Forskere vil gøre det lyse brød sundere
Forskere fra Aarhus Universitet vil undersøge, om der kan udvikles nye, sunde fødevarer, der ikke går på kompromis med folks smag for moderne mad.

Moderne vestlig mad - som burgerboller - består af raffinerede kulhydrater. Nu vil forskere forsøge at ændre sammensætningen af kulhydrater. (Foto: Colourbox)

Moderne vestlig mad - som burgerboller - består af raffinerede kulhydrater. Nu vil forskere forsøge at ændre sammensætningen af kulhydrater. (Foto: Colourbox)

Forskere fra Aarhus Universitet vil forsøge at gøre det lyse - og fedende - lyse brød sundere ved at ændre på sammensætningen af kulhydraterne.

Den typiske vestlige diæt med masser af fedt, sukker og stivelse, men for få fibre fører i stigende grad til problemer med overvægt, fedme og type 2 diabetes.

Ét af problemerne med den moderne vestlige mad er, at den består af raffinerede kulhydrater.

Madvarer som franskbrød, pizzabunde, rundstykker, pitabrød og burgerboller er alle lavet af fintformalet, forarbejdet hvedemel, hvor kulhydraterne er lette at fordøje og optage. De bliver hurtigt omsat til glukose og får blodsukkerniveauet til at ryge i vejret - for derefter at falde hurtigt igen.

I praksis betyder det, at man hurtigt bliver mæt, hurtigt bliver sulten igen og fristes til at spise noget mere.

Design af kulhydrater

Én vej at gå er at fortælle befolkningen, at de skal droppe de mindre sunde, forarbejdede fødevarer.

En anden mulighed er at justere på fødevarernes indhold og sammensætning af kulhydrater, så de ikke optages så hurtigt i kroppen, uden at det går ud over den gode smagsoplevelse. Og det er det, som forskere fra blandt andet Aarhus Universitet nu arbejder på.

»Ved at designe kulhydraterne i måltidet håber vi på at kunne reducere den hastighed, hvormed glukose optages, og forbedre reguleringen af blodsukkerniveauet,« siger forskningsprofessor og leder af projektet Knud Erik Bach Knudsen fra Institut for Husdyrbiologi og -sundhed ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet.

Grise og mennesker bliver testet

Projektet går ud på at undersøge forskellige typer af kulhydrater i relation til type II diabetes.

Ved at designe kulhydraterne i måltidet håber vi på at kunne reducere den hastighed, hvormed glukose optages, og forbedre reguleringen af blodsukkerniveauet

Knud Erik Bach Knudsen

Forskerne vil kigge nærmere på, hvordan nogle typer af kulhydrater kan påvirke hastigheden og optagelsen af glukose fra mavetarmkanalen ved at fodre grise og mennesker med forskellige fibre og stivelse.

Ét af de stoffer, som forskerne vil arbejde med, er betaglukan.

Det er en type kulhydrat, der findes i fiberdelen af blandt andet havre, og som i andre undersøgelser har en positiv effekt på kolesterol- og blodsukkerniveauet. Forskerne vil også arbejde med arabinoxylan udvundet fra rug og hvede.

Arabinoxylan udgør hovedparten af de fibre, der er i rug og hvede, men fjernes helt eller delvist, når hvede forarbejdes til mel. Forskerne vil desuden modificere forskellige typer af stivelse for at gøre optagelsen af glukose til blodet mere langsomt.

Forsøger først med franskbrød

I princippet kan de forskellige typer af kulhydrat tilsættes mange typer af fødevarer, for eksempel morgenmadsprodukter.

I forsøget bliver det franskbrød med tilsatte kulhydrater, som både grise, rotter og mennesker skal indtage.

»Vi vil undersøge, om optagelseshastigheden kan påvirkes, hvordan den påvirkes, og hvordan diæten påvirker kroppen på kort og lang sigt. I sidste ende håber vi på at kunne skabe nye sunde fødevareingredienser,« forklarer Knud Erik Bach Knudsen.

Det fireårige projekt udføres i samarbejde med Århus Universitetshospital, Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet og de tre ingrediens- og fødevarevirksomheder Novozymes, Biovelop og Lantmännen Food R&D. Det støttes af midler fra det Strategiske Forskningsråd og Nordforsk.

Lavet i samarbejde med Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, AU

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk