Forskere opdager en ny måde til at få tandemalje til at ‘gro’
tænder emalje forskning

Forskere har måske knækket koden og løst problemet med at genskabe tandemalje. Men der mangler stadig kliniske tests, lyder det fra forsker, der ikke deltog i studiet. (Foto: Shutterstock).

Forskere har måske knækket koden og løst problemet med at genskabe tandemalje. Men der mangler stadig kliniske tests, lyder det fra forsker, der ikke deltog i studiet. (Foto: Shutterstock).

Kilde: 
03 september 2019

Tandemalje, altså det hårde materiale på en tands overfalde, er svært at reparere - og det kan ikke reparere sig selv. 

Det er et problem, som forskere i lang tid har forsøgt at løse - og nu ser det endelig ud til at være lykkedes. 

Forskere har nemlig fundet en metode, hvor emaljens komplekse struktur kan genskabes og altså dermed ‘gro’ igen.

Det skriver The Guardian på baggrund af et nyt studie.

LÆS OGSÅ: Studie: Høj dosis D-vitamin under graviditeten forebygger emaljefejl hos børn

Materialerne i den nye emalje er billige og kan blive udbredt i stor skala, lyder det fra forskerholdet bag.

»Efter intensive diskussioner med tandlæger tror vi, at denne ny metode kan bruges i vid udstrækning i fremtiden,« siger Zhaoming Liu, der er lektor på Zhejiang University i Kina, og medforfatter på studiet.

Huller i tænderne er meget almindeligt. Tal fra 2016 viser, at 2,4 milliarder mennesker over hele verden har huller i deres voksentænder, mens 486 millioner børn har det i deres mælketænder, skriver The Guardian. 

Forskere har i mange år forsøgt at løse problemet med at genskabe den komplekse struktur, som naturlig tandemalje har. 

LÆS OGSÅ: Hvorfor skifter vi tænder?

Det kinesiske forskerhold fremstillede små klynger af ‘calciumfosfat’ - som er hovedkomponenten i emalje - med en diameter på 1,5 nanometer - altså en milliardtedel meter.

Forskerne brugte herefter flere andre stoffer, blandt andet ‘krystallinsk hydroxyapatit’, der ligner naturlig emalje.

Resultatet var, at klyngerne af calciumfosfat smeltede sammen med de andre stoffer og dannede en brugbar tandemalje-kopi, der kan bruges på tænderne i op til fem år - så skal det skiftes.

Doktor Sherif Elsharkaway, som forsker i proteser ved Kings College London og ikke var involveret i arbejdet, roser forskningen: 

»Metoden er enkel, men den skal valideres klinisk (testes på mennesker, red.),« siger han til The Guardian og tilføjer, at der kan gå flere år, før metoden kan bruges i almindelig tandlægepraksis. 

For eksempel skal emalje-kopien laves i større størrelse for at virke mod huller.

Liu og hans kollegaer er enige i, at der er et arbejde med at skalere materialet op. Håbet er ifølger forskerne, at den nye opfindelse skal kunne bruges på mennesker om et til to år. 

Studiet er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Science Advances.

LÆS OGSÅ: Hvor lang tid kan man undlade at gå til tandlæge?

LÆS OGSÅ: Professor: Det er helt individuelt, om tandtråd virker

mho

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.