Forskning bringer ny viden om mulige årsager til børneleukæmi
07 september 2018

Leukæmi er den hyppigste kræftform hos børn, og man ved i dag stadig kun meget lidt om årsagerne.

Ny forskning fra Kræftens Bekæmpelse peger nu på en statistisk sammenhæng mellem moderens brug af hormoner op til eller under graviditeten og forekomst af sygdommen, skriver Kræften Bekæmpelse i en pressemeddelelse.  

Tidligere forskning har også vist, at der er en øget forekomst af kræft blandt børn, som bliver udsat for en bestemt type af det kvindelige kønshormon, østrogen, under graviditeten.

I den nye forskning har forskerne derfor undersøgt, om der er en sammenhæng mellem andre typer af hormoner op til eller under graviditeten og forekomsten af leukæmi.

»Det er interessant, fordi det kan være med til at øge vores forståelse af de mulige årsager til leukæmi hos børn. På længere sigt kan det måske føre til bedre muligheder for at forebygge sygdommen,« siger Marie Hargreave, postdoc fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning, som har stået i spidsen for den nye forskning, i pressemeddelelsen.

Det skal dog understreges, at der endnu kun er tale om en statistisk sammenhæng. Det vil sige, at man kun kan se, at der er et sammenfald mellem tallene, men at det kan være tilfældigt. Man kan altså ikke sige noget om, at hormoner under graviditeten faktisk leder til børneleukæmi, da andre faktorer kan spille ind.

Læs mere i vores artikel om korrelation og kausalitet.

Selvom budskabet i de nye resultater kan virke voldsomt, er det vigtigt at se nuanceret på de nye resultater, understreger Hanne Brix Westergaard, formand for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG).

Derfor skal man heller ikke være bange for at tage p-piller, forklarer hun.

Kræftens Bekæmpelse skriver, at de vil forske videre i sammenhængen for at blive klogere på årsagen til børneleukæmi.

Resultaterne er netop offentliggjort i det medicinske tidsskrifter Lancet Oncology.

fghs

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.