Forskere vil lave 'Google Street View' i hjernen
PODCAST: Den menneskelige hjerne er stadig lidt af et mysterium for forskerne. Det skal et detaljeret kort over hjernens forbindelser lave om på.

Forskerne har kastet sig over den næste store hurdle, når det kommer til at blive klogere på os mennesker, nemlig at kortlægge den menneskelige hjernes forbindelser. (Foto: humanconnectomeproject.org)

I 2004 siden blev vi alle sammen klogere på os selv. Dengang blev menneskets arvemasse, vores såkaldte genom, nemlig dechifreret og afkodet. (Se også boksen under artiklen)

Afkodningen gjorde det muligt at forstå, hvilke byggeklodser vi består af. Men arbejdet med at gøre os mennesker endnu klogere på os selv stoppede ikke her.

Læs også: Generne styrer dig, men hvad styrer generne?

Hjernens forbindelser skal kortlægges

I dag har forskerne kastet sig over den næste komplekse udfordring: De knokler med at forsøge at forstå, hvordan den menneskelige hjernes forbindelser hænger sammen.

Målet er at skabe et detaljeret kort over nervesystemet i hjernen. Det kan sammenlignes med at lave et atlas over hjernens motorveje, landeveje og sidegader - noget, som på forskersprog kaldes menneskets ’konnektom’.

Læs også: Hjernen vist i 3D helt ned til celleniveau

En af dem, der har kastet sig over denne forskningsmæssige iron-man, er danske Morten Mørup, der er lektor ved sektionen Kognitive Systemer, DTU Informatik. Han er i gang med at lave en generel model for, hvordan forbindelserne og strukturen i hjernen ser ud hos en rask person.

I dette klip fra P1's Videnskabens Verden kan du høre mere om hans forskning:

Morten Mørups danske projekt er langt fra det eneste, der vil kigge på menneskehjernens forbindelser. Gå ind på Videnskabens Verden, hvis du vil høre mere om nogle af de mange andre projekter på området.

Human genom-projektet

Menneskets arvemasse blev kortlagt gennem ’human genom-projektet’ - et internationalt forskningssamarbejde med det formål at kortlægge menneskets arveegenskaber i detaljer og bestemme rækkefølgen af de lidt over 3 mia. basepar (nukleotidpar), som rummes i menneskets DNA.

Projektet begyndte i 1990 og koordineredes af den internationale forskningsorganisation, HUGO (Human Genome Organisation), der blev oprettet i 1988, og som har over 1.000 forskere fra 50 lande som medlemmer med kontorer i Europa, Japan og USA.

Den primære opgave, sekventeringen af det humane genom, blev fuldført omkring 2001 bortset fra nogle særlig komplicerede områder i genomet. I oktober 2004 blev en næsten fuldstændig DNA-sekvens for menneskets arvemasse offentliggjort.

Kilde: Den store Danske
 

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud