Forskere undres: Hvorfor skaber dette billede ubehag?
Kilde: 
18 juli 2017

For de fleste er en kop kaffe en dejlig opfrisker og en lotusplantes frøkapsler interessante at studere. Men for en lille gruppe mennesker vækker begge dele et stort ubehag. 

Det skriver Forskning.no

De får kvalme og kan lige frem kaste op, hvis du stikker dem en kop kaffe med bobler på overfladen, eller viser dem et billede af frøkapsler eller en hullet bikube. Disse mennesker oplever nemlig et stort ubehag ved små huller, og det har længe undret forskere, hvad der ligger til grund for det. 

lotus frøkapsel trypofobi skræk

Lotusblomstens frøkapsler er noget af det, der kan få folk, der lider af det såkaldte trypofobi til at føle ekstrem afsky. (Foto: Wikipedia Commons)

 

Lignende reaktioner får man fra folk, der lider af en fobi for for eksempel edderkopper eller højder. Men hvor fobi for edderkopper eller krybdyr ofte bunder i, at de evolutionsmæssigt er farlige dyr, giver en ukontrollerbar angst for små huller ikke meget mening. 

Lidelsen (fobi for små huller) fået navnet trypofobi og er vidt beskrevet på nettet, selv om den faktiskt ikke anerkendes som en fobi af American Phsychiatric Association.

Samtidig er forskere er uenige om, hvorvidt det er en fobi, en overfølsomhed eller unormal adfærd. 

bier bikube trypofobi

Billeder som dette fra en bikube kan få trypofober til at få det virkelig dårligt, mens de fleste ikke føler nogen afsky overhovedet. (Foto: Shutterstock)

»Det, som gør trypofobi så interessant, er, at lidelsen er forbundet med tilsyneladende harmløse objekter – noget, der betyder, at mange bliver forvirrede af det ubehag, de føler,« skriver An Trong Dinh Le, der har en ph.d. fra University of Essex i netop trypografi og er forfatter på det nye studie, på netsiden psykologisk.nos

Indtil videre har forskere altså ikke kunnet finde en grund til, at folk oplever en irrationel frygt – eller nærmere afsky – for de runde, små huller, men et nyt studie har alligevel et bud på en bagvedliggende grund. 

Det konkluderer nemlig, at de små runde huller kan give associationer til parasitter og hudinfektioner, som man ikke ønsker at få. Klaser af edderkoppeæg, blodsugende flåter eller fluelarver er nemlig blot noget af det, der kan ligne de skrækkelige små huller.

bylder infektion hånd

Et billede som dette af et udslæt er mere normalt at få ubehag over. (Foto: Shuttershock)

For at teste påstanden fandt de to forskere bag studiet 300 personer med trypofobi og 300 uden.

De viste dem alle 16 billeder – otte, som de fleste ville anse som ækle: Ar fra kopper, udslæt og en gruppe flåter i et hundeøre.

De andre otte forestillede ting, som er kendt for at tricke trypofobi som eksempelvis mange små borehuller i en væg og frøkapslen fra lotusblomsten. 

Som man ville forvente, følte alle afsky ved de første otte billeder, mens kun trypofoberne reagerede med afsky på de sidste otte.

Forskerne konkluderede derfor, at de har en overdreven reaktion mod sådanne mønstre.

Studiet er publiceret i tidsskriftet Cognition and Emotion.

sj

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.