Er du nysgerrig på, hvordan psykedeliske svampe påvirker hjernen?
Så står den Neurobiologiske Forskningsenhed på Rigshospitalet med et ret godt tilbud til dig!
De søger nemlig i øjeblikket raske forsøgspersoner på over 18 år til en videnskabelig undersøgelse af, hvilke effekter det psykedeliske stof psilocybin har på hjernen.
Bliver du udvalgt til at afprøve psilocybin, der er det aktive stof i såkaldt magiske svampe, vil du modtage et beløb for din ulejlighed, lover forskerne.
\ Sådan foregår forsøget
Man vil skulle deltage i en eller flere af følgende undersøgelser:
- PET-skanning, hvor man skal ligge stille i en skanner, og hvor man får et radioaktivt stof gennem et drop i armen.
- MR-skanning, hvor man skal ligge stille i en skanner. Skanneren giver et detaljeret billede af din hjerne.
- Neuropsykologisk testning, hvor man skal besvare opgaver, der bl.a. viser noget om ens evne til at huske. Der er altså ikke tale om en almindelig psykologsamtale.
- Blod- og spytprøver samt evt. urin- og hårprøver. Her undersøges bl.a. stresshormoner og arvelige forhold.
En medium dosis, men ingen Woodstock
Hvis du forestiller dig, at forsøget foregår med blomster i håret og store marokkanske tæpper på væggene, mens man ‘bare syrer ud’, så vil du nok blive skuffet.
Selve forsøget foregår, naturligvis, under ordnede og kliniske forhold på Rigshospitalet.
Psilocybinen, som man indtager, bliver udleveret i en kapselform, der er stor nok til, at man mærker effekten af den.
»Det er ikke en mikrodosering. Man får en psykoaktiv dosis, hvilket svarer til en medium dosis, så man mærker effekterne af det,« fortæller læge Martin Korsbak Madsen, der er ph.d.-studerende ved Neurobiologisk Forskningsenhed, til Videnskab.dk.
Martin Korsbak Madsen, der også er en af de hovedansvarlige bag udførelsen af projektet, tilføjer dog, at det er helt individuelt, hvordan man oplever effekten:
»Nogle oplever dem som stærke, og andre mærker dem som mildere. Desuden er der variation i det oplevelsesmæssige indhold,« siger han.
LÆS OGSÅ: Hvilken effekt har psykedeliske stoffer?
Voksende interesse for psykedeliske stoffer
Forskning i psykedeliske stoffer og psilocybin har de seneste år været i vækst, hvilket Videnskab.dk har skrevet flere artikler om.
Der er god grund til den nyvundne interesse for psykedeliske stoffer som psilocybin, for der er flere interessante perspektiver i det.
Først og fremmest har psilocybin længe været et interessant stof som lægemiddel – særligt i forhold til behandling af depression, angst, og Hortons hovedpine, også kaldet ‘selvmordshovedpine’. Det kan du læse mere om i artiklen Strøm til kraniet lindrer ‘selvmordshovedpine’.
Interessen er især stor i USA, hvor en række forskere på baggrund af en evaluering af stoffet, nu plæderer for, at man bør lovliggøre det som lægemiddel.
Desuden er der hele den psykologiske dimension, der handler om, hvorfor og hvordan man oplever effekten af stoffet, hvilket også er forskningsmæssig interessant.
Første artikel på vej
På Rigshospitalet har man indtil videre haft 8 forsøgspersoner gennem projektet, der løber til slutningen af 2019.
Både de behandlingsmæssige og psykologiske dimensioner skal med tiden undersøges.
I første omgang har man dog undersøgt, hvordan psilocybin helt konkret går ind og påvirker hjernen.
»Vi har en hypotese om, at psilocybin virker ved at stimulere en særlig receptor i hjernen, der hedder serotonin-2A-receptoren. Vi undersøger blandt andet denne sammenhæng i forsøgspersonerne,« fortæller Martin Korsbak Madsen og uddyber:
»Receptoren er en slags ‘modtager’, der sidder på overfladen af nerveceller i hjernen. Vi tror, at når receptoren modtager et signal, som det sker, når psilocybin stimulerer den, så ændres kommunikationen mellem forskellige hjerneregioner, og et signalstof som dopamin, der giver en glædesfølelse, frigives også.«
Der er en videnskabelig artikel i tidsskriftet Neuropsychopharmacology på trapperne, der uddyber dette, fortæller Martin Korsbak Madsen.
LÆS OGSÅ: Psykedeliske stoffer kan vise, hvordan bevidsthed opstår
Kun fuldstændigt raske kan bruges
Gennem hele projektet skal forskerne bruge minimum 30 forsøgspersoner, og der er allerede kommet omkring 1.000 henvendelser, fortæller Martin Korsbak Madsen.
Det skal dog ikke holde dig fra at ansøge, for det er kun et fåtal af de interesserede, der kan bruges.
»Man skal være fuldstændig rask – fysisk og og psykisk. Man må så godt som aldrig have fejlet noget. Hvis der var et eller andet, der skulle gå galt, så ved vi, at vi har gjort vores for at minimere eventuel risiko,« fortæller han.
Er der en risiko for, at noget kan gå galt?
»Der er jo altid en risiko for bivirkninger, når man indtager et lægemiddel, men den er minimal. Det er et lægemiddel, som har en god sikkerhedsprofil. Det er hverken afhængighedsskabende eller giftigt. Mange har taget svampe, og meget lidt tyder på, at det er giftigt,« fortæller Martin Korsbak Madsen.
»Den største risiko er, at nogen tager det og gør noget dumt – der er jo set eksempler på, at folk er kommet slemt til skade eller er blevet dræbt, for eksempel ved at hoppe ud af et vindue. Vi har dog personale til at holde styr på processen, som er forløbet fredeligt,« uddyber Martin Korsbak Madsen.
Du kan ansøge om at blive forsøgsperson gennem linket her.
LÆS OGSÅ: Psykedeliske svampe kan måske få dig til at kvitte smøgerne
LÆS OGSÅ: Kan en lille smule LSD gøre os mere kreative og energiske?
