Forskere undrer sig over statens indkøb af 1,1 million 'hurtige' antistoftest: »Hvad skal de bruges til?«
Statens Serum Institut har indkøbt tre forskellige antistoftest til 121 millioner kroner i alt. Flere forskere så hellere, at de havde satset på én type.

Myndighederne har indkøbt 1,1 millioner 'hurtige' antistoftest til at teste for den nye coronavirus, men de har tilsyneladende ikke haft en klar plan om, hvad de skulle bruges til. (Foto: Shutterstock)

Myndighederne har indkøbt 1,1 millioner 'hurtige' antistoftest til at teste for den nye coronavirus, men de har tilsyneladende ikke haft en klar plan om, hvad de skulle bruges til. (Foto: Shutterstock)

Som led i en stikprøveundersøgelse vil myndighederne teste et udsnit af befolkningen for antistoffer mod den nye coronavirus. 

Testene vil blive udført med den type af antistoftest, der hedder ELISA, men myndighederne har også indkøbt to andre typer antistoftest, der er kendt som hurtigtest. Se forskellene i faktaboksen.

Statens Serum Institut har fortalt Videnskab.dk, at det endnu ikke er afklaret eller besluttet, hvad hurtigtestene skal bruges til.

Seruminstituttet oplyser til gengæld, at de har indkøbt 1 million hurtigtest fra producenten Dynamiker og 100.000 hurtigtest fra producenten CTK. I alt - altså inklusiv ELISA-testen - er der indkøbt test for 121 millioner kroner.

En række fagpersoner, som Videnskab.dk har talt med, undrer sig nu over, hvorfor man overhovedet har indkøbt hurtigttestene.

»For mig er det et åbent spørgsmål, hvorfor man har købt hurtigtest, som man konkret ikke ved, hvad man skal bruge til. Hvem skal have foretaget analyser ved hurtigtestene? Hvem har glæde af dem?« spørger Karen Angeliki Krogfelt, professor MSO i molekylær- og medicinalbiologi på Roskilde Universitet.

Niels Høiby, overlæge og professor i klinisk mikrobiologi på Rigshospitalet, har samme undren: 

»Det virker, som om man har været lidt for hurtigt ude og indkøbt nogle test, som man ikke har klar en plan med, fordi der lige nu er et enormt pres og stor aktivitet på markedet for antistoftest,« siger han. 

Disse test har Danmark købt

Danmark har indkøbt én såkaldt ELISA-test og to forskellige såkaldte Point-of-care-tests (POCT), der også er kendt som hurtigtest. I alt har man indkøbt test for 121 millioner kroner.

ELISA-testen kommer fra den kinesiske producent Wantai, og Statens Serum Institut oplyser ikke, hvor mange man har købt af ELISA-testen.

De to hurtigtest kommer fra henholdsvis den kinesiske producent Dynamiker og den amerikanske producent CTK, som man har købt henholdsvis 1 million og 100.000 eksemplarer af.

Helt generelt er en ELISA-test mere præcis end en hurtigtest. På en ELISA-test kan det nemlig ses, hvor mange antistoffer der er produceret hos den enkelte testperson.

En hurtigtest viser - ligesom en graviditetstest - til sammenligning blot, om man har antistoffer eller ej.

Læs mere i artiklen: Sådan fungerer antistoftest, og derfor er nogle bedre end andre

Seruminstitutet: Hurtigtest kan bruges til mange ting

Selvom det endnu er uafklaret, hvad hurtigtestene skal bruges til, så meddeler Statens Serum Institut, at de kan have mange anvendelsesmuligheder. 

De kan eksempelvis bruges til andre undersøgelser end den igangværende befolkningsundersøgelse, oplyser Seruminstituttet.

I en rapport, der er lavet af et ekspertudvalg til Statens Serum Institut, fremgår det heller ikke præcist, hvad hurtigtestene skal bruges til.

I rapporten anbefales ELISA-testen til befolkningsundersøgelsen, men ekspertudvalget skriver samtidig, at »alternativt er det en mulighed også at indbygge brug af en serologisk hurtigtest«.

Det kan eksempelvis være en fordel at lave hurtigtest, der laves med et prik i fingeren, på børn i stedet for at indhente blodprøver, uddyber Statens Serum Institut, da Videnskab.dk spørger ind til formuleringen.

Brug af forskellige test forvirrer

På baggrund af de oplysninger tyder det dog stadig på, at der ikke har været en klar plan med de indkøbte hurtigtest, pointerer Karen Angeliki Krogfelt. 

Desuden ville det være helt forkert at bruge forskellige typer test i samme undersøgelse, hvis det er planen, siger Karen Angeliki Krogfelt.

Professoren i molekylær- og medicinalbiologi påpeger ligeledes, at det også ville være langt bedre at bruge samme type test til forskellige undersøgelser:

»For mig virker det forvirrende, at man vil lave undersøgelser med ELISA og hurtigtest. Det er først og fremmest mere besværligt at lave gode sammenligninger på data fra forskellige test, og hvis tanken er at bruge hurtigtest og ELISA til samme undersøgelse, så er det helt galt,« siger Karen Angeliki Krogfelt og fortsætter:

»Derudover er det bekymrende, hvis man vil give oplysninger og endda lave retningslinjer på baggrund af tal fra flere forskellige test. De fleste kigger jo bare på tallet, der bliver oplyst, men de færreste tænker på, hvilke test der blevet brugt til at finde frem til tallet. Og forskellige test vil give forskellige tal.«

Professor og overlæge Niels Høiby tilføjer:

»Jeg håber i hvert fald ikke, at de vil bruge forskellige test til at berolige folk eller drage konklusioner om smittebilledet, som man tidligere har set det på baggrund af antistoftest fra bloddonorer og sundhedspersonalet fra regionerne,« siger han. 

Niels Høiby fortæller desuden, at det virker mærkeligt, at man skulle være påpasselig med at tage blodprøver fra børn til ELISA-testen, som Statens Serum Institut indikerer. 

»Det har jeg selv gjort utallige gang i mit arbejde, og det kan man sagtens. Det drejer sig om meget lidt blod,« siger han.

Oplysningerne om indkøb af hurtigtest fra Statens Serum Institut til artiklen har Videnskab.dk indhentet tidligere på ugen.

Da Videnskab.dk efterfølgende fik forskernes kommentarer til indkøb af hurtigtest, har vi forsøgt at få Statens Serum Institut til at forholde sig til forskernes undren, men Seruminstitutet er foreløbigt ikke vendt tilbage.

Mange forskellige antistofundersøgelser er i gang

Der er enorm efterspørgsel efter antistoftest i hele verden, og det har gjort markedet for antistoftest mod den nye coronavirus til lidt af en jungle. 

Flere private, lokale og regionale har eksempelvis lavet antistofundersøgelser, inden regeringen søsatte deres plan for antistoftest og den befolkningsundersøgelse, der nu er undervejs. 

Region Hovedstaden har benyttet sig af en kviktest fra kinesiske Livzon til at teste sundhedspersonale. Samme test er blevet brugt til at teste bloddonoerer i hele landet. 

Falck bestilte også 20.000 hurtigtest fra det kinesiske firma Wondfo til at teste deres medarbejdere. Men forskere fra Oxford University har siden konkluderet, at de konkrete test har været for upræcise og derfor ikke kan bruges.

På Nordsjællands Hospital har man også siden begyndelsen af april løbende undersøgt en gruppe på 250 ansatte sundhedsmedarbejdere med en ELISA-test i samarbejde med Oxford University. 

På Rigshospitalet er en forskergruppe i samarbejde med Novo Nordisk i gang med at udvikle fire varianter af antistoftest, der kan gøre Danmark selvforsynende. Arbejdet er støttet af Carlsbergfondet og Novo Nordisk Fonden, og forskerne regner med at have de første test klar inden sommerferien. 

Forståelige »anarkistisk tilstande«

For Karen Angeliki Krogfelt vidner de mange forskellige antistofundersøgelser og indkøb af forskellige antistoftest om »anarkistiske tilstande«.

Hun kalder det forståeligt, at private, lokale og regionale aktører har indkøbt forskellige antistoftest, men hun advarer igen om, at de forskellige tal fra de forskellige test giver et mudret billede af, hvad der kan konkluderes på baggrund af de mange undersøgelser:

»Det (indkøb af mange forskellige typer test, red.) er forståeligt, men som forsker kunne man have ønsket, at det var mere strømlinet mellem regionerne, private aktører og ministerierne, så tallene bedre kunne sammenlignes,« påpeger hun. 

Også Niels Høiby kalder de mange forskellige antistofundersøgelser i Danmark for »lidt kaotiske«:

»Igen er det svært at sige, hvad vi skal stille op med al den forskellige information, der indsamles for de mange forskellige typer test,« siger han.

Uklar kommunikation

Helt generelt savner Karen Angeliki Krogfelt en tydeligere kommunikation fra myndighederne omkring antistoftest. 

»Mange har meldt ud, at man har købt antistoftest. Men hvilken slags antistoftest?« spørger hun.

»Nu melder myndighederne også ud, at de vil lave antistoftest (til befolkningsundersøgelsen, red.). Men man skal helt ind og nærlæse ekspertudvalgets rapport for at finde ud af, at der ELISA-testen, der er tale om, og det har faktisk meget stor betydning for, hvad man vil vide,« påpeger RUC-professoren.

Både Sundheds- og ældreministeriet og Statens Serum Institut sendte 7. maj pressemeddelelser ud om, at man ville begynde en undersøgelse med antistoftest, men her fremgik det ikke, at det var ELISA-testen og ikke hurtigtestene, man ville bruge.

Forskellige tests og deres usikkerheder

Forskerne bruger grundlæggende to forskellige typer test til at undersøge corona-smittede:

  • Virustest - også kaldt PCR: Testen viser, om du aktivt har virussen i kroppen.
  • Antistoftest: Testen viser, om du har haft virussen i kroppen.

Begge testtyper kan være hæftet med usikkerheder:

  • Falske positiver: Man kan blive testet positiv, selvom man faktisk ikke er smittet. Det kaldes også specificitet.
  • Falske negativer: Man kan blive testet negativ, selvom man faktisk er smittet. Det kaldes også sensitivitet.
  • Krydsreaktioner: Testen forveksler virussen eller antistoffer, der testes for, med andre virusser eller antistoffer fra andre virusser. 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.