Forskere vil fjerne impotens med lys
En helt særlig teknologi har potentialet til at give impotente mænd rejsning med lys, viser ny undersøgelse. Meget interessant nytænkning, mener dansk overlæge.

Forskere vil hjælpe impotente mænd med at få en stålsikker rejsning gennem en helt særlig lysteknologi.
(Foto: Colourbox)

Forskere vil hjælpe impotente mænd med at få en stålsikker rejsning gennem en helt særlig lysteknologi. (Foto: Colourbox)

 

Efter 30-årsalderen vil flere og flere mænd opleve perioder, hvor de ikke kan få rejsning. Og når de når 60 år, har halvdelen af alle mænd oplevet en periode med svigtende potens. Det giver selvsagt et slag over selvtilliden og et hak i livskvaliteten. Heldigvis har Viagra og lignende potenspiller hjulpet mange mænd til en bastant erektion og et mere tilfredsstillende sexliv. Desværre kan Viagra ikke udløse rejsningen -  den kan kun øge intensiteten og varigheden af den.

Nu viser en ny undersøgelse at ved at sprøjte et genmodificeret og lysfølsomt stof ind i hanrotters penis, kan forskere udløse erektion på dem ved at skinne et bestemt blåt lys på rottedillerne.

Forskerne bag den nye undersøgelse er overbeviste om, at en lignende behandling kan udvikles til de mænd, hvor en rejsning slet ikke kan opnås ved almindelig seksuel stimulation.

»På den her måde kan man omgå den almindelige seksuelle stimulation, der normalt aktiverer en kaskade af signaler i kroppen og fører til erektion,« siger professor Martin Fussenegger i en pressetekst på ETH Zurichs hjemmeside. Han er seniorforsker bag den nye undersøgelse, der er blevet udgivet i det videnskabelige tidsskrift Angewandte Chemie International Edition.

Men om fremtidens mænd vil gå rundt og skinne deres penis stiv ved hjælp af lys, det vender vi tilbage til senere i artiklen. Først skal vi lige se på, hvad det blå lys kan gøre for potensen.

Optogenetik giver en stålsikker stivert

I forsøget brugte forskerholdet fra University of Basel, ETH Zurich og franske Institut Universitaire de Technologie den såkaldte optogenetik til at fremtvinge erektion hos hanrotterne.

Fakta

Hovedårsagerne til impotens hos mænd er hjertekarsygdom, diabetes, hormonel ubalance, neurologisk sygdom og bivirkninger ved medicin. Men også lammelse kan være årsag til, at mænd ikke kan få rejsning. Kilde: Sundhed.dk

Først indsprøjtede forskerne et stof, der er genmodificeret til at være følsomt for blåt lys, i svulmelegemerne på hanrotters penisser. Det gjorde, at når forskerne skinnede et blåt lys på rotternes små penisser, gik en proces i gang, hvor signalstoffet cGMP øgede blodtilstrømningen til svulmelegemerne.

På den måde kunne de altså fremtvinge en erektion i rotterne, uden at de havde været seksuelt opstemte. Forskerne mener, at det samme ville gøre sig gældende for mænd, da fysiologien og signalstofferne er meget lig hinanden. 

»Fysiologien bag en erektion er meget ens på tværs af alle pattedyrsarter. Selv Viagra virker på rotter. Det forlænger erektionens intensitet, præcist som hos mennesker,« siger Martin Fussenegger.

Resultatet rummer meget interessante perspektiver, konstaterer urolog og overlæge Hans Jørgen Kirkeby.

»Der er i øjeblikket en stor gruppe af mænd, som ikke får behandling for deres impotens. Derfor er nye perspektiver på problemet også meget velkomne. Og her er påvirkning af basal fysiologiske mekanismer med lys altså spændende nytænkning,« siger Hans Jørgen Kirkeby, klinisk lektor på Aarhus Universitetshospital. Han har ikke været med til at lave undersøgelsen, men forsker selv i impotens.

Selvom der hvert år behandles 40-50.000 mænd for impotens, så svarer det kun til cirka 10 procent af alle de mænd, der kæmper med problemet, fortæller Hans Jørgen Kirkeby.

Selvom nytænkningen er meget velkommen, så eksisterer der faktisk andre behandlingstyper, der kan hjælpe, hvis manden slet ikke kan få rejsning. Samtidig er der mange kvinder, som ikke kan acceptere en kunstig erektion. De vil gerne have, at deres skønhed er nok.

Overlæge Hans Jørgen Kirkeby

»Mange mænd har den opfattelse, at når de får en bestemt alder, så er impotensen automatisk, men sådan behøver det ikke være. Det er et stort problem for mændene, og derfor er denne nye metode meget velkommen,« siger Hans Jørgen Kirkeby.

Kvinder vil have naturligt stive pikke

Den nye metode kan udvikles til brug på mænd og ikke kun rotter, med det er ikke nødvendigvis en specielt god metode at hjælpe impotente mænd på, mener Hans Jørgen Kirkeby.

»Selvom nytænkningen er meget velkommen, så eksisterer der faktisk andre behandlingstyper, der kan hjælpe, hvis manden slet ikke kan få rejsning. Samtidig er der mange kvinder, som ikke kan acceptere en kunstig erektion. De vil gerne have, at deres skønhed er nok,« siger Hans Jørgen Kirkeby.

Med mindre man er gigolo – altså mandlig prostitueret – så ser jeg ikke den store fidus i at bruge sådan en metode her, mener Vivi Hollænder, jordemoder og klinisk sexolog.

»Kvinder vil jo have, at mandens naturlige lyst skal gøre arbejdet. Det giver derfor meget mere mening at gå ind og kigge på årsagerne til, at manden ikke opnår rejsning eller ikke kan holde en rejsning. Mange gange skyldes det præstationsangst, og så kan man altså få hjælp til det. Ellers kan det skyldes problemer i forholdet, der kan afhjælpes gennem terapi. Eller noget fysiologisk, der kan afhjælpes med Viagra eller lignende,« siger Vivi Hollænder og fortsætter:

»Nogle gange virker Viagra dog ikke – det kan for eksempel være hos prostata-opererede mænd. De kan nogle gange ikke opnå rejsning, selvom de har lyst. I så fald må andet slå til og så kan det jo være, at en alternativ behandling som eksempel ved hjælp af lys, vil være vejen frem.«

Det er altså ret usikkert, ifølge vores eksperter, om fremtidens mænd kommer til at bære rundt på et blåt lys, så de altid kan skinne deres penis stiv.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk