Forskere: Sådan skaber vi et mere aktivt frikvarter
Hvordan sikrer vi, at eleverne får frisk luft og bevægelse, som vi ved, de har godt af? På baggrund af to store forskningsprojekter har vi følgende fem anbefalinger.
børn idræt forskning motion leg frikvater

Der skal mere til end blot fysiske rammer for at skabe bevægelse. Hvis man vil motivere børn og unge, er det vigtigt at have både aktiviteter, regler, faciliteter og elevernes ønsker for øje og se de fire elementer som en helhed. (Foto: Leif Tuxen)

Et aktivt frikvarter for alle elever har positive effekter for elevernes sundhed, trivsel og læring. 

Når man vil skabe aktive frikvarterer, kan det være vigtigt at rammesætte brugen af mobiltelefoner, som Videnskab.dk skriver i artiklen 'Børn: Mobilen virker som en magnet, så vi kommer ikke ud i frikvartererne'. 

Men regler for skærmbrug er blot ét at flere afgørende tiltag til at fremme aktive frikvarter.

På baggrund af to store forskningsprojekter, 'SPACE – rum til fysisk aktivitet' og 'Drøn På Skolegården' (læs mere om dem i 'Sådan har vi gjort'-afsnittet under artiklen), anbefaler vi følgende:

  1. Tag udgangspunkt i eleverne
  2. Skab rum og plads til forskellige aktiviteter
  3. Igangsæt aktiviteter
  4. Lav regler for det aktive frikvarter
  5. Erkend, at de fysiske rammer ikke gør det alene

Tag udgangspunkt i eleverne

Der er forskel på, hvad der motiverer elever til at være aktive i frikvarteret. For nogle skal der ikke meget plads eller mange rekvisitter til, før de bevæger sig, mens andre har brug for flere muligheder og mere støtte. 

Under alle omstændigheder er det vigtigt at tage udgangspunkt i eleverne og deres forskelligheder. En del elever motiveres af de fysiske rammer, mens andre elever i højere grad har brug for social opbakning gennem venner og voksne til at være fysisk aktive. 

Det er vigtigt at inddrage eleverne i arbejdet med at skabe aktive frikvarterer – også selvom det ikke altid er lige nemt. Eleverne er ikke nødvendigvis eksperter i, hvad der skal bygges, men de er eksperter i, hvad de gerne vil lave. 

De ser skolegården med andre øjne, hvilket måske kan være med til at aktivere oversete mindre rum og kroge af skolegården. 

leg boern skorping renovation leg motion aktivitet

Her ses Skørping Skoles legeplads, som har gennemgået en succesfuld renovation i forhold til at skabe mere aktivitet. (Foto: Leif Tuxen)

Skab rum og plads til forskellige aktiviteter 

Når den aktive skolegård indrettes, er det ikke ligegyldigt, hvilke faciliteter og designs der vælges. Funktionalitet, placering, variation og fokus på forskellige målgrupper er afgørende for, hvordan skolegården bliver brugt, og hvor meget aktivitet der udspiller sig i frikvarteret. 

Skolens udeareal skal appellere til alle elever fra børnehaveklasse til 9-10. klasse. Eleverne har forskellige præferencer for leg og aktivitet og forskellige forudsætninger. 

Multibaner er eksempelvis gode til at skabe bevægelse for de meget sportsinteresserede elever, mens andre elever hellere vil lege fange- eller tumlelege eller deltage i andre sociale aktiviteter. 

Det er derfor vigtigt, at skolegården har et varieret udbud af faciliteter og rekvisitter, der kan støtte op om mange forskellige typer af aktiviteter.

LÆS OGSÅ: Få pulsen op - så husker du bedre

Igangsæt aktiviteter 

Nogle elever igangsætter selv aktiviteter i frikvarteret. Andre elever har brug for hjælp, enten fra lærere, pædagoger eller andre (ældre) elever. Især piger fra mellemtrinnet ønsker igangsatte aktiviteter. 

De kan godt lide at lave aktiviteter i store grupper og på tværs af køn, hvilket kan være vanskeligt selv at organisere. Lærere og pædagoger kan støtte eleverne til mere bevægelse ved at igangsætte og organisere forskellige aktiviteter i frikvarteret og ved at være særligt opmærksom på at inddrage de elever, som ellers forholder sig passive. 

Igangsætningen behøver ikke at foregå i selve frikvarteret, men kan organiseres inden frikvarteret starter. Rekvisitter kan være bolde og mindre aktivitetsredskaber, som nemt kan flyttes frem i et frikvarter (kegler, kridt, sjippetov). 

Der er også gode erfaringer med at bruge musik til at skabe aktivitet i frikvarteret.

dans leg motion aktivitet

Storskærmen er et eksempel på hvordan musikvideoer kan hjælpe med at skabe bevægelse på Skørping Skole. (Foto: Leif Tuxen)

Lav regler for det aktive frikvarter

Regler på skolen omkring obligatorisk udefrikvarter medfører som oftest, at flere elever bevæger sig i frikvarteret. Elever oplever tilmed, at de mentalt er mere klar til undervisningen og får mindre ondt i hovedet i løbet af dagen, når de har været udenfor i frikvarteret. 

For at få succes med at etablere udefrikvarter er det imidlertid vigtigt, at der er forskellige aktivitetsmuligheder i skolegården, som appellerer til de forskellige behov eleverne har for leg og bevægelse. 

Udefrikvarter kan i starten skabe en modstand, især fra de ældste klasser, som vil opleve, at de fratages et privilegium. Det er derfor vigtigt at gå i dialog med eleverne og informere om fordelene ved udefrikvarter. 

Der kan arbejdes med en gradvis implementering eller færre obligatoriske udefrikvarterer om ugen. Disse aftaler kan laves i samarbejde med eleverne eller elevrådet.

LÆS OGSÅ: Alle børn bør få pulsen op dagligt

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

De fysiske rammer gør det ikke alene 

Elevers bevægelse i skolegården er styret af regler, aktiviteter, faciliteter og elevernes ønsker, og det er vigtigt at se de fire elementer som en helhed. 

De bedste betingelser for aktive elever i skolegården skabes, når der tages udgangspunkt i elevernes ønsker og behov for både faciliteter, aktiviteter, og regler. Hvis de fysiske rammer passer til elevernes ønsker, og deres brug bliver understøttet af organiserede aktiviteter og skolens regler, så skabes mest bevægelse. 

Det er vigtigt at tænke alle skolegårdsindsatser sammen og se på helheden. Den nye legefacilitet, skolegården har fået, vil blive brugt endnu mere af eleverne, når der organiseres en aktivitet, der involverer faciliteten på en ny måde, eller når en anden målgruppe inddrages end de typiske brugere af faciliteten. 

På samme måde påvirker (også uskrevne) regler brugen af skolegården og kan være med til at hæmme eller fremme brugen af de fysiske rammer.

LÆS OGSÅ: Børn lærer mere ved at dyrke sport efter undervisningen

LÆS OGSÅ: Videnskaben bag et sjippetovs bevægelser

Overstående anbefalinger er beskrevet i minirapporten ’Det aktive frikvarter’ udgivet af Center for Interventionsforskning ved Statens Institut for Folkesundhed, SDU. 

Minirapporten bygger på forskningsprojekterne SPACE – rum til fysisk aktivitet’ og ’Drøn På Skolegården’. De to projekter er gennemført af forskere på Institut for Idræt og Biomekanik, SDU.

TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse har finansieret forskningsprojekterne, og Real Dania, Lokale- og Anlægsfonden og deltagende kommuner og skoler har finansieret ændringer til skolegårdene.  

Sådan har vi gjort

'Space – rum til fysisk aktivitet' var et interventionsprojekt med det formål at fremme fysisk aktivitet blandt unge i alderen 11-15 år. 

I forskningsprojektet blev der udvalgt syv folkeskoler, hvorpå der i perioden 2010-2012 blev igangsat i alt 11 indsatser for at fremme de unges fysiske aktivitet i hverdagen. 

De 11 indsatser lå inden for følgende fire indsatsområder; 1) skolens udearealer, 2) cykling og aktiv transport i lokalområdet, 3) playspots til brug i skole og fritid samt 4) organisatoriske tilbud med særligt fokus på fitnessaktiviteter. 

Projektet blev evalueret ved, at de syv indsatsskoler blev sammenlignet med syv kontrolskoler på en række parametre, blandt andet objektive målinger af fysisk aktivitet ved brug af accelerometre (bevægelsesmålere) samt spørgeskemaer og fysiske tests. 

Her blev der foretaget målinger før og efter etableringen af de 11 indsatser i henholdsvis 2010 og 2012. Der blev også foretaget en grundig og dybdegående antropologisk analyse af elevernes oplevelse og tilegnelse af indsatsen, en procesevaluering af implementeringen af indsatserne på skolerne samt en sundhedsøkonomisk analyse. 

I alt deltog 1.348 elever i 5.-6. klasse på de 14 skoler, som indgik i Space-projektet ved projektstart i 2010.

7 nybyggede skolegårde

'Drøn på skolegården' havde til formål at udvikle og evaluere aktiverende skolegårde bestående af ændringer i design/layout og understøttende organisatoriske tiltag. Syv skoler deltog i 'Drøn På Skolegården' og fik som en del af projektet syv nye og meget forskellige skolegårde. 

legeplads renovering motion boern

Nørre Snede Skole har gennemgået renovation og har nu et populært 'bakkelandskab'. (Foto: Leif Tuxen)

Skolegårdenes nye design tog udgangspunkt i de enkelte skolers udearealer, målgrupper og behov. Der var desuden fokus på, at skolerne som en del af projektet ændrede regler og organisering af frikvarteret for at støtte op om brug og aktivitet i frikvarteret. 

Forud for renoveringen af de syv skolegårde blev der foretaget en grundig og dybdegående kvalitativ undersøgelse af elevernes oplevede barrierer for fysisk aktivitet i frikvarterne. 

Der blev desuden foretaget en effektevaluering, hvor elevernes fysiske aktivitetsniveau blev målt med accelerometre og GPS før og efter ombygningen af skolegårdene i henholdsvis 2014 og 2016.

Der deltog i alt 553 elever i 2014 og 439 elever i 2016 fra 5.-9. klasse i de objektive målinger. Foruden den objektive evaluering blev der ligeledes foretaget en dybdegående kvalitativ brugerevaluering samt en procesevaluering af implementeringen af de organisatoriske ændringer på skolerne.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.