Forskere udvikler sød yoghurt uden tilsat sukker
Dansk forskning har fundet en ny metode til at lave yoghurt, hvor yoghurtens naturlige sødestoffer kommer i forgrunden. Det betyder, at man i fremtiden vil kunne lave lige så sød yoghurt som i dag med mindre tilsat sukker.

Ofte er der tilsat sukker i yoghurt, men med den nye metode, vil man kunne lave yoghurt naturel, som er naturligt sød. (Foto: Colourbox)

Ofte er der tilsat sukker i yoghurt, men med den nye metode, vil man kunne lave yoghurt naturel, som er naturligt sød. (Foto: Colourbox)

Hvad hvis du kunne spise yoghurt, som smagte lige så sødt og dejligt, som du er vant til, men som ikke havde fået tilsat en masse sukker udover det, der naturligt kan findes i yoghurten?

Sådan et produkt ser ud til i fremtiden at kunne ramme supermarkedernes hylder.

Det er i hvert fald lykkedes forskere fra den danske ingredienskoncern Chr. Hansen A/S at udvikle yoghurt med reduceret tilsat sukker, men med samme sødme.

»Der er en generel efterspørgsel i offentligheden efter mindre tilsat sukker i maden. Så med det, vi har gjort, kan man reducere den tilsatte sukker med tyve procent og stadig have det samme niveau af sødme,« siger ph.d. Eric Johansen, som er 'Associate Vice President for Science' hos Chr. Hansen A/S. Han er en af forskerne bag studiet.

Opdagelsen er beskrevet i det videnskabelige tidsskrift Applied and Environmental Microbiology.

Andre bakterier giver mere sødme

Yoghurt indeholder laktose, ligesom andre mælkeprodukter. Laktosen består af glukose og galaktose, som begge er sukkerarter. Når man laver yoghurt, splitter mælkesyrebakterier glukosen ad, mens galaktosen og en del laktose er tilbage i den færdige yoghurt. Eftersom galaktosen og laktosen er sukkerarter, giver det en smule naturlig sødme til yoghurten, men ofte tilsætter producenterne mere sukker for at gøre den sødere og mere lækker.

Forskerne har nu fundet ud af, at de i dannelsesprocessen kan tilsætte en anden type mælkesyrebakterier, der angriber og nedbryder galaktosen frem for glukosen. Det betyder, at det pludselig er glukosen, der er tilbage i den færdige yoghurt. Glukose er en sukkertype, der er omkring dobbelt så sød som galaktose og fire gange sødere end laktose.

I modsætning til produkter med stevia, der er et naturligt sødemiddel, indebærer den nye metode til at lave yoghurt ikke, at der bliver tilføjet sødemiddel. I stedet er det mælkens eget sukker, der kommer til udtryk. (Foto: Colourbox)

»Så i bund og grund har vi skiftet en ikke sød sukker ud med en sød sukker. Den totale mængde sukker er mere eller mindre den samme, men glukosen har en langt højere sødme. Det betyder, at hvis du vil, kan du lave yoghurt uden tilsat sukker,« siger Eric Johansen.

Modsat et produkt med stevia, bliver der altså ikke tilføjet sødemiddel. I stedet er det mælkens eget sukker, der kommer til udtryk.

»Det er genialt«

Jens Kirk Andersen, der er seniorrådgiver ved DTU Fødevareinstituttet, har ikke deltaget i studiet, men han er begejstret.

»Jeg synes, det er genialt at finde en bakterie, der kan spalte galaktosen i stedet for glukosen, så man får samme produkt, men med en naturligt bedre smag. Det koster heller ikke noget ekstra. Man bruger bare nogle andre bakterier. Det er et rigtig dejligt eksempel på, hvordan man kan bruge de her mikroorganismer,« siger Jens Kirk Andersen, der ikke kan har nogle kritikpunkter til studiet.

»Det smager lige så sødt, men det har færre kalorier. Der er nemlig lige så mange kalorier i galaktose som i glukose, det smager bare ikke lige så sødt,« siger Jens Kirk Andersen.

Eric Johansen forventer ikke, at den naturligt søde yoghurt kommer på markedet i nærmeste fremtid, da metoden skal finpudses og bagefter igennem forretningsdelen. På sigt er målet dog, at metoden skal bruges på de produkter, du kan finde i supermarkederne. 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk