Forskere om historisk malaria-vaccine: Virker dårligt og koster kassen
Første vaccine nogensinde mod malaria, som hvert år tager livet af flere hundredtusinder børn, bliver nu anbefalet af WHO.
malaria vaccine afrika børn vaccination who verdenssundhedsorganisationen

For første gang nogensinde er der en vaccine mod malaria til små børn. (Foto: Shutterstock)

For første gang nogensinde er der en vaccine mod malaria til små børn. (Foto: Shutterstock)

En vaccine er for første gang nogensinde blevet testet og godkendt mod sygdommen malaria, som hvert år tager livet af omkring 500.000 mennesker på verdensplan - over halvdelen er afrikanske børn under 5 år.  

Alverdens medier kalder det derfor historisk og et gennembrud, at Verdenssundhedsorganisationen WHO nu anbefaler, at afrikanske lande tager vaccinen i brug til 5-17 måneder gamle børn.  

Men den nye vaccine beskytter kun under halvdelen af de børn, der får den. 

»Det er jo ikke en god vaccine. Den beskytter i størrelsesordenen 30-40 procent, så historien er langt fra ovre,« siger Lars Hviid, der forsker i malaria og er professor på Københavns Universitets Afdeling for Immunologi og Mikrobiologi. 

30-40 procents effektivitet svarer til, at vaccinen ikke virker på 60-70 børn ud af 100 vaccinerede.

Effekten holder kun 3-4 år

Ikke nok med, at malaria-vaccinen kun beskytter 30-40 procent af dem, der får den. Effekten holder heller ikke særlig længe, viser data fra et såkaldt fase 3-forsøg, som blev publiceret i The Lancet tilbage i 2015. 

Fase 3-forsøg er det sidste, en medicinalvirksomhed skal lave, før en vaccine eller et lægemiddel kan blive godkendt af lægemiddelmyndighederne. 

»I fase 3-forsøget forsvandt effekten, 3-4 år efter at børnene blev vaccineret,«  siger Christine Stabell Benn, der er klinisk professor på Syddansk Universitet og forsker i udrulning af vacciner i Afrika.  

»Derefter var der flere infektioner blandt de vaccinerede end de ikke vaccinerede, hvilket kan give mistanke om, at de vaccinerede ikke havde opbygget den naturlige immunitet, ligesom de ikke-vaccinerede børn,« spekulerer professoren, som var med til det møde, hvor WHO offentliggjorde beslutningen om at anbefale vaccinen.

»Nu taler man om, at børnene skal have fem doser eller mere,« tilføjer hun.

En enkelt dosis af vaccinen fra virksomheden GlaxoSmithKline koster ifølge Christine Stabell Benn 5 dollars, så det kan blive en bekostelig affære at rulle den ud i Afrika.

Forsøgsdata ikke publiceret

Selv om effekten er beskeden, godkendte det europæiske lægemiddelagentur EMA vaccinen til 6-17 måneder gamle børn allerede i juli 2015 på baggrund af GlaxoSmithKlines fase 3-forsøg.

 

 

Vaccinen blev dog ikke straks anbefalet af WHO, blandt andet fordi der blev rejst mistanker om, at den kunne have alvorlige bivirkninger. 

Derfor gennemførte WHO selv et såkaldt pilotforsøg, hvor forskere har undersøgt vaccinens sikkerhed og brugbarhed nærmere på 800.000 afrikanske børn. Det er på baggrund af det forsøg, at organisationen nu har vurderet, at vaccinen er sikker og kan anbefales. 

Men data fra forsøget er ikke publiceret i et videnskabeligt tidsskrift, så det er ikke muligt at gå resultaterne efter i sømmene. Den problematik vender Videnskab.dk tilbage til i en kommende artikel.  

Pilotforsøget er i øvrigt tidligere blevet kritiseret blandt andet af Christine Stabell Benn i Videnskab.dk’s artikel »Skandalesag«: WHO tester malariavaccine uden samtykke fra børn og forældre.

Sådan virker vaccinen

Den nu anbefalede malaria-vaccine RTS,S består af molekyler magen til nogle, der sidder på overfladen af den sygdomsfremkaldende parasit Plasmodium falciparum, som er udbredt i Afrika. 

Parasitten kommer ind i blodet, når man bliver stukket af en myg, der bærer den. Hvis parasitten via blodet bliver overført til leveren, bliver man syg med malaria. 

Når vaccinen sprøjtes ind, er det meningen, at immunforsvaret skal lære molekylerne at kende, så kroppen er klar til at producerer antistoffer, hvis man bliver stukket.

Antistofferne sætter sig fast på overfladen af parasitten, forklarer Lars Hviid. 

»Man håber så, at parasitten bliver genkendt og bekæmpet af immunforsvaret, før den når frem til leveren. For hvis den ikke når frem til leveren, dør den, og så får man ikke malaria,« siger professoren og fortsætter: 

»Det er jo rigtig smart, hvis bare vaccinen virkede. Problemet er, at den åbenbart ikke er særlig god til at forhindre, at parasitten kommer frem til leveren. I de fleste tilfælde kan den godt finde ud af at komme ind, selv om børnene er vaccineret.«

Parasitter er komplekse 

Selvom vaccinen ikke kommer til at udrydde malaria, er det historisk, at den overhovedet er blevet godkendt og nu bliver anbefalet. For selv om adskillige forskere i tidens løb har arbejdet på at udvikle en vaccine mod malaria, er det aldrig tidligere lykkedes.

»Andre malaria-vacciner har virket godt i laboratoriet på mus, men når man så har testet dem i mennesker, så virker de typisk langt dårligere,« fortæller Lars Hviid.

»Jeg tror, at det skyldes, at vi har at gøre med en parasit, som har levet med os mennesker i så mange år, at den kender alle tricksene til at undvige vaccinerne,« tilføjer han.

Til forskel fra virus er parasitter komplekse organismer.  

»Parasitter er mere beslægtet med os mennesker end med en virus, som er så ukompliceret og dum, at man kan diskutere, om den overhovedet er levende. Parasitter består af tusindvis af forskellige molekyler. Det er derfor, det er så kompliceret,« siger Lars Hviid. 

»Et historisk øjeblik«

GlaxoShmithKlines vaccine virker bedre end nogen tidligere vacciner, og WHO vurderer, at det godt kan betale sig at rulle RTS,S-vaccinen ud sammen med de andre tiltag, der allerede bruges mod malaria, såsom myggenet og medicin.

»Det er et historisk øjeblik. Den længe ventede malariavaccine til børn er et gennembrud for videnskab, børnesundhed og malariakontrol,« siger WHO’s generaldirektør Dr. Tedros Adhanom Ghebreysesus i en pressemeddelelse

»Når man bruger denne vaccine sammen med de eksisterende redskaber til at forebygge malaria, kan man redde titusindvis af unge liv hvert år,« tilføjer han. 

Et studie publiceret i det videnskabelige tidsskrift NEJM viser, at børn fra Mali og Burkina Faso, der fik vaccinen i kombination med malariahæmmende lægemidler, havde op til 70 procent lavere risiko for at blive alvorligt syge af malaria, end børn som ikke fik kombinationsbehandlingen. 

Det er nu op til de enkelte afrikanske lande, om de vil tage vaccinen i brug. WHO fortsætter med at undersøge vaccinen og måle, hvilke langtidseffekter den har på børnedødeligheden, fremgår det i pressemeddelelsen. 

Red Verden med Videnskab.dk

I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.

Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?

Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.