Forskerens favorit: Ny teknik kan redde tusindvis af slangebidsofre
I denne udgave af ’Forskerens favorit’ kan du se med, når Andreas Hougaard Laustsen viser og fortæller om slangegift og modgift, der er lavet på menneskelige antistoffer. En ny type modgift, der kan ende med at redde tusindvis af liv.

Andreas Hougaard Laustsen forsker i modgift mod slangegift. Her fortæller han om sine mål og udfordringer. (Video: Kristian H. Nielsen / Videnskab.dk)

Andreas Hougaard Laustsen forsker i modgift mod slangegift. Her fortæller han om sine mål og udfordringer. (Video: Kristian H. Nielsen / Videnskab.dk)

De fleste forskere brænder for deres forskning. Og nogle af de ting de forsker i, kan måske ende med at redde livet på mange mennesker.

Det er netop tilfældet med den genstand, du denne gang kan se i 'Forskerens favorit'.

Forskerens favorit

'Forskerens favorit', kan du se med, når forskellige forskere viser og fortæller om deres yndlingsgenstand fra deres forskning.

I dette afsnit kan du se Andreas Hougaard Laustsen, som ved videoens publicering var postdoc men nu er lektor ved Danmarks Tekniske Universitet, fortælle om en ny teknik til at lave slangemodgift. 

I andre episoder fra 'Forskerens favorit' kan du bl.a. møde dobbeltbarnet, et spedalsk skelet, seje væsker, et pusterør, en myg og de utrolige bjørnedyr. Se alle episoder her.  

Denne gang har ForskerZonen nemlig besøgt Andreas Hougaard Laustsen, som er postdoc på DTU, hvor han forsker i modgift mod slangegift. Det kan du læse mere om i artiklen Danske forskere forbedrer slangemodgift.

I videoen viser Andreas Hougaard Laustsen en beholder, som indeholder slangegift fra en monokelkobra. En kobra, som er Sydøstasiens giftigste slange og hvert år er skyld i utallige dødsfald.

I en anden beholder har han en serum, som indeholder hans egne antistoffer. Og netop beholderen med serum fra ham selv er en vigtig del af den forskning i modgift, han beskæftiger sig med. 

En forskning, som måske kan redde livet på nogle af den 150.000 mennesker, som hvert år dør af bid fra giftige slanger.

 

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.