Sponseret af Danmarks Frie Forskningsfond

Danmarks Frie Forskningsfond har betalt for produktionen af dette indhold.

Forskere vil afdække immunforsvarets rolle, når COVID-19 bliver livstruende
Med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond skal forskere undersøge, hvad der sker i immunforsvaret, når COVID-19 bliver livstruende. Med den viden vil læger hurtigere kunne vurdere, hvilke smittede der er i risiko for at blive alvorligt syge.
coronavirus COVID-19 immunforsvaret

Når man er alvorligt syg med COVID-19, er det immunforsvaret, der gør størst skade på lungerne. (Foto: Shutterstock)

Når man er alvorligt syg med COVID-19, er det immunforsvaret, der gør størst skade på lungerne. (Foto: Shutterstock)

Når man bliver smittet med coronavirus og udvikler sygdommen COVID-19, er det altafgørende for ens forløb, at immunforsvaret reagerer hurtigt og effektivt, så virus bliver bekæmpet, inden den spreder sig for meget i lungerne.

Ældre og kronisk syge har ofte et immunforsvar, som reagerer langsommere, derfor er de i høj risiko for at blive alvorligt syge med COVID-19.

Når sygdommen udvikler sig til at blive meget alvorlig, og måske ligefrem livstruende, skyldes det faktisk i høj grad, at immunforsvaret overreagerer på virussen.

»I første omgang reagerer immunforsvaret for langsomt, så virus har tid til at få godt fat i lungerne. Men når immunforsvaret så opdager virus og reagerer, så ender det med at overreagere. Når man er alvorligt ramt af COVID-19, så er det faktisk immunforsvaret, der gør størst skade,« forklarer professor på Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet Søren Riis Paludan.

Simpelthen, fordi celler i immunforsvaret også begynder at nedbryde lungevævet.

Nyt forskningsprojekt skal finde tidlige tegn på overreaktion fra immunforsvaret

Søren Riis Paludan skal stå i spidsen for forskningsprojektet ‘Identification of the 'immunological signature' of beneficial and pathological host responses to SARS-CoV2 infection’, som netop har fået støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond.

I projektet skal forskerne bruge data om patienter fra Wuhan i Kina og om danske patienter, for at undersøge om man tidligt i sygdomsforløbet kan se tegn på, at immunforsvaret vil overreagere og dermed vurdere risikoen for, at patienten bliver alvorligt syg.

Data består af blodprøver, hvor man kan se enkelte immuncellers kommunikation med hinanden.

Immuncellerne kommunikerer via signalstoffer kaldet cytokiner. Hvis der er mange cytokiner fra en bestemt type immuncelle i blodet og mange svar-stoffer fra en anden type immuncelle, så kan det give indblik i, hvordan cellerne kommunikerer med og aktiverer hinanden.

»Tanken er, at vi vil kunne se nogle mønstre, som karakteriserer et sundt og et skadeligt immunrespons,« fortæller Søren Riis Paludan.

Kan måske bruges til at udvikle nye behandlingsmetoder

Til at afdække de mønstre bruger forskerne kunstig intelligens, som kan samle store mængder data om hver enkelt patients immunrespons og finde tidlige markører for alvorlige forløb på baggrund af oplysninger om patientens forløb.

Ud over at skabe nyttig viden, som kan bruges her og nu til at forudsige smittede patienters risiko for at udvikle alvorlige forløb, vil projektet også skabe ny viden om, hvad der sker i immunforsvaret, når man bliver inficeret med luftvejsvirus og bliver alvorligt syg.

Den viden vil muligvis kunne bruges til at udvikle nye typer af behandling, der sigter mod at dæmpe immunforsvarets overreaktion.

Følg Videnskab.dk's dækning af coronavirus på COVID-19.

Sådan håndterer Videnskab.dk sponseret indhold

Videnskab.dk’s Center for Faglig Formidling leverer mod betaling kommunikations- og formidlingsydelser til forskningsinstitutioner, fonde og andre organisationer, som arbejder med forskning. Det foregår i henhold til statens regler for indtægtsdækket virksomhed.

Indhold som produceres i sådan en sammenhæng, eller som kurateres og kvalitetssikres af Center for Faglig Formidling, kan blive bragt på Videnskab.dk. Når det sker, opmærkes det tydeligt som sponseret indhold, så der ikke er tvivl om afsenderen.

Videnskab.dk følger de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier samt de presseetiske regler i arbejdet med tydeligt at adskille sponseret indhold fra den uafhængige journalistik.

Redaktionen på Videnskab.dk leverer uafhængig journalistik, som ikke påvirkes af økonomiske interesser af nogen art.

Arbejdet med sponseret indhold udføres af medarbejdere, der er tilknyttet Center for Faglig Formidling, hvis medarbejdere har stor erfaring med videnskabsformidling til den brede offentlighed.

Disse medarbejdere kan også udføre arbejde for Videnskab.dk’s redaktion. Det foregår i givet fald efter interne retningslinjer, som sikrer, at de pågældende ikke skriver journalistiske artikler om forskning fra de samme fonde og forskningsinstitutioner, de har udarbejdet formidlingsartikler og kommunikationsmateriale om.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk