Mand kan styre størrelsen på sine pupiller på kommando
øje pupil

Det har hidtil været dømt uden for vores kontrol at styre vores pupiller direkte, men et tysk forskerhold har undersøgt en ung mand, der øjensynligt gør det umulige. (Foto: Shutterstock)

Det har hidtil været dømt uden for vores kontrol at styre vores pupiller direkte, men et tysk forskerhold har undersøgt en ung mand, der øjensynligt gør det umulige. (Foto: Shutterstock)

Kilde: 
01 september 2021

Vores pupiller udvider sig og trækker sig sammen for at tilpasse sig mængden af lys. Denne proces sker automatisk og er umuligt at få kontrol over. Eller rettere sagt: Man troede, det var umuligt. Men for én studerende ved det tyske Ulm Universitet er historien en anden.

Det skriver LiveScience.

Den 23-årige mand henvendte sig til sin professor Christoph Strauch, der er hovedforfatteren bag det nye casestudy.

Den unge mand fortalte, at han midt i sine teenageår fandt ud af, at han kunne styre størrelsen på sine pupiller. 

Det er før set, at mennesker indirekte kan ændre på deres pupilstørrelse. For eksempel kan nogle individer trække pupillerne sammen ved at forestille sig et mørkt rum, fortæller Strauch.

Det nye ved denne sag er imidlertid, at den studerende kan styre pupillernes størrelse på kommando. Der var ingen tegn på, at han brugte nogle ’tricks’.

øjne pupiller udvidet sammentrukken studie

Sådan så den studerendes øje ud, når han henholdsvis trak pupillen sammen, slappede af og udvidede den – vel og mærke på kommando. (Figur: Strauch et al.)

Et forskerhold med Strauch i spidsen studerede den unge mands unikke færdighed indgående, blandt andet ved brug af funktionelle MR-skanninger, der viste, at visse områder i hjernen forbundet med vilje lyste op, når manden styrede sine pupiller.

Alt i alt kunne den unge mand udvide sine pupiller op til en diameter på 2,4 mm, og trække dem sammen til kun 0,88 mm.

Studiet er publiceret i International Journal of Psychophysiology.

seh

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.