, om blodplasmabehandlingen har den ønskede effekt, og om den er sikker.

Lise Sofie Nissen-Meyer mener, at behandlingen muligvis kan blive et tilbud til coronapatienter, indtil en eventuel vaccine bliver udviklet.

Hvad er blodplasma?
  • Blodplasma udgør cirka 55 procent af blodets volumen
  • I sig selv er blodplasma en gullig væske, der transporterer stoffer til og fra vævet
  • Foruden vand består blodplasmaet hovedsagelig af proteiner, der blandt andet transporterer fedtstoffer, hormoner og vitaminer rundt i kroppen
  • Men blodplasmaet transporterer også antistoffer, som kroppen bruger til at bekæmpe virus

Kilde: Den Store Danske

Nationalt samarbejde

Fredag i sidste uge stod det altså klart, at det vil blive et nationalt samarbejde.

Blodbankerne i Norge blev enige om, at de vil levere plasmaprodukterne, hvis lægerne, som behandler COVID-19-patienterne, ønsker at afprøve dem.

»Håbet er, at de COVID-ramte vil blive hurtigere raske, efter de modtager antistoffer gennem blodet. På denne måde ender vi muligvis også med færre intensivpatienter, som er meget hårdt ramt af virussen,« siger Lise Sofie Nissen-Meyer.

Men forskerne ved Blodbanken skal først sikre sig, at metoden er sikker.

Skal bruge tidligere coronasmittede bloddonorer

Hans Erik Heier er pensioneret professor i transfusionsmedicin ved Ullevål Universitetshospital.

»En udfordring er, at vi har brug for et vist antal personer, som er blevet raske igen efter COVID-19, før vi har blod nok. Det er uforsvarligt at bruge blod fra personer, som ikke er helt raske endnu,« siger han.

Ellers skal bloddonorerne bare opfylde de samme kriterier som alle andre bloddonorer.

Blod fra 10 personer

Hans Erik Heier forklarer processen:

»Antistofferne i blodet er store proteiner. De binder sig til coronavirussen og gør kroppens egne nedbrydningsceller i stand til at absorbere coronavirussen og ødelægge den.«

Hans Erik Heier siger, at man i løbet af Den Spanske Syge blot tog blod fra en rask person og gav det til en syg person.

I dag vil forskerne hellere blande blodplasma fra 10 forskellige nu corona-raske personer og give det til de syge patienter. På denne måde er de mere sikre på effekten.

Også forsøg i Danmark, USA og Kina

Ved Rigshospitalet i København er en forskergruppe i gang med at påbegynde et lignende forsøg.

»Personer, som er kommet sig efter en infektion af den nye coronavirus, har antistoffer, som er præcist rettet mod denne virus,« forklarer Jens Lundgren, professor i infektionsmedicin, til Kristeligt Dagblad.

Men længst fremme i forsøgene med blodtransfusioner mod coronavirussen er nok en forskergruppe ved Johns Hopkins University i USA.

Immunologen Arturo Casadevall mener ikke, at der egentlig er behov for yderligere forskning, før man kan gå i gang med behandlingen.

»Vi kan starte behandlingen i løbet af få uger, fordi den bygger på metoder, som allerede bliver brugt i blodbanker,« hævder han.

Ifølge Arturo Casadevall er der brug for god organisation, tilstrækkelige ressourcer og naturligvis tidligere coronaramte personer, som er villige til at donere blod.

Ifølge Johns Hopkins University er kinesiske forskere allerede i gang med at give antistoffer til smittede coronapatienter, og de første resultater fra Kina ser lovende ud.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og her kan du læse mere om billedet herunder, der viser tegn på en planets fødsel. Det gule knæk i midten menes at være stedet, hvor planeten er under dannelse.