Tusindvis af mennesker i Danmark har skizofreni. De hører stemmer, som ingen andre hører, har vrangforestillinger, er ofte paranoide og har svært ved at skelne mellem virkeligt og uvirkeligt.

Men deres diagnose bør afskaffes, skriver den hollandske psykiatri-professor Jim van Os i et debatindlæg med titlen ‘Skizofreni eksisterer ikke’ bragt i det seneste nummer af det videnskabelige tidsskrift British Medical Journal.

I stedet for at give patienter en skizofrenidiagnose, bør man placere deres lidelse på et spektrum af psykoser, argumenterer han. 

For begrebet skizofreni er stigmatiserende og behæftet med ødelæggende konnotationer. Derfor bør det tages helt ud af Verdenssundhedsorganisationens (WHO) officielle liste over sygdomskriterier ‘The International Classification of Diseases’ (ICD), når den udkommer i en opdateret udgave i 2018, mener Jim van Os, som ikke nøjes med at skrive debatomlæg om emnet.

Sammen med andre psykoseforskere har han startet en kampagne mod skizofrenidiagnosen. De har blandt andet lavet en hjemmeside om, hvorfor diagnosen er misvisende.   

Skizofreni er en pessimistisk diagnose

Den danske professor Merete Nordentoft fra Region Hovedstadens Psykiatri er enig i, at skizofreni med fordel kan fjernes fra WHO’s liste over diagnoser:

»Det er en god idé. Skizofrenidiagnosen er forbundet med alt for mange negative konnotationer. Der er blandt andet en udbredt opfattelse af, at det kun går en vej for patienter med skizofreni, og det er ned ad bakken,« siger Merete Norden og fortsætter:

»Men vi ved, at det er ikke rigtigt. Forskning viser, at det kognitive funktionsniveau hos skizofrenipatienter ikke bliver dårligere over tid. Vi ved også, at det er meget forskelligt, hvordan det går patienterne. Så det er en god idé at placere dem på et psykose-spektrum, hvor de kan rykke sig fra den dårlige til den gode ende af spektret.«

Skizofreni-patienter er forskellige

Selv om psykiatrisk forskning viser, at en del skizofrenipatienter kommer sig helt eller delvist, er der ifølge Merete Nordentoft stadig en udbredt opfattelse af, at skizofreni er en uhelbredelig sygdom med en meget dårlig prognose.

»Patienternes forløb og årsagerne til sygdommen er forskellige, men skizofrenibegrebet dækker ikke over den bredde, der er. Det bliver som regel brugt som en meget smal og pessimistisk diagnose,« siger hun.

Det er problematisk, at mennesker, som på et tidspunkt i deres ungdom eller i perioder i løbet af livet hører stemmer eller har andre vrangforestillinger, permanent bliver stigmatiseret af en skizofrenidiagnose.

»Det ville være en lettelse at slippe af med betegnelse, for den fastlåser folk. Det kan foreksempel være svært at få arbejde, hvis man på et tidspunkt i livet har fået en skizofrenidiagnose, fordi omgivelserne tror, at det er en sygdom, man aldrig kommer over.«

»Det kan godt være, at nogle ikke bliver raske nok til at arbejde, men det kan altså også godt være, at de bliver raske nok til det,« siger Merete Nordentoft, som opfordrer til, at man begynder at se på individet i stedet for diagnosen.

Diskussionen om skizofreni er ny i Danmark

En anden dansk forsker, Agnes Ringer, ekstern lektor i psykologi og Sundhedsfremme på Roskilde Universitet (RUC), skrev i 2014 artiklen ‘Fortællingen om skizofreni som en hjernesygdom og behovet for et nyt paradigme'. I artiklen diskuterer hun, hvorvidt de psykotiske oplevelser, skizofrenipatiener har, er symptomer på en sygdom i hjernen.

Der er ikke evidens for, at skizofreni er en genetisk hjernesygdom,  og i det hele taget er der stadig stor usikkerhed om, hvorfor nogle får vrangforestillinger, argumenterer Agnes Ringer i artiklen. Hun er enig i, at begrebet skizofreni har uheldige konnotationer. Diskussionen om diagnosen er dog ikke ny, forklarer hun.

»Det er ikke noget, vi har diskuteret så meget herhjemme i Danmark, men internationalt er skizofreni et omstridt begreb. Jim van Os tilhører en større og større gruppe psykoseforskere, som er begyndt at sætte spørgsmålstegn ved diagnosen,« siger Agnes Ringer.

De skizofreni-kritiske psykoseforskerne er ikke i tvivl om, at de psykotiske patienter, der får en skizofrenidiagnose, har vrangforestillinger og oplevelser af at høre stemmer eller at være forfulgt, forklarer Agnes Ringer. Men de tvivler på, hvorvidt skizofreni er en dækkende betegnelse.

»Mange er skeptiske overfor, at man placerer patienter med vrangforestillinger og stemmehøring under en paraply kaldet skizofreni, for det kan forhindre, at man som behandler spørger nærmere til de livserfaringer og oplevelser, der har bidraget til at patienten udviklede de psykotiske oplevelser,« siger Agnes Ringer.

»Jim van Os er ikke den eneste, der peger på, at man i stedet med fordel kan placere patienterne på et psykose-spektrum, fordi det åbner op for en mere nuanceret forståelse for det, de kæmper med, og for at der er forskellige grader af psykotiske lidelser,« fortsætter hun.

Skizofreni er ikke én sygdom 

Ole Mors, der er overlæge og professor i Region Midtjyllands Psykiatri, er også bekendt med diskussionen om skizofreni, og han er ikke overrasket over Jim van Os' forslag om at afskaffe eller erstatte begrebet.

»Jeg kender godt Jim van Os. Det, han siger om skizofreni, har han sagt i lang tid, og det er ikke noget nyt i psykiatrien, at diagnoser kommer og går, hvis de  får en stigmatiserende karakter,« siger Ole Mors og nævner et par eksempler på diagnoser, der er blevet udryddet på grund af stigma:

»Hysteri var i sin tid en psykiatrisk diagnose, men nu er det blevet en negativ betegnelse. Men sygdommen findes stadigvæk under et andet navn nemlig dissociative lidelser. Det er også sket med begrebet 'psykopati', som blev erstattet med 'dyssocial personlighedsforstyrrelse', fordi 'psykopati' kravlede ind i dagligsproget og blev et skældsord. Det er en naturlig udvikling, at man forsøger at rydde op i det,« siger Ole Mors.

Skizofreni er en gruppe af sygdomme

Hvorvidt skizofreni-diagnosen skal ændres eller bestå, har Ole Mors ikke taget endelig stilling til.

»Jeg er i tvivl. Jeg vil ikke sætte mig imod, men generelt har jeg dog en lidt konservativ holdning om, at man ikke skal ændre sygdomsbetegnelserne i tide og utide. Vi kan jo ikke hele tiden skrive lærebøgerne om. Men det er en balance og en afvejning af, hvornår noget er så stigmatiserende, at det bliver for meget,« siger den midtjyske psykiater.

For ham er det ikke nyt at se på skizofreni som del af et spektrum, hvor der er forskellige varianter og grader af sygdommen, der glider ind i hinanden.

»Skizofreni er ikke én sygdom, det er en gruppe af sygdomme, og vi har i årevis opfattet det som et spektrum. Generelt kan psykiske lidelser ikke kategoriseres i kasser - vi ved nu med sikkerhed, at de er dimensionelle symptomer, der glider over i hinanden. Klassifikationen af psykiske lidelser er aldrig sandhed. Det er konstruktioner,« siger Ole Mors.

Nogle steder i verden for eksempel i Japan har man allerede afskaffet begrebet skizofreni. Istedet for at bruge den stigmatiserende diagnose, taler japanerne om, at patienterne har 'forstyrrelser af tanker og perception'.