Forskning i overtid: Sådan vinder Danmark fodbold-VM i Qatar
Langt de fleste VM-medaljevindere skal spille en kamp i forlænget spilletid. Forskere bag nyt studie giver råd til, hvordan landsholdet vinder de ekstra lange og opslidende kampe.
Forskning i overtid: Sådan vinder Danmark Fodbold-VM i Qatar

De sidste 30 minutters forlænget spilletid rammer lige så hårdt som første 90, siger idrætsforsker efter at have læst nyt studie. (Billede: Shutterstock) 

De sidste 30 minutters forlænget spilletid rammer lige så hårdt som første 90, siger idrætsforsker efter at have læst nyt studie. (Billede: Shutterstock) 

Når Danmarks fodboldlandshold for mænd til vinter (forhåbentlig) går hele vejen til guldet i Qatar, er der stor sandsynlighed for, at de kommer til at spille en kamp, der går i overtid. 

Siden 1992 har hele 85 procent af VM-medaljevinderne spillet mindst én af de neglebidende 120-minutter lange overtids-kampe på deres vej til podiet. Derudover endte hver anden knald eller fald-kamp til EM-slutrunden i 2021 i forlænget spilletid.

Derfor er det afgørende, at spillere og trænere forbereder sig på den ekstra halve time, som forlænget spilletid består af. I overtiden rammer trætheden nemlig helt anderledes og langt hårdere end ved de normale kampe på 90 minutter.

Det fortæller professor i fodbold og idrætsforsker ved Syddansk Universitet, Magni Mohr. Han har i et nyt studie undersøgt de fysiske og psykiske effekter, som en kamp, der går i overtid, har på spillerne. 

»Der er selvfølgelig ikke noget at sige til, at spillerne er trætte i forlænget spilletid. Men det har overrasket os, hvor meget hårdere trætheden rammer, sammenlignet med en kamp i normal spilletid,« siger Magni Mohr til Videnskab.dk.

Rummer flere lektioner

Studiet er det hidtil mest avancerede, der har kigget på effekterne af en 120-minutters kamp.

Derfor rummer studiet vigtige lektioner for Kasper Hjulmand og landsholdsspillerne, mener Peter Krustrup, professor i sport og sundhed på Syddansk Universitet og medforfatter til studiet. 

»Allerede før holdet tager til Qatar, skal spillerne være fysisk, psykisk og taktisk forberedte på, at de højst sandsynligt skal ud i en fysisk hård 120-minutters kamp oven i det allerede hårde og tætte program,« siger professoren til Videnskab.dk. 

»Trænerne skal tænke træthedsresponset ind i udskiftningerne, og de skal vide, hvor længe spillerne kan spille på sit højeste niveau, og hvordan hver spiller rammes af træthed.«

Kasper Hjulmand har selv talt om at ‘spille kampene baglæns’, påpeger Peter Krustrup.

Det vil sige, at landstræneren planlægger scenarier efter, hvordan holdet slutter stærkt. Det har betydning for, hvem der skal starte på banen, og det har også betydning for, hvor mange spilleminutter de vigtigste spillere skal have i de indledende kampe, fortæller han. 

»At vælge fysisk stærke spillere, at være fleksibel med startopstillingen, at bruge truppen fleksibelt og at foretage tidlige indskiftninger er afgørende faktorer til succes i moderne topfodbold. Og her står Danmark stærkt med Hjulmand som træner,« mener Peter Krustrup.

Forskning i overtid: Sådan vinder Danmark Fodbold-VM i Qatar

Projektet var et samarbejde mellem danske, færøske og græske forskere. Kampen, studiet er baseret på, blev gennemført i Trikala i Grækenland. (Foto: Krustrup et al.

Magni Mohr er enig med sin kollega. 

»Vores studie sætter streg under, at træneren bør orientere sine indskiftninger mod det fysiske, hvis det ser ud til, at spillet går i overtid. Ellers holder det taktiske heller ikke,« siger Magni Mohr, der også er fysisk træner for det færøske landshold.

»Hvis Danmark har det fysiske overskud i en kamp i forlænget spilletid, har de en stor fordel.« 

Dertil viser forskernes studie, at spillerne skal tilpasse deres diæt - blandt andet ved at spise godt med sukker under en kamp, lyder det fra Magni Mohr. 

»Spis noget sukkerholdigt gel efter nationalmelodien og i halvlegen. Nogle gør det allerede, men ikke alle, og det er særligt vigtigt i kampe, der går i overtid,« siger han. 

Niveauet falder drastisk 

I studiet blev rutinerede og veltrænede spillere løbende testet gennem en rigtig fodboldkamp, der blev sat i forlænget spilletid. Det er første gang, sådan et forsøg har fundet sted. 

Testene indebar blandt andet blodprøver, vævsprøver fra muskler samt sprint-, hoppe- og styrketests. Spillernes bevægelsesmønstre blev registreret, og psykologiske effekter blev målt gennem spørgeskemaer.

Ud fra den indsamlede data kunne forskerne se, at spillerne faldt drastisk hurtigere i niveau under forlænget spilletid sammenlignet med de første 90 minutter. Særligt spillernes acceleration- og decelerationsevne var forringet.

En af de udførte tests bestod for eksempel af fem sprint á 30 meter.

Efter 90 minutter var spillerne i gennemsnit 1,7 procent langsommere sammenlignet med kampstart. Efter 120 minutter var de 6,6 procent langsommere - det vil sige næsten fire gange langsommere.

Forskning i overtid: Sådan vinder Danmark Fodbold-VM i Qatar

Blod- og vævsprøver blev taget af spillerne i løbet af kampen. (Foto: Krustrup et al.)

Rammer et loft

Ved de medicinske prøver fandt forskerne, at spillernes muskelsukker i overtiden faldt langt under 250 millimol per kg - en vigtig tærskel, hvor spillernes evne til at arbejde højintenst er markant forringet, fortæller Magni Mohr.

Ved en normal 90 minutters kamp krydser spillerne normalt ikke tærsklen, men de kom betydeligt under den i overtiden. 

»Spillerne rammer et loft, og det kan forklare den forværrede træthed,« fortæller fodboldprofessoren.

Blodsukkeret falder markant

Derudover tog spillernes blodsukker også et markant dyk i overtiden. 

Efter 90 minutter var spillernes blodsukker uændret sammenholdt med blodsukkeret ved kampstart. Efter 120 minutters spil var blodsukkeret faldet med 13 procent.

Andre fysiske reaktioner viste sig også i den accelererede ophobning af ammoniak i blodet og mælkesyre i musklerne. Begge ting bidrager til udmattelse.

Spillerne er trænet til 90, ikke 120 minutter

Spørgeskemaerne viste dertil, at spillerne var under markant større stress i forlænget spilletid relativt til de første 90 minutter. Ifølge Magni Mohr hænger det sammen med de fysiske ændringer. 

»Generelt er det tydeligt at se, at spillerne er trænet til at spille 90 minutter og ikke 120,« fortæller Magni Mohr.

»Trætheden tager til og viser sig på en helt anden måde i overtiden, både i kroppen, i psyken og på spillernes præstationsevne.« 

Forskning i overtid: Sådan vinder Danmark Fodbold-VM i Qatar

Muligheden for forlænget spilletid påvirker, hvordan træneren bør skifte ud og hvilke spillere, der skal starte inde, siger Magni Mohr. (Foto: Krustrup et al.)

Seniorforsker: Overraskende stor træthed 

Et forsøg, der undersøger effekterne af overtid i fodboldspillere, er noget, idrætsforskere har talt om at lave i lang tid.

Det fortæller idrætsforsker Jesper Løvind Andersen, der ikke har været en del af studiet, men som har læst det for Videnskab.dk. 

Ingen har dog lavet det ellers så efterspurgte forsøg før nu - formentlig, fordi det har været for omstændigt, vurderer han.

»Logistisk har det krævet meget at skulle måle og teste på spillerne under en kamp. Jeg kan ikke forestille mig, det har været nemt at skulle tage muskelvævsprøver fra spillere på en fodboldbane midt i spilletiden. Der har ligget en del forberedelse bag, og det er imponerende,« siger han.

Studiets konklusioner springer også i øjnene på idrætsforskeren.

Op til 90 minutter er tallene langt hen ad vejen, hvad man kunne regne med, fortæller Jesper Løvind Andersen, der er seniorforsker på instituttet for sportsmedicin på Bispebjerg Hospital.

»Men det er overraskende, hvor meget større træthedsresponsen viser sig at være i overtiden. De sidste 30 minutter rammer lige så hårdt som første 90,« bemærker han.

Jesper Løvind Andersen hæfter sig dog ved, at spillerne i studiet vidste, at de skulle spille 120 minutter i stedet for 90, og at det kan have haft en indvirkning på deres spil og dermed på studiets resultater. 

Samtidig kan testene og styrkeprøverne også have taget noget energi fra spillerne.

Resultaterne er dog plausible, mener han. 

Jesper Løvind Andersen mener ligeledes, at landsholdet kan hente anbefalinger fra studiet til VM-slutrunden: 

»Særligt op til dette VM bør landsholdets trænerhold bemærke sig, hvordan spillerne reagerer på at spille i høj varme,« siger han.

»Men jeg er endnu ikke overbevist om, hvorvidt de skal lægge træningen efter, at de skal spille 120 minutter. Der vil jeg vente på andre studier, der kommer,« siger han med reference til fremtidige studier fra samme forskningsgruppe, der skal se på, hvordan trætheden under forlænget spilletid reduceres.

De nye resultater forventes publiceret senere i 2022.

Studiet er udgivet i tidsskriftet Medicine and Science in Sports and Exercise.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk